mandag den 31. januar 2011

Ulighed og velstand - Ægypten -USA

US velstand mere ulig end i Ægypten


Bernie Planck

Forestil dig at du lever i et land, hvor 1% i toppen ejer mere end 40% af den finansielle velstand i hele landet.(1) I dette horrible og forkastelige land med en sådan ulig fordeling af velstanden, da lever de undertrykte fattige bedre, end middelklasse europæerne, faktisk ejer 75% af de undertrykte fattige i dette land en bil og næsten en tredjedel af dem ejer to eller flere biler. (2)
Oprah Winfrey At Hotel Bel Air in January, 2004
På Hotel Bel Air in Januar, 2004
Photo Credit: Alan Light

Dette land er så undertrykkende at 99% af verden ønsker at bo der og, hvis det var mulig tville de flytte dertil øjeblikkeligt.

Du kender navnet på dette land. Det kaldes USA.

Men i dagen Drudge Report læser vi:


U.S. velstanden mere ulige fordelt end i Ægypten
Washington's Blog: Ægyptiske, tunesiske og yemenitiske protesterende siger alle, at uligheden er en af hovedårsagerne til at de protesterer. Imidlertid har U.S. faktisk langt større ulighed end i de lande. Særlige "Gini Koefficienten" -- de tal økonomer benytter til at måle ulighed - er højere i U.S.


Skribenten tager fejl, det er ikke uligheden som araberne i Mellemøsten protesterer imod, eller blot uligheden i velstanden; det de er vrede over er uligheden i muligheder, og det afspejles ikke i Gini Koefficienten. 

I US har alle muligheden for at komme til den 1% i toppen. Oprah Winfrey er med i toppen på den 1% ikke kun i dette land men i top 1% i hele verden. Født i yderste fattigdom (3) i ethvert andet land i verden og hun ville skulle sælge frugt i gaderne hvis hun var heldig. Forresten, bør det bemærkes at Oprah Winfrey er bidragende til ulighedsfaktoren i US. Er det ikke slemt, Obama?

Noter

1.
Hvem styrer Amerika, Rigdom, indkomst og magt
Tabel 1: Fordeling af nettoværdien og den finansielle rigdom i United States, 1983-2007
Total Nettoværdi
Top 1 percentNext 19 percentBottom 80 percent
198333.8%47.5%18.7%
198937.4%46.2%16.5%
199237.2%46.6%16.2%
199538.5%45.4%16.1%
199838.1%45.3%16.6%
200133.4%51.0%15.6%
200434.3%50.3%15.3%
200734.6%50.5%15.0%
Finansiel rigdom
Top 1 percentNext 19 percentBottom 80 percent
198342.9%48.4%8.7%
198946.9%46.5%6.6%
199245.6%46.7%7.7%
199547.2%45.9%7.0%
199847.3%43.6%9.1%
200139.7%51.5%8.7%
200442.2%50.3%7.5%
200742.7%50.3%7.0%
2.
Planck's Constant, Obama: Robin of the Hood
Her er noget man kan tænke over [Heritage Foundation]:
  • 43% af alle fattige hjem ejer faktisk deres eget hjem. Gennemsnitshjemmet ejet af personer der er klassificeret fattgie af Census Bureau er et hus med tre soveværelser, med 1,5 badeværelse, en garage og en veranda eller terrasse.
  • 80% af alle fattgie hjem har airconditionering. Som en kontrast var det i 1970 kun 36% af hele U.S. befolkningen der kunne nyde aircondtioning.
  • Storsnudede europæerne kan se ned på Amerika, men vore fattige lever bedre end deres middelklasse: Den fattige gennemsnitsamerikaner har bedre plads end gennemsnitte der bor i Parsi, London, Wien, Athen og andre byer i Europa. (Disse sammenligninger er med gennemsnitsborgeren i fremmede lande og ikke de som klassificeres fattige.)
  • Næsten 75% af de fattgie hjem ejer en bil; 31% ejer to eller flere biler.
  • 87% har en VCR eller DVD afspiller; 62% har kabel eller satellit-tv.
  • Som gruppe betragtet er Amerikas fattige langt fra kronisk underernærede. Gennemsnitsforbruget af protein, vitaminer og mineraler er faktisk den samme for fattige og middelklassens børn, og i de fleste tilfælde et stykke over de anbefalede normer.
Winfrey blev født i fattigdom på landet i Misssisippi af en teenage enlig mor, og voksede senere hen op i indre by i Milwaukee. Hun oplevede svære tider i sin barndom, herunder at blive voldtaget som niårig, og blive gravid som 14 årig; hendes søn død som spæd.

Bøsse Gulag i Iran

Mullahernes Gulag for bøsser


I september 2007 stod den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad foran et publikum af studerende og fakultetet ved Columbia University og kom med den perverse påstand, at der ikke var nogen homoseksuelle i Iran. "I Iran har vi ikke dette fænomen, jeg ved ikke hvem der har fortalt jer vi har det," sagde han.

Ahmadinejads kommentarer kom et år, da Iran havde henrettet 200 mennesker, iblandt dem homoseksuelle, og det havde chokeret verden. Absurditeten i den offentlige benægtelse har måske også haft en utilsigtet hensigt, nemlig at der dermed kom spotlys på det forfærdelige åg som homoseksuelle i Den Islamiske Republik bærer på.

Der er en god grund til at Irans teokratiske diktatur benægter eksistensen af bøsser i landet. En ærlig anerkendelse af virkeligheden ville tvinge myndighderne til at anerkende, at iranske bøsser bliver rutinemæassigt marginaliseret, generet, tortureret og henrettet. Undertiden tvinges de til kønsskifteoperationer. Ahmadinejads påstand bragte også opmærksomhed på det internationale samfunds hykleri om emnet homoseksuelle rettigheder i Iran.

Ahmadinejads absurde påstand modtog overvældende mishag, men alligevel krænkes homoseksuelle i Iran og henrettes efter loven for deres seksualitet. Det internationale samfund og den "progressive" venstrefløj som hævder de kæmper for bøssers rettigheder er tavse som graven.
I den seneste tid har hundredtusind af amerikanere protesteret for at ændre Californiens Lovforslag 8, lovgivning introduceret ved det californiske valg i november 2008, der begrænser definitionen af et lovligt ægteskab og udelukker ægteskaber af samme køn. Det blev vedtaget og afstedkom protester og demonstrationer over hele Californien, og i resten af landet. Homoseksuelle par begyndte med stor ihærdighed at lægge sager an ved Californiens Højesteret. Før valgdagen skaffede modstanderne 43.3 millioner dollars til deres kampagne for at få loven ændret, og dermed var det den mest støttede kampagne i nogen stats afstemning. Det overgik enhver anden kampagne i lande, undtagen præsidentvalgkampen. 

Som de progressives modstand mod Forslag 8 indikerer er bøssers rettigheder af stor betydning og et følsomt emne for amerikanerne, især de på venstrefløjen. Men trods de lidenskabelige udfald fra bøssesamfundet og andre har amerikanerne været ukarakterisk uinteresserede i den brutale behandling af homoseksuelle i Iran. Man går med ildhu ind for at homoseksuelle har ret til at gifte sig, at opdrage børn, og leve som alle andre, dog vender man det blinde øje til henrettelser af bøsser i Iran, blot på grund af  deres seksuelle orientering.

Sådanne henrettelser er i praksis indskrevet i iransk lov, hvor homoseksualitet kan straffes med døden. Menneskerettighedsgrupper anslår at cirka 4000 bøsser er blevet henrettet siden 1979, da det Islamisk Regime greb magten. Bøsser bliver arresteret, gennembanket, tortureret og i de fleste tilfælde hængt eller endog stenet.

Sharia, eller islamisk lov, den lovkodeks der anvendes i Iran forbyder enhver form for seksuel aktivitet udover det heteroseksuelle ægteskab. Der skelnes ikke mellem forhold man er enige om eller ikke enige om, heller ikke mellem seksuelle aktiviteter der udføres i det private eller offentligt. Enhver seksuel handling udover det traditionelle ægteskab mellem en mand og kvinde - omtalt som sodomi eller utugt, som vi har set fornylig i sagen med Sakineh Mohammadi Ashtiani, kvinden der belv dømt til stening for angiveligt at have haft en udenomsaffære - straffes med døden.

Alle sekter i Islam forbyder homoseksualitet, og kalder det "en krænkelse af Guds suveræne vilje," men der er forskellige holdninger blandt de forskellige skoler af juridisk fortolkning om straffen og det krævede bevis. I tilfældet med homoseksuelle, straffes mænd langt hårdere når samleje er benyttet. Det at være lesbisk er også forbudt, men straffen er ikke så barsk.

I Koranen omtales homoseksuelle som qaum Lut, eller "Lots folk," hvilket henviser til den bibelske person Lot, der var notorisk ond, og forårsagede ødelæggelsen af de to byer Sodma og Gomorra. Muslimerne tror at Lot's depravitet stammede fra mord, tyveri og homoseksualitet.

Samtidig har det at ældre mænd eksperimenterer med unge mænd været en del af de islamiske samfund i århundreder som et metode til at lette den seksuelle fristelse i et skarpt adskilt samfund der fordømmer sex før ægteskabet. Hyldede iranske digtere har ofte skrevet om kærligheden mellem mænd og drenge i århundredgammel poesi.

Iran er nu for tiden et af fem muslimske lande der anvender dødstraf for homoseksualitet sammen med Saudiarabien, Mauritanien, Sudan og Yemen,
ifølge 2010 International Lesbian Gay Association’s World Legal Survey. Under Taliban i , Afghanistan anvendte man også dødstraf, ligesom Saddams regime i Irak. Efter Taliban kollapsede begyndte Afghanistan at straffe homoseksualitet med bøder og fængsling. I Irak fulgte, Muqtada al-Sadr’s Mahdi Islamiske milits Talibans ledelse, angreb, torturerede og myrdede hundredevis af bøsser som "æresdrab."
Ahmadinejad i øm hilsen med anden mand, skal han så kønsskifteopereres eller henrettes?

Under den aføde Shahs, Mohammad Reza Pahlavi's styre var homoseksualitet accepteret i en sådan udstækning der at ofte var nyhedsdækning af ceremonier om bryllup mellem to af samme køn. Bøsserettigheder var et populært emne, og der var endog nogle natklubber der særligt henvendte sig til homoseksuelle. Ifølge Janet Afary, professor i global religion og modernitet ved University of California Santa Barbara, var et af kritikpunkterne ved Shahens regering, og som førte frem til Revolutionen i 1979, at den var altfor liberal i moralspørgsmål, såsom homoseksualitet.

I dag er den eneste måde homoseksuelle kan blive integreret i det iranske samfund at leve som transseksuelle. De er stadig marginaliseret og bliver generet, men ikke desto mindre kan de leve åbent i samfundet som kønsskiftede. Iranske bøsser opmuntres af regeringen til at få foretaget en kønsskifteoperation.

Kort efter den Islamiske Republik tog over blev der udstedt en fatwa, eller et lovdekret, af den nu afdøde Ayatollah Ruholla Khomeini, lederen af Revolutionen der fastslår at kønsskifte procedurerne var tilladt ifølge loven for diagnosen "transseksuelle." Homoseksuelle der bliver "diagnosticeret" bliver med loven tvunget til at få foretaget en operation for at kunne leve i det iranske samfund og langt alvorligere at undgå straf efter loven.

Nu for tiden har Iran et af de højeste antal kønsskifteoperationer, nummer to efter Thailand. Regeringen støtter disse indgreb og foretager de nødvendige justeringer for at gøre fødselsattesterne lovlige. Ifølge gejstlige i Iran, er denne praksis en "kur" mod homoseksualitet. Det officielle synspunkt er at disse indgreb forhindrer social uorden der følger med forhold mellem personer af samme køn.

Ligeså besværligt livet er for bøsser i Iran så har præsident Ahmadinejads berygtede udtalelse på Columbia University hjulpet Irans homoseksuelle til at opnå støtte i fremmede lande. Der har været et stigende antal homoseksuelle der flygter fra Iran og søger asyl i Vestens lande og visse statsoverhoveder er nu villige til at give de iranske bøsser asyl.

Arsham Parsi, en 29 årig flygtning fra Iran grundlagde Iranian Railroad for Queer Refugees (IRQR) i 2008, en ikke-profit gruppe der hjælper iranske bøsser til at opnå asyl i sikre lande. Han lever for tiden i Toronto, Canada og flygtede fra Iran i 2005 efter hans feltarbejde i forskning i homoseksualitet og rådgivning til de islamiske myndigheder. Nu fortiden hjælper IRQR mere end 200 iranske bøsser med deres asylstatussager.

Forholdene kan måske ændre sig, omend langsomt, i Iran. Ifølge Parsi har bøsser i Iran fået mere magt siden juni 2009 opstanden mod det svindelagtige præsidentvalg, og han forbliver fortrøstningsfuld for at yderligere fremskridt kan opnås. "Forandring vil ske i Iran, det ved jeg," siger han. "En skønne dag vil bøsser i Iran få deres menneskerettigheder respekteret. De vil være fri til at være hvem de er - elske hvem de elsker - og ikke være angste for gengældelse eller tortur eller henrettelse. Jeg håber at være en del af den forandring."

Med deres kampe for at opnå stigende international opmærksomhed kunne Iransk ebøsser virkelig få en forandring til at indtræffe - selv overfor et ondt tyranni der nægter at de eksisterer og en hensynsløs progressiv venstrefløj der giver magt igen til regimets brutale linje ved at være medvirkende tavse. 

søndag den 30. januar 2011

Gaveregn fra Saudiarabien - besynderlig liste

Ud med Churchill, ind med gaverne fra Saudiarabien - en besynderlig liste

I diplomatiets verden kan detaljerne ved officielle gaver sige utroligt meget. Husk at i 2009 påbegyndte Præsident Barack Obama noget ganske besynderligt overfor briterne da han sendte en buste af Winston Chruchill tilbage en buste som Præsident Bush havde haft til låns i Det Ovale Værelse. Den britiske presse anså det som noget upassende. Obama gentog da balladen ved at 'berige' Dronningen af England med en Ipod, og ved at give den britiske premierminister på besøg en box med 25 filmklassikere på DVD, der bare ikke kan afspilles på det britiske system. (læs evt. denne artikel)

Nu, takket været en opgørelse fra State Department Federal Register har vi så en liste med gaver som Obama og hans hof modtog det selsamme år, 2009, fra fremmede regeringer og donorer rundt om i verden -- alle modtaget og accepteret med begrundelse, at "ikke-accept ville være en fornærmelse for donoren og U.S. Regeringen." 


De meste fremtrædende blandt dem er gaver fra Saudiarabien. I en artikel med overskriften, "Obamas følge overdynget med saudiske gaver," opgør AFP regnestykket og rapporterer at Saudiarabiens Kong Abdullah bin Abdul Aziz gav Obama, hans familie og medlemmer af hans administration for mere, end 300.000 dollars gaver. Dette inkluderede et sæt rubiner og diamanter til 132.000 dollars, og en halskæde til Michelle Obama til 14.200 dollars, for tusinder af dollars smykker til Obamas børn, for 34.500 dollars gaver til Barack og gaver til de ansatte i Det Hvide Hus til en værdi af 108.245 dollars.



Husk lige på, at Obamas og de ansatte ikke får disse gaver som en personlig ejendom. Det ville være imod loven. Gaverne skal overdrages til National Archives.


Ikke desto mindre blev disse gaver officielt modtaget, for at 'undgå at fornærme.' Og man kunne med god ret formode at i diplomatiets menuer har der været en del overvejelse hos de der udvalgte dem. Af de grunde, tog en af mine venner sig tid til at gennemgå listen - den er ret så morsom at betragte - og så nærmere på hvem gaverne var beregnet for. Hvis prislappen afspejler hvem saudierne sætter mest pris på, så dukker der et pudsigt hierarki op som enhver kaffegrumslæser eller måske alkymist kan grunde over.


Michelle Obama: $146,200

Præsidenten: $34,500

Førende diplomatisk tolk, Gamal Helal: $23,400

"Det Hvide Hus'" "tur" chef, Marvin Nicholson: $18,500

Medlem af Det Hvide Hus (og tidligere rådgiver for  9/11 kommissionen), Peter Rundlet: $12,650

U.S. Chefen i Riyadh, Peter Erdman: $12,000

National Security Council’s Puneet Talwar: $10,680

David Axelrod: $9,000

Rahm Emanuel: $8,485

Valerie Jarrett: $5,055

… og så videre ned til…

Børnenes: $3775 and $3,500,


og endelig helt nede i bunden, beriget med intet andet end et "Guldskilt af landet, med tilhørende udstillingsæske, forsvarsminister Robert Gates: $485

lørdag den 29. januar 2011

Ud med bøgerne

Slut på bøgerne

Overlad det til rektorerne på byens skoler - de stovte-varmhjertede heroiske personer der dagligt bekæmper uvidenhedens og kynismens styrker - at fremkomme med en løsningsmodel for trængslerne for vor offentlige uddannelse. Javist, jeg skrev - løse. Ligesom der findes en applikation til det formål. Hvem ville dog have troet det ville være let at lave skolebibliotekerne om til kaffebarer?

Ved første øjekast kan det forekomme at være en smart beslutning sådan rent forretningsmæssigt -- rydde ud i alt det gammeldags inventar. Biblioteker, og det må du indrømme, er berygtede pengeslugere. Bøger med stift bind? Kunne ligeså godt være udstyret som et lager med ridepiske, altså håbløst gammeldags.

Men hvorfor dog standse med biblioteket? Med sådan lidt opfindsom tænkning så kan vi virkelig forbedre bundlinjen. Gymnasiet for eksempel, ville være det helt perfekte sted for et bilreservedels varehus. Pløj den fodboldbane op, og så lucerne. Hvad så om rektor James McSwain's ide lyder lige så forstyrret som en Marx Brothers film:

PROF. WAGSTAFF: I morgen begynder vi at rive gymnasiet ned.
HORRIFIED PROFESSORS: Men, Professor, hvor skal de studerende så sove?
PROF. WAGSTAFF: Hvor de altid sover. I klasseværelset.
En klassekammerat fra gymnasiet havde en lignede ide, da han forsøgte at forvandle hr. Beine's kemilokale til et amfetaminlaboratorium. Jeg mistede forbindelsen med ham efter han blev bortvist, og derpå fængslet, men han var helt klart forud for sin tid.

Med tiden lyser virkeligheden dog så meget op, og man indser at dette er et skolebibliotek vi taler om, og ligesom museerne og den amerikanske bilindustri, så var det ikke meningen det skulle give overskud. De studerende forventes det heller ikke af at de lærer noget der kan anvendes i praksis, såsom at så og høste kontanter.

Måske er det slet ikke så ringe en ide at holde de studerende oppe med store doser af kaffein, medmindre man virkelig hader lærerne, som en masse mennesker gør, fordi lærerne har fri om sommeren, mens resten af os er lænket til vore skriveborde året rundt. Udover det hvad var så pointen med igennem de sidste tyve år at bedøve millioner af studerende med Ritalin, hvis du blot vil tillade dem at modvirke deres medicin med en anden stimulant?

For nu at være helt retfærdig så erstattede rektoren biblioteksbøgerne med 35 nye laptop computers. Det er altså 35 computere til 3000 elever, hvilket altså må give masser af muligheder for lærerige øjeblikke. Dagens lektion. At deles om. Nuvel ikke sådan rigtig dele, da det er en praktisk foretagelse for de fleste af jer vil aldrig komme i nærheden af disse laptops. Dagens opdaterede lektion: Klare sig uden....Åh, glem det. Dræb blot ikke hinanden i stedet.


Hvad skal så de 2965 studerende uden laptops gøre? Jovist nogle kan opdatere deres Facebook status på deres Blackberrys. Men vi taler altså her om en stor skole i byen, og administrationen vil ikke få tilladelse til at købe 35 Blackberrys før de er holdt op med at smide alle reagensglassene og bunsenbrænderne ud.

Det er ikke helt klart, men ideen her synes at være at man kan narre de studerende til at gå ind på biblioteket, blot man kalder dette noget anden -- en kaffebar f.eks. - og derpå snyde de studerende endnu mere ved smide alle bøgerne ud, afskedige bibliotekarerne og virkelig lave det om til en kaffebar. Hallo, hvor vi har narret de unger. Sikke nogle fjolser!

Eller kunne det være at de studerende simpelthen ikke længere læser noget som helst undtagen, hvis det er på en skærm og man kan skubbe det rundt med en finger? Dette forklarer uden tvivl den pludselige popularitet blandt teenagere for tykke russiske romaner som ebooks, og er sandsynligvis derfor min 17-årige søn og hans tidligere ikke belæste venner tilbringer timer som klistret til deres iPhones. De fleste voksne formoder de skriver til deres kærester, men i virkeligheden fordyber de sig i Brødrene Karamazov og Anna Karenina, og at tommelfingerlegen er deres måde at skrive indsigtsfulde noter i margenen på.

Eller måske er hele ideen at de studerende betragter bøger som useje, men ikke endnu har forbundet dem med computere, da man på laptops kan spille Grand Theft Auto, eller se videoer med katte der spiller bordtennis. (Prøv om du kan få en bog til det). Derfor skal alt på en laptop være sejt, selv hjemmearbejde med matematik. Ja, nu må vi se hvor længe det holder.

Indtil jeg læste denne historie havde jeg meget lidt håb for vore byers skoler. Nu kan jeg se at vi bliver frelst af innovative, markedsorienterede administratorer der benytter den nyeste og dyreste teknologi.

Så kom i gang og få revet de bygninger ned. Vi har åbenbart ikke brug for dem.




http://spectator.org/archives/2010/12/09/book-ends

To forfatningsstridige præsidenter i USA

Amerikas To Forfatningsstridige Præsidenter

Historiestuderende erkender at historien gentager sig. I dag genoplever vi 1880'erne. Lighederne mellem den 21. præsident og den 44. præsident er slående, og konsekvenserne er ganske så omfattende.

Præsident Chester A. Arthur var søn af en irsk immigrant, William Arthur, og en kvinde fra Vermont, Malvina Stone. Arthur skulle på tragisk vis overtage præsidentembedet efter mordet på Præsident Garfield i 1880, og blev derved den 21. præsident. Præsident Arthur havde succes med at holde sin oprindelse skjult, og han døde kort efter han forlod Det Hvide Hus den 18. november 1886. Han tjente ærefuldt og godt som præsident for USA, men ifølge Forfatningen var han ikke kvalificeret til Embedet hverken som vicepræsident eller som Præsident, og han satte derved en præcedens for at det ikke burde kunne ske igen. 

Under kampagnenn i 1880 blev der stillet spørgsmål til Chesters fødested, men ligesom i dag, gik de der var i gang med efterforskningen i en forkert retning. Arthurs fader, William Arthur var britisk borger da den fremtidige præsident blev født. Som født i Ballymena, Irland i 1796, kunne han ikke blive en naturaliseret borger førend 31. august 1843. Ingen undersøgte eller kontrollerede hans immigrantstatus på den tid hans søn blev født. Chester Arthur var 14 da hans fader blev naturaliseret, og ville helt sikkert have fået det at vide. Lyder det ikke bekendt?

 
"State of New York County of Washington. I Edward Dodd clerk of the court of common pleas of the said county, hereby certify that at a term of the said court held in and for the said county before the judges thereof at the court house in the town of Salem on the 31st day of August 1843 William Arthur personally appeared in the said and having in all respects complied with the laws of Congress on the subject of naturalization was then and there by the said court admitted and declared to be and become a Citizen of the United States. Given under my hand and the seal of the said county this 31st day of August 1843. Edward Dodd Clerk"

"State of New York County of Washington. Jeg Edward Dodd, assistent ved byretten i førnævnte county bevidner hermed, at ved en handling i førnævnte ret holdt i, og for det omtalte county, foran dommerne i retsbygningen i byen Salem den 31. august 1843, at William Arthur personligt var tilstede i det omtalte, og har i alle henseender opfyldt Kongressens lov vedørerende naturalisation, og blev derpå og af den nævnte ret indrømmet og erklæret at være og blive Borger i Unted States.     Ved min hånd og ved rettens segl i nævnte county denne dag 31. august 1843. Edward Dodd, assistent."
Dette dokument og dets indhold er først fornylig blevet opdaget. Præsidenten selv hjalp heller ikke selv med til at opklare sagerne, han brændte næsten alle sin beretninger og papirer før han døde i november 1886, 18 måneder efter han forlod embedet. 
En sagfører og lærd ved navn George D. Collins Esq. skrev en artikel vedrørende statsborgerskab under Arthurs embedsperiode, som hvis præsidenten havde set den, ville have gjort ham bekymret. "Er personer der er født i United States Iso Facto så borgere her?" Artiklen blev offentliggjort i American Law Review i Sep.Okt. 1884. Collins påstand har givet genlyd gennem historien: "....er personer født i United States, hvis fædre på fødslens pågældende tidspunkt var udlændinge, borgere her?" Collins lægger to kilder til grund for sit svar.

 "Alle personer der er født eller naturaliseret i United States, og som er underlagt lovgivningen her, er borgere i United States og af den Stat hvor de befinder sig."  14. Amendment. 


Han henviser til "The Law of Nations" af Emerich Vattel, skrevet i 1758, og som U.S. Forfatningen i store dele var grundlagt på. Collins fastslår i sin artikel at udtrykkede "underlagt lovgivningen her" betyder "ikke underlagt en fremmed magt," og citerer Sektion 1992, i Sektion 1 i den nye 14. Amendment. Han citerer Vattel:

"De indfødte eller naturaliserede statsborgere er de som er født i landet af forældre der selv er statsborgere. Da samfundet ikke kan eksistere og holdes i gang på anden vis, end ved borgernes børn, de børn følger derfor på naturlig vis deres fædre forhold og opnår alle deres rettigheder. Samfundet formodes at have ønske om dette som konsekvens af, hvad det skylder sin egen bevarelse, og det antages som en selvfølgelighed at hver borger der træder ind i samfundet, lader sine børn få retten til at blive medlemmer heraf." - Vattel. 
Collins konkluderer: 
"Fødsel, giver derfor ikke ipso facto statsborgerskab, og det er yderst væsentligt for at en person kan være en indfødt eller naturlig borger i United States, at hans fader på det tidspunkt en sådan person fødes selv er statsborger, eller i det tillfælde at han ikke er det, at hans moder er statsborger på tidspunktet for en sådan fødsel." - Collins

Havde Collins vidst at præsident Arthur's fader ikke var en naturaliseret statsborger på det tidspunkt Arthur blev født, da ville han ganske korrekt have kunnet konkludere at præsidenten ikke en naturlig statsborger, og derved ikke valgbar til embedet. Det blev betragtet som en sikkerhedsrisiko af national karakter; den øverstkommanderende skulle ikke være underlagt nogen anden magt, og at den grund var det at være "naturaliseret født" af afgørende betydning. 


I dag er der en direkte og slående lignende situtation mellem præsident Arthur og præsident Obama. Den 44. præsident blev også født af en britisk statsborger, ikke som en naturaliseret indbygger i United States. Af de samme grunde er begge præsidenter ikke valgbare til embedet, den eneste forskel ligger i at Barack Obama offentligt har vedkendt faderens status:




Da Barack Obama Jr. blev født den 4. august 1961, i Honolulu, var Kenya en britisk koloni, stadig en del af United Kingdoms hensygnende imperium. Som indfødt kenyaner var Barack Obama Sr. britisk undersåt, hvis borgerskabsstatus var underlagt The British Nationality Act of 1948. Den samme forordning gjaldt Obama Sr.'s børn. 

Da Barack Obama hverken har opgivet sin U.S. statsborgerskab eller sværget troskabed til Kenya, da udløb hans kenyanske statsborgerskab automatisk den 4. august, 1982 -
Se Fight the Smears -

Dette citat illustrerer fire ting meget tydeligt. For det første at præsidenten er søn af en britisk kenyaner. For det andet at hans statsborgskab udløb i 1982, hvilket betyder at et andet land kunne gøre krav på præsidenten fra fødslen til hans 23. år, og at han kunne have valgt at beholde det som voksen. Det tredje er underforstået; Præsidentens britiske statsborgerskab kan stadig blive formaliseret. Det fjerde problem siger det meget klart. Ved fødslen var Barack Obama undersåt af en fremmed nation, "The British Nationality Act of 1948. Den samme bestemmelse der gjaldt Obama Sr.'s børn," og derved var han ikke på noget tidspunkt en naturaliseret født borger på grund af hans tredobbelte nationalitetsstatus, og han ved det.

  
Præsidenten har bugt millionvis af dollars på at slås i forskellige retssager over hele landet, ikke så meget for at holde sin fortid skjult, men for at holde mennesker fokuseret på, hvad de tror han skjuler.

Det som er relevant er, hvad han åbenlyst har indrømmet. Præsidenten var ved fødslen en amerikansk statsborger, en britisk statsborger og en Kenyansk statsborger. På intet tidspunkt i sit liv har han nogensinde været en naturaliseret født statsborger i United States. Barack Obama var undersåt af to separate udenlandske magter da han blev født.

Sagførerne Leo Donofrio og Steve Pidgeon er blevet engageret af en gruppe af Chrysler forhandlere der mistede deres forhandlinger ved Chrysler fallitsalget. Quo Warranto (populært sagt 'bevis hvem du er.' -synopsis kommentar) er en af to måder til at fjerne en siddende præsident, og den er blevet anlagt på vegne af Autoforhandlerne der fik deres forhandlinger borttaget i sommeren 2009, og en sag om omstændighederne ved fallitten er anlagt ved Konkursrettens Southern District i New York. Det forventes at så mange som 50-100 forhandlere vil slutte sig til sagsanlæggeren, James Anderer i sagen.
 
Det siges, at historien gentager sig. Nu må vi se om denne gentagelse vil efterlade os en uretmæssig præsident eller ej. 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dianna Cotter is a married mother of three, and a Golden Key International Honor Society student at American Military University. This article was originally published here. She can be contacted at: cotter.d.c@gmail.com.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.5065/pub_detail.asp

fredag den 28. januar 2011

Er Obama født på Hawaii?

Er Obama født på Hawaii?

Valgembedsmand: "Jeg vil vidne om at Obama ikke er født på Hawaii under edsaflæggese i retten."


Joe Kovacs

Den tidligere assistent ved valg i Honolulu der siger at præsident Obama "helt sikkert" ikke er født på Hawaii og ikke er i besiddelse af nogen fødselsattest fra noget hospital i Aloha Staten siger også han er villig til at vidne i retten om disse kendsgerninger.


"Jeg har ikke noget imod at vidne i retten," fortalte Tim Adams, assistent for valghandlinger i
 city and county of Honolulu i 2008 kampagnen, WND i et eksklusivt interview.

"Jeg arbejdede der, og det er sådan det var. Jeg er ikke advokat, blot en embedsmand. Jeg ved hvad jeg ved. Jeg ved hvad jeg fik fortalt af hospitalerne og mine overordnede."


Adams, en Hillary tilhænger der nu underviser i engelsk ved Western Kentucky University samtidig med han arbejder på sin doktorafhandling, dukkede frem på skuepladsen i sidste uge i en WND artikel, i hvilken han antydede at Obama ikke var født på Hawaii som Det Hvide Hus hævder, og at der ikke eksisterer en officiel hospitals fødselsattest for Obama. "Der er ingen fødselsattest," sagde han. "Det er en velkendt hemmelighed. Der er ikke nogen. Alle i
regeringen derovre ved dette."


Kopi af original fødselscertifikat af en Susan Nordyke, født i Honolulu dagen efter Obamas angivelige fødseldato. Præsident Obama er aldrig kommet frem med et lignende dokument.

"Jeg havde direkte adgang til Social Security databasen, computeren med oplysninger om den nationale kriminalitet, om statens kørekort udstedelse, de international pas informationer, i praksis alt det man kan forestille sig der kan informere om nogens identitet," forklarede Adams. "Jeg kunne se, hvilken bank der havde pant i dit hus. Jeg blev informeret af min chef om, at vi ikke har en fødselsattest (for Obama).

På det tidspunkt var der modstridende rapporter om at Obama var blevet født ved Queens Medical Center i Honolulu, og også på Kapi'olani Medical Center for Women og Children i byen. Adams fortæller, at derfor undersøgte hans kontor begge faciliteter.

"De fortalte os, at vi ikke har en fødselsattest for ham," sagde han. "De fortalte min overordnede, enten i telefonen eller ved e-mail, at ingen af dem har et dokument underskrevet af en læge der siger at de var tilstede ved denne mands fødsels." Til dato er ingen hospitaler på Hawaii kommet med en dokumenteret bekræftelse på, at Obama blev født der.


Tim Adams, den tidligere overassistent for valghandlinger i Honolulu siger at præsident Obama helt sikker tikke er født på Hawaii, og at der ikke eksisterer en fødselsattest for Obama i staten.

Adams, 45 år gammel, understregede, "Efter min professionelle overbevisning, så var han helt afgjort ikke født på Hawaii. Jeg kan sige det uden skygge af tvivl. Han er ikke født på Hawaii, fordi der ikke er nogen lovgyldig optegnelse om at han er født der. Hvis nogen ringer og spørger om det, så kunne jeg fortælle dem at den person ikke var født i Staten."

WND bekræfter gennem embedsmænd på Hawaii at Adams virkelig arbejdede i deres valgkontorer under det seneste præsidentvalg.

"Hans titel var overvalgassistent i 2008," sagde Gelen Takahashi, byens og countyets valgadministrator.

Adams have opsyn med 50-60 ansatte og var ansvarlig for at bekræfte vælgernes identitet, især de vælgere som var bortrejste.

Han forventer nu, at hans tidligere medarbejdere der stadig arbejder i valgkontoret kun vil sige meget lidt, om noget, om den ikke-eksisterende fødselsattest, fordi de er bange for at miste deres arbejde.

"Hvis du arbejder i det offentliges tjeneste, og du siger dette, så er du færdig," sagde Adams. "Forvent ikke at få en god karriere, især nu da regeringen er på den anden side. Det er absolut ikke godt for din karriere at sætte regeringen  i forlegenhed."

Som WND berettede om i sidste måned, har Hawaiis Republikanske Guvernør, Linda Lingle igen sat ild i sagen om Obamas oprindelse i et radio show fra New York.

Gov. Linda Lingle, R-Hawaii

"Det har været en besynderlig situation," sagde Lingle. "Dette problem blev ved med at dukke så meget op i kampagnen, og igen mener jeg det er et af de emner der blot er med til at distrahere os fra de mere kritiske problemer som landet står overfor."

"Derfor fik jeg min sundhedsdirektør, der har en baggrund som læge, til personligt at se fødselsattesten og registeret i Department of Health, og vi udgav en nyhedsinformation på den tid der siger at præsidenten var faktisk født på Kapi'olani Hospitaltet i Honolulu, Hawaii. Det er en kendsgerning og alligevel fortsætter mennesker med at ringe og e-maile og ønsker at lave et problem ud af det. Jeg mener det er en forfærdelig distraherende affære for landet, hvis disse mennesker fortsætter med dette." 

Skønt guvernøren nu påstår hun udgav en nyhedsinformation, der fastslår at Kapi'olani er Obamas fødested, så sagde den faktisk ikke noget om dette, den havde ingen henvisning til Kapi'olani elller noget andet specifikt sted for Obamas fødsel. 

WND spurgte Adams om guvernørens bekræftelse på at have set en hospitalsfrembragt fødselsattest fra Hawaii. "Hvor er den så? Og hvorfor al denne røg og dække?" svarede han. "De kunne afslutte hele problemstillingen ved at fremvise dokumentet, og de har de aldrig gjort. Det eksisterer ikke."

"Hvorfor de så siger de har set den, og hvorfor de ikke fremviser den, aner jeg ikke" tilføjede han. "Der er da ingen grund til at de udstille sig selv på den måde. Jeg kan næsten ikke begribe, hvorfor de ikke har gjort det, uden at der ligger en slags politisk grund bagved. Jeg er altfor tæt på det hele til at vide det."

Mens Adams der bemærker han tilbragte næsten 10 år på øerne og har en bachelorgrad fra University of Hawaii, og som siger han er sikker på at Obama ikke er født der, så mener han også at præsidenten virkelig er en U.S. borger, da hans mor, Stanley Ann Dunham jo var indfødt amerikanler.

Han siger at han bare gerne vil se sandheden komme frem og have hele debatten om indfødsborgerskabet og valgbarheden som præsident løst en gang for alle.

"Det er kommet til det punkt, at det nu er blevet til et uhyre, og det er på tide at eliminere det," sagde Adams. "At løse problemet så alle kan komme igang med at samarbejde om at forbedre landet. Mennesker har tabt det af syne, at vi forsøger at gøre landet til et bedre sted at leve."

WND's originale rapport om Adams påstande er allerede blevet til en  YouTube video, der får tusinder af besøg:

Til dags dato har præsident Obama stadig ikke fremskaffet et simpelt udiskutabelt bevis på, hvor han præcis blev født. Den information ville være tilstede i hans hospitalsfødselsattest som Obama stædig har nægtet at ville frigive midt i den tågede samling af modstridende rapporter.

Det Hvide Hus har kun givet en Internet version af "Fødselsattesten" som bevis på, han er født på Hawaii, men det dokument blev kun benyttet til børn der ikke var født på Hawaii dengang Obama blev født.

Mange mennesker er stadig ikke klar over at et barn kan være født et andet sted og dog stadig få en fødselsattest (COLB) på Hawaii. Statens lov tillader helt klart, "en voksen eller den reelle forældre til et mindreårigt barn" at ansøge Sundhedsdepartemnetet og, efter der er afgivet uspecificeret bevis, modtage en fødselsdokument."

Dette bilede af en kort udgave af Certification of Live Birth , som ikke er den samme son den omfattende formular som vist foroven i artikelen blev frigivet af Oabams kampagnen i jjuli 2008.

"Alle kan få denne COLB sagde Adams." De gives normalt til dig hvis du føder hjemme eller mens du er på rejse i udlandet. Vi har en hel del asiater (på Hawaii.) Det er ganske normalt for mennesker at komme tilbage og få den."

Som WND rapporterede om i juli 2009, har Kapi'olani Medical Center udgivet - dog senere skjult det - et brev der angiveligt skulle være skrevet af præsident Obama i hvilket han angiveligt erklærer at han blev født ved denne facilitet.


Et foto taget af  Kapi'olani Medical Center for WND viser et brev der angiveligt skulle være skrevet af Præsident Obama på brevpapir fra Det Hvide Hus og som erklærer at Honolulu hospitaltet er "stedet hvor jeg belv født." Hospitalet der efter at af offentliggjort brevet derpå benægter at bekræfte det eksisterer, siger nu god for dets ægthed, men ikke dets indhold. Det hvide Hus mangler endnu at verificere brevet.

"Som modtageren af Kapi'olanis Medical Centers gode behandling - stedet for min fødsel - er jeg glad for at føje min stemme til Jeres kor af støtter," skulle Obama have skrevet.


Dette uddrag fra det formodede Obama brev er måske den første formelle erklæring fra præsidenten om hans præcise fødested. Det Hvide Hus har stadig ikke bekræftet om brevet og dets indhold er ægte.

Autencititen af det brev er der dog tvivl om. Efter atWND stillede spørgssmål til selve brevet ægthed og dets indhold, har Det Hvide Hus nægtet at kommentere på om budskabet er ægte, og om dets tekstindhold stammer fra præsidenten.

Udover den aktuelle fødselsdokumentation, er dokumentation om Obama stadig hemmelig når det drejer som om børnehaveoptegnelser, Punahou skoleoptegnelser, Occidental College optegnelser, Columbia University optegnelser, udtalelser fra Columbia, Harvard Law DSchool optegnelser, Harvard Law Review artikler, afhandlinger fra University of Chicago, pasoptegnelser, lægeoptegnelser, arkiver fra hans år som senator for Illinois, hans optegnelser som medlem af Advokaternes sammenslutning, dåbsoptegnelser, og hans adoptionsoptegnelser. 

Seneste nyt: Adams har nu afgivet skriftlig erklæring om sin viden læs her.

torsdag den 27. januar 2011

Født i USA eller Kenya?

Kenyansk embedsmand: Obama er født her

Drew Zahn


Kenyanske MP James Orengo
En kenyansk lovgiver fortalte landets parlament i sidste måned at Barack Obama var født i Afrika og derfor "slet ikke er indfødt amerikaner."

Under en debat om skitsen til en ny Kenyansk Forfatning, henviste James Orengo, landets minister for landbesiddelser og medlem af Parlamentet for Ugenya valgdistriktet, til Amerikas valg af en Kenyans-født præsident som et eksempel på hvad der kan opnås når forskellige folk forenes:

Hvis Amerika befandt sig i en situation hvor de frygter etnicitet og ikke anså sig som en multiparti stat eller nation," fremhævede Orengo, "hvordan kunne en ung mand, født her i Kenya, der ikke engang er indfødt amerikaner, så blive til præsident for Amerika?"

Orengo fremstillede U.S. som et land der ikke længere "lever i fortiden" da amerikanere valgte en kenyaner til præsident uden hensyn til "etniske overvejelser og hensyn."

Debatten berettes der om i den Kenyanske regerings officielle Tidende den 25.03. - tidskriftet der i trykt form gengiver parlamentets debat - hvor der ikke nævnes eller forsøges at rette Orengos kommentarer om Obama.

Som WND har rapporteret om har adskillige kilder - herunder National Public Radio - angivet at Kenya var Obamas fødested før hans valg til præsident.

WND rapporterede også om, da en video kom frem, hvori Michelle Obama sagde hendes ægtemands "hjemland" var Kenya, selvom hendes kommentarer ikke specifikt angav at han blev født der.

Videoen blev lagt på YouTube den 3. april og støttet af en snes internet e mails, viser Michelle Obama der siger, "Da vi tog på vores tur til Afrika, og besøgte hans hjemland i Kenya, fik vi taget en HIV-test."

Denne henvisning fik opmærksomhed på grund af den påstand som fremføres i mange sagsanlæg og i andre udfordringer til Obama indtagelse af Det Ovale Værelse, om at han ikke er valgbar som præsident ifølge Artikel 2, Sektion 1, kravet i Forfatningen om at præsidenten skal være "en indfødt borger." Men henvisningen i NPR og Michelle Obamas kommentar er langt fra de eneste af slagsen.

Ifølge en samling af fotos ved et militært forum, blev der i 2008 givet endnu en henvisning i Nigerian Observer. 

Under en signatur af Solomon Asowata og en Washington overskrift, siger rapporten, "Amerikanerne vil i dag gå til valg for at vælge deres næste præsident med Det Demokratiske Partis kandidat, Senator Barack Obama, der ser ud til at vinde. Den Kenyansk-fødte senator vil imidlertid få hård modstand af sin Republikanske modpart...."




En kommentator ved The Post & Emailwebstie sagde, "Det kan ikke undre at så mange betvivler Obamas påstand om at være født på Hawaii."

Den citerer endnu en rapport fra African Travel Magazine der sagde, "Som Kenyansk født U.S. Senator flyver Barack Obama i dag til Kenya som et led i hans tur til Afrika, og bekymringer er igen blevet rejst om sikkerhedsforberedelserne for andre besøgende og indbyggere......"

The Post & Email kommentatoren citerede også en rapport fra Indonesia Matters der inkluderer lignende referencer. 


Dette indbefatter den tilsyneladende arkiverede artikel fra Sunday Standard i Kenya.

Rapporten indleder med, "Den Kenyansk fødte Senator Barack Obama, ser ud til at overtage sædet i Senatet for Illinois efter hans hovedrival Jack Ryan opgav her fredag aften efter rygter om lumre sexklub beskyldninger." 


Artiklen krediteres til netservicen Associated Press i bunden af siden. Imidlertid kunne man ikke finde artiklen hverken i AP arkiverne der står til rådighed for offentligheden eller i avisens arkiv på deres hjemmeside. WND opkald og emails til avisen er ubesvarede.

Sidste år, henviste en afrikansk nyhedsside og en MSNBC radioudsendelse til præsident Obamas fødested som værende udenfor USA.

Korrespondenten Mara Schiavocampo rapporterede fra den festlige atmosfære i Accra, Ghana, umiddelbart før Obamas besøg i den vestafrikanske  nation.

Under et interview med en person, der åbenbart ejede en butik, fastslog hun, "Barack Obama er kenyaner...men ghaneserne er alligevel stolte over ham." Se videoen om rapporten her.

I en rapport fra Modern Ghana, som blev udgivet før præsidentens besøg blev der henvist til hans fødested som kontinentet Afrika.

"For Ghana vil Obamas besøg være en fest og en markering af endu en milepæl i afrikansk historie da vi er værter for den første afrikansk-amerikanske præsident nogensinde, der besøger kontinentet hvor han fødtes," sagde rapporten.



WND har rapporteret om dusinvis af lovlige udfordringer til Obamas status som "indfødt borger." Forfatningen, Artikel 2, Sektion 1, fastslår, "Ingen person, udover en indfødt borger, eller en borger i United States, ved denne Forfatnings vedtagelse skal være valgbar til embedet som præsident."

Nogle af sagsanlæggene stiller spørgsmål ved om han faktisk blev født på Hawaii, som han selv påstår. Hvis han blev født udenfor landet, da var Obamas amerikanske mor, siger anklagen, altfor ung ved tidspunktet for hans fødsel til at han kan tildeles amerikansk statsborgerskab som loven var dengang.

Andre udfordringer har fokuseret på Obamas borgerskab gennem hans far, en Kenyansk undersåt under United Kingdoms jurisdiktion dengang han blev født, og som således giver ham dobbelt borgerskab. Sagerne bestrider Forfatningens grundlæggende fædre der udelukkede dobbelt borgerskab fra at kvalificere sig som værende indfødt borger. Det som komplicerer situationen er Obamas beslutning om at bruge en sum der er højere end 1,7 millioner dollars for at undgå at skulle frigive en dokumentation i form af en fødseslsattest der ville afslutte alle spørgsmål.

WNd har også rapporteret at blandt endnu ikke til rådighed værende dokumentation er Obamas børnehave optegnelser, fra Punahou Skolen, Occidental College, Columbia University, Columbia disputats, Harvard School optegnelser, Harvard Law Review artikler, artikler fra University of Chicago, pas optegnelser, lægejournaler, arkiver fra hans år som Illinois senator, han optegnelser fra Illinois State Bar Association, ingen af hans dåbsoptegneler og adoptionoptegnelser.

På grund af tyngden af information om Obamas valgbarhed, har WND grundlægger Joseph Farah igangsat en kampagne for at skaffe bidrag til at sætte plakater op der stiller det enkle spørgsmål: "Hvor er Fødselsattesten?" 

"Where's The Birth Certificate?" billboard at the Mandalay Bay resort on the Las Vegas Strip
WND har også rapporteret tidligere, da Michelle Obama modsagde Obamas historie om at han boede hos sin mor og far i adskillige år på Hawaii, efter fødseln og før hans far tog afsted for at søge om en studie legat. 

Michelle Obama sagde hendes mands mor, Ann Dunham var "meget ung og meget ensom," da hun fødte den fremtidige præsident for U.S.

Hendes kommentarer underminerer den officielle historie som fortælles af Barack Obama - at Dunham var gift med hans far, Barack Obama Senior, da han blev født. Bemærkningerne blev fremført af Michelle Obama i juli 2008 under en rundbordssamtale ved University of Missouri. Michelle Obama svarede på kritik af hendes mands præsidentkampagnetaler om faderskab og tros-baserede initiativer. 


http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=139481