Dennis Prager
I sidste uge aflyste National Football League en NFL kamp, fordi det ville blive snevejr i Philadelphia. Dette er ikke første gang. Amerikansk fodbold spilles under alle vejrforhold. Det er en del af det fascinerende. Sne, regn, frost - intet kan hindre en NFL kamp. Men sidste søndag, aflyste NFL og embedsmænd fra byen Philadelphia kampen mellem Eagles og Viking på grund af en forestående snestorm - for at beskytte fans fra at skulle køre ud i det vejr.
Han har ret.
Sørgeligt nok, er denne undgå risiko-besvær-smerte tankegang ved at overtage Amerika. Alt der blot kan ligne en risiko skal undgås, og hvis det er muligt også forbydes.
Brystcancermedicinen Avastin er netop blevet forbudt af FDAS (Sundhedsstyrelsen) på grund af bivirkninger på visse patienter. Alligevel får patienter der er dødeligt syge, og som forstår risikoen, lov til at tage medicinen (Selv i Europa er det tilladt).
Jordnødder og jordnøddesmør, særdeles gode kilder til protein for børn (fordi børn jo faktisk godt kan lide det og derfor spiser det), er forbudt i flere og flere skoler på grund af risikoen (der er langt mindre end at blive slået ihjel af et lyn) for at nøddeallergi hos eleverne kan medføre dødsfald i skolerne.
Atomkraftværker, som der jo vitterligt er desperat brug for er lagt på hylden på grund af den ubeskriveligt lille risiko for et udslip. Nu er en NFL kamp aflyst på grund af risikoen ved at nogle fans måske kommer ud for et biluheld i en snestorm.
Amerikanerne bliver i stigende grad allergiske overfro risici.
Selvom Rendell er Demokrat, kommer denne aversion mod risiko fra Venstrefløjen, der har gjort det til sin mission at beskytte folk fra risici. Risici kan føre til smerte, og venstrefløjen drømmer om en smertefri verden.
De fleste venstrefløjsinstitutioner i Amerika, vore universiteter er derfor de allermest smerte-risici aversionsbefængte. Det er grunden til at der er udfærdiget taleretningslinjer på mange felter: Ingen studerende skal føle sig såret, fornærmet eller krænket. Juletræer er derfor ikke tilladt, hvis nu en ikke-kristen elev skulle føle sig udenfor.
Det er derfor Yale University Press sidste år besluttede, i sidste øjeblik, at ikke medtage de danske karikatrutegninger af Muhammad i den selvsamme bog man var ved at udgive om samme danske tegninger! Altfor for risikofyldt. Det liberale universitet står derfor nu for at undgå smerte i langt højere grad, end for ytringsfrihed.
Jeg har noget bedrøveligt at indrømme! Hver gang jeg hører eller synger nationalsangen tror jeg ikke længere på det når den slutter med "o'er the land of the free og home of the brave." Vi har mange fredselskende og modige amerikanere - blot tænk på dem der er i vore væbnede styrker. Men i det store billede da er det at blive udsat for en risiko blevet forbudt da amerikanerne forsøger at blive immune overfor smerte.
Jeg forklarede dem at de er vokset op i et andet Amerika end jeg. Blot forestillingen om at fortælle en amerikaner, at en professionel fodboldkamp aflyses, fordi han måske skal køre i dårligt vejr, forekommer en konservativ amerikaner over 40 som nedværdigende.
Men de 'unge' er vokset op uden klatrestativer, stikbold eller gynger, fordi de jo kunne falde og slå sig; vokset op uden "Glædelig Jul," fordi det jo kan fornærme; beskyttet af forældre og skoler fra at opleve smerten ved at tabe en sportskamp; de har fået at vide at de er 'åh så vidunderlige' selvom de ikke er det; og de er blevet gjort blødsødne til et punkt, hvor det at aflyse en fodboldkamp er ganske naturligt, fordi fans måske skal ud i dårligt vejr.
En lytter der var uenig med mig sendte mig en email, og spurgte, hvordan jeg ville have det hvis min far var kørt til kampen og døde i et uheld på grund af at ambulancen ikke kunne nå frem til ham i tide. Jeg svarede ved at oplyse min fars emailadresse. Jeg fortalte ham derpå at jeg formodede at min far, der er en frisk og sund 92-årig og kæmpede 3 år under 2. Verdenskrig, sandsynligvis ville svare at han ikke kan genkende det Amerika han kæmpede for for 65 år siden med det han oplever i dag.
Derfor er aflysninger af NFL og hos Yale University vigtige. Engang var Amerika home of the brave og er nu ved at blive til hjemmet for de som vil undgå risici og smerte.
Når du har aversion overfor risici, er du ikke kun mindre modig, du er også mindre fri. Med friheden følger smerte, en pris flere og flere amerikanere ikke ønsker at betale.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=247105
Ingen kommentarer:
Send en kommentar