mandag den 3. januar 2011

Det socialistiske Paradis ved Fidel

Altid har vi Fidel

I næste uge markeres 52. årsdagen for Fidel Castro's bestigning af hans cubanske trone. Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan det bliver højtideligholdt. Vil små børn komme frem for Fidel at kaste blomster? De må endelig ikke kaste dem for kraftigt. Han er temmelig skrøbelig.

Vil der være en militærparade? Hvis det er tilfældet, hvor vil de så skaffe benzinen fra. Der er knap benzin nok i landet til limousinerne for Kommunistpartiets ledere. Hvad vil de egentlig fejre? Nu ved alle og enhver, at revolutionen var et megagigantisk flop der begyndte for cirka 51 år siden.

Revolutionens helte og landets velsignere

Måske vil Steven Spielberg være der. Han spiste sammen med Fidel tilbage i 2002. Da han forlod hans ærværdigheds nærvær, udtrykte Spielberg begejstret at han netop havde "brugt de otte vigtigste timer i mit liv." Ser I Fidel er ikke fast food entusiast. Han har langtrukne måltider og to måske tre desserter.

Han har også lange overdådige passiarer. Efter et tre timers besøg i 1998, kaldte Jack Nicholson Fidel for "et geni." Han tilføjede, "Vi talte om alt muligt -- hvilket dermed vel også gør Nicholson til et geni. Jeg kan godt spekulere på om de mon talte om den skæbne de politiske fanger har i Fidels fængsler. Ja, faktisk så undrer jeg mig over om de mon talte om, måske hvordan Fidel præsiderer over et at de to sidste kommunistiske diktaturer der er tilbage her på jorden, og naturligt nok et af de mest fattige.

Noget af det handler om en kommunistisk diktator der udstiller den forbavsende tomhjernethed hos idioter som Spielberg og Nicholson og så alle de andre Hollywoodianere. Husk da filmproducenten Saul Landau roste Fidet for at have "bragt en større lighed når det drejer sig om velstandsomfordelingen, (på Cuba) end jeg tror i noget land i dagens verden"? Fidel fik dette gennemført ved blot at stjæle al Cubas velstand og efterlade alle fattige undtagen ham selv og hans medkumpaner. Ville Landau og hans følge mon beundre sådanne konfiskationer hvis de fandt sted i Amerika? Hvem ville så have penge til at gå i biografen?

En af Fidels mest fantastiske påstand har at gøre med sundhedssystemet der er blevet påtvunget hans folk.

Ingen i landet lider af Michelle Obama's frygtede fedme, undtagen udvalgte kommunistparti funktionærer. Faktisk er alle i forbavsende god form. Jeg hørte fornylig om Kommunistsystemets saligheder, og jeg måtte ikke engang dreje hen på en Fidel ejet radiostation for at høre det. Det blev sendt i vor egen statsejede radio PBS's "New Hour." I en serie på tre, lovsang en hr. Ray Suarez Cubas lyksaligheder. Der blev ikke nævnt et ord om hvordan han klarede sundhedspoltiken i politistaten, blot et Cuba hvor der er rigeligt med læger og alle undersøges regelmæssigt i almenvellets sunhedsinteresse.

Ifølge Suarez er selve nøglen til det cubanske folk rødmossede gode sundhedstilstand "agressiv forebyggende medicin." Han fortsætter, "Hjem undersøges, vandkvaliteten undersøges, de elektriske installationer undersøges." Læs denne artikel om det cubanske sundhedssystem.

Helt ærligt da blev jeg noget overrasket over Suarez's udgydelser. Generalerne i Myanmar ville ikke slippe så let.

Gud ske tak og lov var Mary Anastasia O'Grady fra Wall Street Journal, der har sit speciale i Latinamerika, også tilstede som en del af hr. Suarez's publikum. Hun påpeger at "udsendelsesrækken var optaget på Cuba, i 'samarbejde' med regeringen, således kan det ikke overraske at man fulgte partilinjen." Fr. O'Grady afviser hr. Suarez med en påmindelse fra Vicente Botin, en spansk TV korrespondent der tilbragte fire år i det cubanske helvede.

Vicente Botins bog om sine år på Cuba

Blandt så mang andre ting påpeger Botin at de cubanske hjem kun periodisk har rindende vand og elektricitet, selv i hovedstaden. Hr. Botin siger at i Havanna er 75.5% af vandledningerne "ubrugelige," og at regeringen "indser at 60% af de distribuerede vand går tabt før det når forbrugerne." For at mildne problemet skriver fr. O'Grady, at "byen kun forsyner hvert kvarter med vand på visse dage. Vandet i Havanna er også altid forurenet. Udlændinge drikker kun vand fra flasker, som den almindelige cubaner ikke har råd til." Det er da besynderligt at et land der ikke engang kan forsyne sine borgere med vand kan prale med et fremragende sundhedssystem

Alligevel får vi at vide, gennem PBS's hr. Suarez, at det offentlige sundhedssystem ved Fidel er uovertruffent. Cuba - en land der ikke kan give rent vand til egne borgere for slet ikke at nævne elektricitet -- er et land med fantastisk god sundhedstilstand. Hjem undersøges, siger hr. Suarez, og "de elektriske installationer."

Måske fordi, at på Cuba optræder lægerne i dobbeltroller, nemlig også som hemmeligt politi eller er det måske omvendt? Under alle omstændigheder er det betryggende at vide at i Cuba er der hjemmebesøg.

http://spectator.org/archives/2010/12/30/there-is-always-fidel

R. Emmett Tyrrell, Jr. is founder and editor in chief of The American Spectator. His new book, After the Hangover: The Conservatives' Road to Recovery, was published on April 20 by Thomas Nelson. His previous books include the New York Times bestseller Boy Clinton: the Political Biography; The Impeachment of William Jefferson Clinton; The Liberal Crack-Up; The Conservative Crack-Up; Public Nuisances; The Future that Doesn't Work: Social Democracy's Failure in Britain; Madame Hillary: The Dark Road to the White House; and The Clinton Crack-Up.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar