RELIGION OG FORFATNINGSGENERATIONEN
Den rolle Kristendommen spillede i perioden, hvor vor forfatning blev udarbejdet er ofte et emne der giver anledning til en betragtelig debat for de på venstrefløjen der bare så gerne vil at amerikanerne helt glemte den generation der skabte Forfatningen. De venstreorienterede vil ofte med stor omhu udvælge citater der "viser" at Forfatningsgenerationen var anti-kristne eller i det mindste havde alvorlige forbehold om religion i det offentlige liv.
Oftest bliver Thomas Jefferson eller James Madison's holdninger om "adskillelsen af kirke og stat" holdt frem som et afgørende bevis på, at alle af medlemmerne af Forfatningsgenerationen tænkte på samme vis. Pudsigt, for de selvsamme mennesker vil ofte skrige op om ting som. "Forfatningens fædre kunne aldrig blive enige om noget, så I derude på højrefløjen kan ikke hævde de er på Jeres side.!" Jovist, spørgsmålet om religion i Forfatningsgenerationen er et ganske så interessant studium i, hvordan den generation virkelig blev enige om de fundamentale principper.
Spørgsmålet bør ikke være om Forfatningsgenerationen var kristne, for det var de fleste a f dem, den bør dreje sig om hvilke medlemmer af Forfatningsgenerationen der benyttes som eksempler.
50 af de 55 delegerede ved Forfatnings Konventet i Philadelphia i 1877 var praktiserende kristne. Benjamin Franklin - ofte benyttet som et 'stort' ikke-kristent "eksempel" hos venstrefløjen - lovpriste sin kristne søster i breve på grund af hendes hengivenhed for troen, og under Forfatnings Konventet dagligt gik han ind for at der dagligt skulle bedes for gruppens opgave.
Jefferson havde sin "Bibel," men han gjorde det aldrig kendt i sin samtid af frygt for repressalier fra samfundet i Virginia, og han lod det aldrig blive kendt offentligt at han var "ikke-kristen."
Madison gik helhjertet og vedholdende ind for adskillelse af Kirke og Stat, men overvejede dog som ung mand at blive præst. Og for hver Jefferson eller Madison eller Franklin var der mindst en håndfuld medlemmer af Forfatningsgenerationen der var hengivne kristne. Mange af dem er ikke navne vi husker til hverdag, fordi de ikke efterlod den samme nedskrevne arv som deres mere berømte kolleger, men de havde en ligeså stor rolle i udformningen af Stats- og Forbundsregeringerne som Jefferson, Madison eller Franklin.
I tilgift har venstrefløjen helt ret i at United States regeringen er en verdslig regering, men nøglen til at forstå den rolle religionen havde i denne 'grundlæggende periode' er ikke United States Forfatningen eller Uafhængighedserklæringen, men de forfatninger som enkeltstaterne havde udarbejdet mellem 1776- og 1781.
Jefferson understregede i Uafhængighedserklæringen at "United States", som "FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER," erklærede deres uafhængighed af Storbritannien. Definitionen i det 18. århundrede af en stat er en stat med suveræn politisk eksistens. Således var enkeltstatsforfatningerne sent i det 18. århundrede langt mere vigtige, end Konføderations paragrafferne eller United States Forfatningen, og de er et glimrende billede på, hvordan Forfatningsgenerationen betragtede religion.
Forfatningsgenerationen troede at enkeltstaterne var bedre udstyret til at behandle religionens status. Ingen ønskede at Puritanere fra Nord skulle fortælle Ortodokse Anglikanere i Syden, hvordan de skulle opføre sig, eller at Katolske Marylændere skulle trænge ind på Kvækernes rettigheder i Pennsylvania. De fire grupper er alle kristne, men alle tilbad de i forskellige menigheder med forskellige ritualer og ceremonier. For at udgøre en union, måtte alle finde sammen, og det kunne ske, så længe de religiøse emner, sammen med andet, blev fjernet fra hovedformålet med unionen.
Det er grunden til at Forfatningens artikel er tavse i religionsspørgsmålet og hvorfor 15. Amendtment til Forfatningen forbød oprettelsen af en religion, det vil sige en "United States Kirke." Men på enkeltstatsniveau var sagerne noget anderledes.
Ud fra ovenstående beviser kan man kun konkludere at Forfatningsgenerationen var i det mindste støtter af Kristendommen i det offentlige liv. Det var ikke gudløse mænd, som man søger at bevise gennem selektive citater. Medlemmerne af Forfatningsgenerationen var som hovedregel Kristne, der mente religion i det offentlige liv ikke kun var en velsignelse, men en nødvendighed for en fri regering. Bliv ikke narret. Selv hvis United States regeringen var verdslig, og tavs om organiseret religion, da var "United States" og folket i de enkelte stater dengang ikke tavse.Pennsylvanias forfatning i 1776, Delawares i 1776, og Vermonts i 1777 indeholdt en edsprøve om religion, der krævede at hvert medlem af Forsamlingen skulle sværge på han troede på Gud og anerkendte "det gamle og det nye testamente der blev givet under guddommelig inspiration." Såvel Vermont som North Carolina forfatningerne fra 1776 krævede af medlemmer af den lovgivende forsamling skulle opretholde "Den Protestantiske Religion."
Forfatningen i South Carolina var mere direkte: "Den kristne protestantiske religion skal være tilstrækkelig, og hermed indføres og erklæres om den etablerede religion i denne Stat. At alle menigheder af kristne protestanter i denne Stat der underkaster sig fredeligt og trofast skal nyde de lige religiøse og borgerlige privilegier."
Forfatningen i 1776 fra New Jersey var en anelse mere tolerant. Den erklærede at alle Protestanter blev garanteret frihed til at tilbede, men den lod døren stå åben for religiøs frihed for andre trosretninger eller sekter. Maryland forfatningen fra 1776 og Massachusetts forfatningen fra 1780 tillod religiøs frihed til alle "kristne" og Maryland Forfatningen indførte en skat til støtte for Kristendommen i Staten.
Georgia med dens 1777 Forfatningen gav religiøs frihed, forudsat at religionen ikke var "krænkende for fred og sikkerhed" i Staten. Virginia Forfatningen i 1776 havde en ret til frihed til at tilbede, men insisterede på at alle mænd havde en pligt til at praktisere "Kristen tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed mod hinanden." New York havde måske de strengeste begrænsninger mod en etableret religion, og forbød gejstlige at have offentlig embeder.
http://www.humanevents.com/article.php?id=39340
Dr. McClanahan holds an M.A. and Ph.D. in American history from the University of South Carolina. Born in Virginia, he attended high school in Delaware and received a B.A. in history from Salisbury University in Maryland. He is the author of The Politically Incorrect Guide to The Founding Fathers (Regnery Publishing, 2009).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar