fredag den 3. december 2010

Legaliser marihuana?

Tak for Pot rygning

Robin of Berkeley

Jeg brugte en god del af min uge, som en Berkeley psykoterapist, på at overbevise klienter om at de skal holde sig borte fra ulovlige stoffer. Staten Californien gør mit arbejde meget besværligt.
Der er et forslag til november afstemningen om at legalisere marihuana for borgere over 21. Er det nu også den retning som staten bør slå ind på?

Californiens økonomi er helt smadret. Vi er 'værter' for den største del af landets illegale indvandrere, og har 32% af landets velfærdsomkostning hængende over vore tegnebøger. Hvad ellers?: En infrastruktur i forfald, halvdårlige skoler, og stigende kriminalitet. For at gøre det hele endnu værre, ser det ud til at Jerry Brown måske bliver guvernør endnu engang. Er det at lovliggøre pot det bedste staten kan præstere?

Califonien plejede at være det 'lovede land med mælk og honning.' Hollywood kaster et skær af glans over vort folk, de flotte strande og det brusende Stillehav. Nye indbyggere flokkedes til San Francisco for at sætte blomster i håret. I 90'erne blev Silicon Valley verdens førende i ny teknologi.

Nu er denne techscene flyttet til Indien, og vore strande oversået med glas og menneskeligt affald. Og de gamle hippier? De holder til i Berkeley's Peoples Park. Deres forrådnende kroppe og udsyrede hjerner beviser, hvorledes stoffer kan rasere ungdommelige drømme.

Men det er ikke kun gadevagabonderne der suger på hashen. De fleste derude kan med lethed få adgang til stoffet, helt lovligt. Der er en mangfoldighed af klinikker med medicinsk marihuana der popper op i horisonten.

Bagsiderne på vore lokalaviser annoncer for pot etablissementer. Reklamerne slår på tromme med løfter om - ring vi bringer service, åbent i weekenden og priser helt i bund.

Her følger nogle aktuelle uddrag: "Gratis joint for alle nye patienter der vil købe." Få din egen licens til at dyrke her!" "Frø er altid til salg!" "Vi matcher alle annoncerede priser," og "24/7 service. Ingen recept er nødvendig." Kom blot med kold kasse og en tårevædet beretning og du vil uden tvivl komme ud med en officielt udseende tilladelse.

Der er mange der vil argumentere for at der er værre stoffer end pot - alkohol for eksempel. Og jo, der er medicinsk gyldige grunde til at nogle mennesker kan bruge marihuana. Men er det sådan at alle her i staten har brug for at tænde en fed? Når man samtidig tager al den spiritus, al den Oxycontin og Ritalin der også indtages, har vi da brug for at offentlighedens hjerner afsvides endnu mere? Det som måske ser sejt og eksperimenterede ud som 21-årig, det ligner noget sørgmodigt kedeligt noget ved 60. Der er noget patetisk over at få socialhjælp og sælge pot samtidig. Forsøg du engang at få en åndrig samtale med en hashhjerne der er over 40.

Dette er for mig den skjulte dagsorden bag bestræbelsen på at legalisere pot. Det er ikke en eller anden storsindet liberal bestræbelse. Jo, det er delvis vor grådige regering der forsøger at få mere ind i skatter. Men for mig, er pot bevægelsen faktisk om Magten til at holde os evindeligt dumme.

Politikerne i Sacramento og D.C. ønsker bare ikke borgere der kan holde øje med dem. Rigelig pot brug giver en virtuel virkelighed der er som World of Warcraft eller Second Life. Mens brugerne længes efter deres næste hiv, er rævene i fuld gang med at rydde hønsehuset (skatterne).


Regeringen vil have vi er distraheret og dermed let lader os underkaste; en junkie offentlighed er let at manipulere. Borgerne der er fokuseret på deres næste trip, uanset om det er på græs eller et glimt af Obamas lyksaligheder kan med lethed blive ført til alteret som offerlam. Aldous Huxley forventede nøjagtig denne strategi i sin dystropiske roman Fagre Nye Verden, med masserne der blev opmuntret til at konsumere en eliksir han kaldte Soma, med det formål at holde dem narkotiseret og passive.

Det at lovliggøre pot, er efter min mening, endnu en side i Venstrefløjens drejebog, en strategi der går ud på at hæmme vor kollektive hjerne. Vi har allerede elendige fødevarer, giftige kemikalier, og forurenet vand. Folk er fastlåst til Facebook og deres mobiltelefoner, hvilket yderligere indsnævrer tankevirksomheden.

Regeringen hjernevasker masserne med sindelagskontrol mekanismer som Sovjet ville have beundret: Håb og Forandring! Lav Amerika om! Tea Partierne er racister!

Med det vrøvl der fremmes af regeringen, medierne og skolerne da aner de fleste mennesker i dette land knap nok hvad de tænker. Endnu mere alarmerende - de aner ikke hvordan man tænker.

Det er således den sidste grund til at vore frygtløse ledere ønsker at legalisere pot. En befolkning man kan tænde og manipulere giver sig udslag i flere stemmer til de venstreorienterede, ikke til de konservative. Mon ikke det er derfor det kalder stoffet "doping."

http://www.americanthinker.com/2010/10/thank_you_for_pot_smoking.html

A frequent American Thinker contributor, Robin is a recovering liberal and a licensed psychotherapist in Berkeley. You can reach Robin through her website: www.robinofberkeley.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar