Ronald Reagan's Amerika
"Den har intet mere at sige, intet mere at tilføje debatten. Den har opbrugt sin intellektuelle kapital, som den var -- og den har fuldført sine gerninger."
-- Præsident Reagan om venstrefløjspolitik, liberalisme,
Conservative Political Action Conference
Marts 1, 1985
For hver minut der går hver eneste dag dukker den sandhed Ronald Reagan forstod for lang tid siden endnu engang op i den politiske tåge.
"På en eller anden måde er der sket en perversion," sagde Reagan da han samtalede om hans tidligere politiske 'tro' som Demokrat og som en "næsten håbløs blødersygdomsramt venstreorienteret."
Jefferson og Jackson parti var tumlet ned ad en anden vej "under Marx og Lenins og Stalins bannere." Eller som han aldrig var bange for at sige og med ord der giver så malende genlyd i dag i Obama æraen, da var målet for den moderne venstreorienterede at "påtvinge socialismen" på det amerikanske folk.
Det skulle Reagan ikke nyde noget af.
Han havde brugt årtier på omhyggeligt at studere, hvad der fandt sted. Han ledte Hollywood afdelingen i kampen, som præsident for Screen Actors Guild. Han foretog forandringen fra skuespiller til fagforeningsleder, til guvernør over Californien og til præsident. Han sagde tingene ligeud, de blev ikke pakket ind, hvilket er præcis derfor amerikanerne ville komme til at hylde ham. Han var ikke bange for at sige sandheden -- og den sandhed er der endnu mere brug for i dag, end da han var skarp over Demokraterne på hans tid.
I det som kun kan beskrives som et latterligt forsøg af Obamas hjælpere og præsidentens allierede på medievenstrefløjen med at sætte Obama i samme bås som Reagan - en fotomanipuleret Time Magazine forside har de to stillet op sammen bredt grinende på flugt fra en kammeratlig præsident film -- da forbereder nationen sig på at fejre Reagans 100 års fødselsdag. Påmindelsen af præcis, hvorfor Reagans præsidentskab var en sådan forbavsende succes, og Obamas indtil nu en forbavsende fiasko kan med lethed findes ved at sammenligne Reagans visdom med Obamas resultater.
Ronald Reagan forstod ind til benet det Barack Obama ikke alene aldrig har accepteret, men også forkaster, hvilket kan ses af hans handlinger både som privat borger og som præsident: At socialismen nu, som altid har været en forfejlet filosofi. Obama, som det er godt dokumenteret fra sin tid på Occidental College til i dag -- er en nuværende yderst godt dokumenteret ægte sand troende socialist.
At tro at Obamas præsidentskab vil slutte i andet end den fuldkomne fiasko, fordi han tror han taler Reagansk i en Tale Til Nationen er at tro, at en mand der har tilbragt et voksent liv med at tvivle på tyngdekraften vil overleve et spring fra Empire State Bygningen blot fordi han pludselig mumler besværgelser fra Newton på vejen ned.
Blandt al den pludselige forkærlighed for Reagan fra dagens venstrefløj som værende en moderat mand (i modsætning, selvfølgelig til de onde, onde konservative i dag) da vil de med en noget bedre og længererækkende hukommelse ganske tydeligt huske, at de venstreorienterede dengang virkelig hadede Reagan inderligt. Denne juvel af en udtalelse fra hans ærkemodstander House Spekaer Tip O'Neill er kun et mildere eksempel, som Reagan biografiskriveren Steven Hayward har bemærket:
"Det onde er i Det Hvide Hus nu for tiden. Og det onde er en mand der ikke bekymrer sig eller beskæftiger sig med den arbejdende klasse i Amerika og med de fremtidige generationer i Amerika, og som elsker at ride. Han er iskold. Han er nederdrægtig. Han har isvand som blod."
Som Times magasinet faktisk udmærket bemærker, da mens O'Niell spruttede ild mod Reagan og andre og sammenlignede ham med Hitler, da var studenten på Columbia, Barack Obama så vred, at han besluttede at vie sin livsopgave til at forandre Det Hvide Hus. Times rapporterer om hans følelser mod Reagan:
"Personligt blev jeg voksen under Reagans præsidentskab," skrev Obama senere, og husker debatter i klasseværelset i kurserne om internationale forhold. Da han bestod fra Columbia i 1983, besluttede Obama at blive en samfundsorganisator. "Jeg ville udtrykke behovet for forandring," skrev Obama i sine erindringer. "Forandring i Det Hvide Hus, hvor Reagans og hans medsammensvorne udførte deres beskidte gerninger." Et årti senere var han stadig i gang med det, og førte an i en vælgerregistrerings bestræbelse i Illinois med det mål at bryde Reagan koalitionens greb om hans stats vælgere.
Såmænd, såmænd, såmænd.
Men hvorfor ophobede Reagan et sådan voldsomt had og foragt, som det blev udstillet hos 1980'erne af House Speaker O'Niell og Columbia studenten Obama? Midt i de nuværende krav og anmodninger om ordentlighed og ridderlighed bør det bemærkes, at Reagans karriere ganske regelmæssigt forårsagede en særlig ondskabsfuld gift udspyet af venstrefløjen. Uanset om det var venstreorienterede skuespillerkolleger der spyttede Reagan i ansigtet ved et tilfældigt møde på gaden sent i 1940'ernes Hollywood (og hvislede "Fascist!") eller den anonyme stemme i telefonen der truede med at smide syre i hans ansigt (som det faktisk skete med arbejder klummeskribenten Victor Riesel, som Reagan velkendt for sine anti-kommunistiske synspunkter. Riesel blev vansiret for resten af livet, og mistede synet), så var Reagans vane med at tale lige ud af posen, og sige sandheden helt klart med til forøge vrede hos millioner af venstreorienterede, samtidig med de bekymrede hans venner. Den sidstnævnte syretrussel mod den på det tidspunkt stadig skuespiller Reagan havde gjort hans filmstudie chef Jack Warner oprørt, og han informerede politiet, der insisterede på at udstyre Reagan både med en våbentilladelse og en ladt .32 Smith & Wesson.
Fra voldstruslerne til den slags følelser der blev udtryk af O'Neill -- den daværende Speaker i Huset da han kom med bemærkningen -- da var Reagan årtier senere stadig målet for et helt specielt had reserveret ham selv og hans konservative kolleger. Med venstreorienterede der var fuldstændig ligeglade. Forestil dig reaktionen i dag hvis House Speaker John Boehner omtalte præsident Obama som "det onde...i Det Hvide Hus." Og hvor længe det ville tage før jungletrommerne ville buldre om at Boehner skulle træde tilbage?
Men hvorfor? Der er, selvfølgelig, en grund. En rigtig stor grund.
På hans vej fra filmskuespiller til en forandrende præsident for United States var det Reagan anså som de centrale menneskelige sandheder, de som var blevet anvendt gennem historien, nu blevet den allersjældeneste mulighed: Chancen for at benytte hans ideer i praksis som præsident. Hvis der var en foragt, et forbehold hos venstrefløjen til Reagan som fagforeningsleder og en prominent konservativ person som Reagan kaldte "kartoffelmos kredsløbet," så var der et særligt had også reserveret til Reagans indrømmelse af den største menneskelige synd som præsident: At han beviste han havde ret.
I det 20. århundredes kamp mellem det kommunistiske/socialistiske verdenssyn og friheden, tiltrak Reagan sig hele tiden ilden, fordi han talte direkte om det som blev forstået som essentielle sandheder. Og derpå ved at benytte regeringens politik belyste han meningen. Her følger nogle få Reaganismer fra årenes løb, der chokerede den venstreorienterede status quo til en slags vantro med medfølgende vrede ,efterfulgt af en slags had der blev udtryk med en forbavsende regelmæssighed i 1980'erne af alle fra House Speaker O'Niell til samfundsorganisatoren Barack Obama:
- "Sørgeligt nok har jeg måttet erkende at så mange såkaldt liberale slet ikke er det: De vil til døden forsvarer din ret til at være enige med dem."
- "Den klassiske liberale plejede at være den mand som troede individet var, og skulle for evigt, være herre over egen skæbne. Det er nu den konservative holdning. Den liberale plejede at tro på frihed under loven. Han indtager nu den feudale holdning, at magt er at altafgørende betydning."
- "Den konservative tror på den unikke magt ved individet og sine personlige holdninger. De venstreorienterede (på) ...påtvungen tilladelse."
- "Det er på tide at vi spørger os selv om vi stadig kender de friheder der var reserveret til os af vore Grundlæggende Fædre."
- "I dag er der et voksende antal der ikke kan se en fed mand stå ved siden af en tynd uden automatisk at komme til den konklusion at de fede mand blev sådan ved at udnytte den tynde."
- "Det er allerede næsten for sent. Regeringen har lagt sin hånd på sundheden, hjemmet, landbruget, industrien, handelen, uddannelserne og i en stadig større grad blander den sig i folkets ret til at vide bedst."
- "Men sandheden er at udover sin lovgivningsmæssige funktion da gør regeringen intet så godt eller så økonomisk som den private sektor af økonomien."
- "Vore naturlige ukrænkelige rettigheder forekommer nu at være en dispensation fra regeringen, der kan opsplittes gennem flertallets stemme."
- "Det er på tide vi indser, at socialismen kan indtræffe uden utilsløret greb om ejendomsretten eller nationalisering af private virksomheder."
- "Vi nærmer os et punkt, hvorfra der ingen vej er tilbage når regeringen er blevet så gigantisk og så indgroet, at vi frygter for konsekvenserne ved en opløsning og blot affinder os med den."
- "Ingen nation har overlevet den skattebyrde der er nået en tredje-del af dens indkomst."
- "Er du villig til at bruge tid på at undersøge problemerne, gøre dig selv bevidst, og derpå anvende den information på familie og venner? Vil du ...erkende at dagens kamp mod socialiseret lægehjælp er din kamp? Vi kan ikke socialisere lægerne uden at socialisere patienterne.?
- "Der kan ikke være sikkerhed noget sted i den frie verden hvis der ikke er finansmæssig og økonomisk stabilitet i United States."
- "De som beder os handle med vor frihed for velfærdsstatens suppekøkken, er arkitekterne bag en politik med tilpasning."
- "Svagheden ved dette land har i alt for mange år været vor insisteren på....at skære stadig større stykker af en stadig mindre økonomisk kage. Vor politikker har været koncentreret om at rationere knapheden fremfor at skabe rigeligheden. Resultatet er at vor økonomi er stagneret. Men de dage er ved at være forbi."
- "At genopbygge velstanden...er den sande mening bag retfærdighed og medfølelse."
- "Når de liberale siger 'familien' mener de 'Big Brother i Washington.' Når vi siger 'familien' mener vi "ær din mor og far.""
- "Jeg tror ikke på en skæbne der vil være vores uanset, hvad vi gør. Jeg tror på en skæbne der bliver vort lod, hvis vi intet gør."
- "Det er på tide at erkende, at profit, ejendomsret og frihed er uadskillelige. Man kan ikke have en af dem uden de andre er der." ''
- "Amerikas velstand var ikke en gave fra regeringen eller nogen anden. Fri foretagsomhed, ikke regeringen, er kilden, hvorfra vore velsignelser flyder."
- "Hvis du ønsker at vide hvilken vej du skal følge i fremtiden, da må du vide ,hvilken vej du benyttede i fortiden, og hvor du trådte ned i et muldvarpehul der på vejen."
- "Regering producerer ikke overskud, den forbruger overskud."
- "Vi ønsker ikke en gæld i billionklassen, fordi vi ikke har beskattet tilstrækkeligt: Vi har en gæld i billionklassen fordi vi har forbrugt for meget."
- "Præsidenter kommer og forsvinder. Historien kommer og går. Men principper holder ved."
- "De som prædiker statens overherredømme vil blive husket for de lidelser deres bedrageriske illusioner pålagde deres folk."
- "Vi kan overlade vore børn en ubetalelig kæmpegæld og en smadret økonomi, eller vi kan overlade dem frihed i et land hvor hvert individ har muligheden for at være det som Gud havde til hensigt for os. Det der kræves er en smule sund fornuft og påskønnelse af vore egne evner."
- "Vi er ved at vende tilbage til den gamle visdom fra gamle dag i vor kultur, en visdom indeholdt i 1. Mosebog i Bibelen: I begyndelsen var Ånden, og det fra denne ånd, at den materielle rigelighed ved skabelsen blev fremvist"
Der er selvfølgelig så meget, meget mere. Et liv, hvor sådanne indsigter er opnået - indsigter der på den ene eller anden måde nøjagtigt beskriver Obama Tidsalderen -- af en mand og en præsident hvis hundredår fødselsdag vil blive markeret med megen bravour i de næste par dage. De illustrerer også fint, hvorfor venstrefløjen hadede Ronald Reagan --virkelig hadede ham. Han var frygtløs ved at gå imod deres shibboleths (sludder) og deres myter og direkte udfordre den dominerende venstreorienterede holdning i de dage, og han gjorde liberalismen til noget latterligt.
Således, selv i Obama Tidsalderen, er det vigtigt at huske. at millioner af amerikanere kan sige, med en venlig hilsen til det berømte Lloyd Bentsen citat: "Vi kendte Ronald Reagan. Og hr. Obama du er ikke Ronald Reagan."
Tragedien ved Obamas præsidentskab er den inderlige afhængighed af en gammel og forfejlet filosofi som Ronald Reagan til fulde forstod altid var dømt til at mislykkes. En fiasko han grafisk illustrerede ved at stille en kontrast op med Amerikas succes med det frie marked og søgen efter fred ved styrke. Det amerikanske folk ved, som han gjorde, at ægte økonomisk retfærdighed direkte er forbundet med økonomisk vækst. At Amerikas nuværende problemer som Regan så præicst bemærkede gentagne gange, var forårsaget af for megen regering.
Uanset om dagen syndere er Fannie Mae og Freddie Mac, Community Reinvestment Act eller ObamaCare eller nogen andre af de nu talrige forfejlede regeringsskemaer, forstår det amerikanske folk, hvad der er på spil. Det amerikanske folk som han engang beskrev som "gode, ærlige, ordentlige, uregerlige og kreative mennesker, der tager sig af deres familie, går i kirke og hjælper når det lokale bibliotek har en støtteindsamling; mennesker der indtager deres plads i samfundet - fordi de er samfundet." Spillet, som skiltene derovre i de ægyptiske masser proklamerer på engelsk, er forbi.
Hvorfor? Fordi som Reagan også bemærkede om sine amerikanske landsmænd:
"Disse mennesker har været tro overfor visse troslærer og principper som intelligentsiaen i tyve har fortalt os var håbløs gammeldags, helt ude af trit, og reaktionære. Du vil gerne have bøn i skolerne? Hvor primitivt. Du er imod abort? Hvor undertrykkende, hvor umoderne. Det normale blev fremstillet som mærkeligt, og det unormale var værd at efterligne. Det uærbødige blev hyldet, men kun uærbødighed for visse ting: Mangel på respekt for den organiserede religion, javist; mangel på respekt for den etablerede liberalisme, ikke for meget af det. De hyldede deres mod ved at gå til angreb på sikre mål, og slog hinanden på ryggen i anerkendelse for at slynge sten mod en forvirret Goliat, der var for demoraliseret og faktisk for anstændig til at kæmpe imod.Men nu fornemmer man det ganske enkelt. Det amerikanske folk er ikke længere i forsvarsposition. Jeg tror vi....til fulde har fornemmet hvad det drejer sig om for det amerikanske folk."
Han havde virkelig fornemmet det. Og det gælder stadig.
Ronald Reagan bad og gik ind for at Amerika ikke blot var "en forbigående æra med gode hensigter, men en sand gylden ære med frihed." Og i den gyldne æra, trivedes det amerikanske folk, arbejdsløsheden faldt, menneskene havde arbejde, de ejede deres hjem, Berlin Muren blev revet ned, Jerntæppet faldt, og friheden regerede i lande som ikke havde oplevet den i generationer. Det er den virkelige grund til, hvorfor Ronald Reagan er så hadet af venstrefløjen -- fordi han havde ret, og fik ret.
Reagan ville være den første til at udforske landskabet som er Obama Æraens og forstå, at det er befængt med det uundgåelige helt åbenbare affald fra socialismen: Stater der går fallit, arbejdsløshedstal med to cifre, stigende inflation, energipriser der ryger til himmel, ikke betalte terminer, et insolvent Social Security system (som han advarede om allerede helt tilbage i 1964), ødelagt kreditværdighed, en regeringsovertagelse af sundhedsplejen, og et underskud på billioner af dollars. Helt stille, men ihærdigt og med fasthed ville han helt sikkert sige i dag som han har gjort før:
"Øjeblikket er vores, og vi skal udnytte det...Vi forsinkede Dommedag, men nu har vi ikke længere den luksus. Vi er ved at løbe tør for tid."
Hvor det dog passer.
Fejringen af Ronald Reagans liv er kommet ikke et øjeblik for tidligt for et mismodigt, vredt land der i øjeblikket er kørt af sporet hen mod socialismens dødspiral. Eller som Reagan engang beskrev som:
"..endnu et sørgelig bizart kapitel i menneskehedens historie hvis sidste sider er ved at blive skrevet. Jeg tror på dette, fordi kilden til vor styrke i vor søgen for menneskelig frihed ikke er materiel, men åndelig. Og fordi den ingen begrænsning har, vil den gøre dem skrækslagne og den vil til sidst triumfere over de der ville slaveholde deres medmennesker."
Endnu engang vil vi blive vi mindet om den mand der præcist forudsagde disse bizarre kapitler der altid ville være fordømt til "historiens askedynge."
Vi vil huske den præsident der formåede at få Amerika til at leve op til visionen om den strålende by på bakken, vi vil igen høre den inspirerende formaning at "Du og jeg har et rendezvous med skæbnen" og udfordringen til "Mr. Gorbachev;: tear down this wall."
Som med os alle kaldte Herren Ronald Reagan hjem. Men han efterlod os med den viden, at han og vi altid ville have "den største kærlighed til dette vort land, og en evig optimisme for dets fremtid."
Han havde ret.
Mage Tak hr. Præsident.
Glædelig fødselsdag.
http://spectator.org/archives/2011/02/01/ronald-reagans-america
Ingen kommentarer:
Send en kommentar