Statue til Stalin

Statue til Stalin

Paul Kengor

Selvlfølgelig er det sædvanen ved årets afslutning at opsummere de nyhedsemner der er vore favoritter. Som en person der underviser og skriver om historien, vil jeg holde fokus på historiske aspekter som jeg frygter er tabt i undervisningen i Amerika.

Derfor falder mine nyhedsemner for 2010 i kategorien 'historiske overgreb' skønt det forsones i en grad af et andet emne der er langt mere positivt. Lad dette være en mulighed for at lære noget.

Overgrebet i 2010: Den nationale D-dag Mindehøjtid i Bedford, Virginia, hvor man rejste en statue af Josef Stalin, arkitekten bag Den Store Udrensning, den Ukrainske Hungernød, gulag, krigen mod religion og de medfølgende millioner af døde.

Vi erfarede om dette vrangbillede takket været modet hos Fonden for Mindet om Ofrene for Kommunismen, der har lavet et website (www.stalinstatue.com) for at gøre opmærksom på denne moral/historiske obskønitet. Hjemmesiden indeholder en appel, med tusinder af underskrifter fra hele verden, der er rettet til National D-Day Memorial Foundation og præsident Obamas indenrigsminister, hvor man kræver, at "den sande historie om 2. verdenskrig skal beskyttes mod forvanskning og misinformation."

Blandt de forvanskninger og misinformationer der er nævnt i anmodningen: "Hverken Josef Stalin eller de sovjettiske styrker spillede nogen rolle i D-Dag landsætningen i Normandiet."

Værre endnu, det var Stalin der via sin aftale fra august 1939 - Hitler-Stalin "Ikke Angrebspagten" hjalp med til at igangsætte 2. Verdenskrig.som ultimativt førte til D-Dag - og de skrækkelige tab som de amerikanske drenge led på Frankrigs kyster.

Ironisk nok var sådan fejlinformation engang kendetegnet hos Kremlpropagandister, Stalins medløbere og hjælpere. At denne absurditet skulle ske i Amerika i dag, af undervisere, tager vejret fra en. Med det skete altså i 2010.

Mine kilder fortæller mig at Stalin statuen siden da er blevet fjernet, skønt som det er rapporteret, som en del af et kompromis og blot for at blive flyttet til en anden udstilling. De frygter den ikke vil forsvinde for altid. Uden en pæl i brystet i en forseglet kiste med hvidløg, frygter de, at Stalin vil stå frem igen i Bedford, især hvis ikke vi står standhaftige dér med fakler og kors.

Jeg er ikke optimist.

På plussiden kastede 2010 imidlertid endelig lys over sandheden ved en af Stalins mest vederstyggelige handlinger. Lyset blev ikke tændt af amerikanere i Bedford desværre, men ironisk nok, af russere i Moskva. Det var et retfærdighedens øjeblik der der for længst skulle have været åbenbaret. Det drejer sig om massakren i Katyn Skoven.

Salgterierne i Katyn var en af de allerværste krigsforbrydelser i det blodige 20. århundrede og havde sin rod i pagten mellem Hitler og Stalin, der i september 1939 samtidg invaderede, udslettede, besatte og opdelte Polen. Sovjetterne pågreb tusinder af polske officerer. Skæbnen for disse polakker, belv hemmeligt forseglet den 5. marts 1940, da Stalin egenhændigt underskrev deres dødsdom, og dermed 21857 af dem til den "ultimative straf: Døden ved Skydning."

Hvad der senere skete forblev en statshemmelighed i årtier. De polske officerer blev bragt til tre udvalgte steder, det mest berygtede bærer navnet på forbrydelsen: Katyn Skoven, i nærheden af Smolensk, Rusland. Der blev disse sagesløse mænd metodisk slagtet. Bolshevikkerne dækkede over deres forbrydelsen med et tynd lag jord.

Mange polske drenge og piger er blevet til gamle mænd og kvinder og har haft en evig længsel efter at finde ud af, hvad der skete med deres fædre. Var de blevet ført til Sibirien? Kunne de stadig være i live? mange af disse faderløse børn er døde af alderdom uden at få en forklaring.

Det bringer mig til andre nyhedsemner fra 2010, en bittersød, men dog alligevel forsonende. Det polske folk fik en tidlig Julegave i år - og fra en usandsynlig giver: Moskva. Der vedtog Stats Dumaen, Ruslands lovgivende forsamling, en udtalelse der anerkendte Sovjets ansvar for Katyn massakren.

Det var nyheder ikke kun for Polen, men for historiebøgerne. Det var noget mange af os der har studeret og skrevet om denne hændelse har længtes efter i meget, meget lang tid.

Frustration er en vedholdende følelse for de af os der studerer og beretter om rædslerne ved kommunismen i det 20. århundrede, men vi har set disse skrækgerninger blive ignoreret hele tiden af vore 'åh så forstående' "lærde" i akademiet - og af mennesker der rejser statuer af Stalin på amerikansk jord.

Josef Stalin og hans slyngler har forført utallige "progressive" amerikanere fra 1920- til 1950'erne, fra typer som underviseren John Dewey, skribenter som H. G. Wells, og George Bernhard Shaw, ACLU grundlæggere som Roger Baldwin og Harry Ward, vicepræsident Henry Wallace, og selv vort fire gange valgte ikonpræsident Franklin Delano Roosevelt. (Klik her, og her, og her).

Lærer vi dog aldrig noget som helst af historien?

Hvis russerne i dag kan gøre noget ved den arv af løgne der blev indført af Stalin for at han kunne fremstå heroisk, så kan vi amerikanere i dag også holde op med at stille monumenter op af manden på vor jord.

http://frontpagemag.com/2011/01/05/statue-to-stalin/
 
Dr. Paul Kengor is professor of political science at Grove City College and executive director of The Center for Vision & Values at Grove City College. His books include“The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of Communism” and the newly released “Dupes: How America’s Adversar.