tirsdag den 15. marts 2011

Fagforeninger hæmmer en reform af uddannelserne

Myndigheder og fagforeninger: Fjender af en uddannelsesreform

Chuck Norris

"Vor lands skæbne vil ikke blive afgjort på slagmarken. Den vil blive afgjort i et klasseværelse." Tror du på det?


I sidste uge bad Wisonsins guvernør Scott Walker de 14 senats Demokrater der rejste ud at staten, i stedet for at stemme for en budget-nedskærings-anti-lærer-fagforeningslov, om at udføre deres arbejde. Republikanere i Senatet har et flertal på 19-14, men kan ikke få loven godkendt medmindre en Demokrat er tilstede.

Lyder det som demokrati i arbejde for dig? Tror du det er et tilfælde at de to største lærerfagforeningen, NEA og AFT, er de ihærdigste kampagnebidragydere i landet - 55 millioner dollars i de to sidste år . det er mere i bidrag end Teamster, NRA eller nogen anden organisation, og at 90% af disse bidrag gik udelukkende til Demokratiske kandidater?

Som jeg påpegede i sidste uge i del 1, (ligger her på syunopsis) er det offentlige U.S. uddannelsessystem ved at falde endnu mere sammen end nogen sinde før og lærernes fagforeninger hjælper med dertil, og fremmer nedturen. Nogle lærerfagforeninger vil virkelig kæmpe for nogle af vore lærere, men de svigter vore studerende ved at beskytte de voksne på bekostning af ikke at ville være med til en reform af et forkrøblet og døende system. 

Jeg blev endnu mere klar over det da jeg fornylig så filmen, "Waiting for Superman," et inderligt personligt indblik i den offentlige U.S. uddannelse, og hvordan det berører vore børn. Det er en film min hustru, Gena, og jeg opmuntrer enhver amerikaner til at se. (den er udkommet på DVD og Blue Ray den 15.02.)
"Waiting for Superman"  viser hvordan: Se denne trailer.

  • Lærerfagforeningerne forkrøbler uddannelsen af vore børn.
  • Uopsigelighed og garanterede jobs er med til at fremme den uddannelsesmæsssige fallit.
  • At fjerne de værste 10% af lærerne ville hjælpe med til at få amerikanske skoler tilbage i verdenstoppen.
  • De eksisterende bureaukratier fra forbunds Departementet for Uddannelse til skoleledelserne på statsniveau gør mere skade, end gavn.
  • Mange offentlige skoler er blevet "drop-ud fabrikker" (skoler hvor eleverne ikke fuldfører og går ud før tid.)
  • Mange offentlige skoler er optaget af "citron-danse") (det er at sende de elendige lærere til andre skoler og så til gengæld acceptere andre elendige lærere hos sig selv). 
  • Mange offentlige skoledistrikter har "gummiværelser", steder, hvor lærere på disciplinærorlov placeres mens de venter på en høring der kan tage tre til fire år år at gennemføre. Disse lærere spilder deres tid med at spille kort, mens de får fuld løn og andre goder - til det der svarer til 100 millioner af skatteydernes penge. 
  • Samlebåndsmetoden - "det alle kan lære" i uddannelsen af vore børn duer bare ikke.
  • Utilstrækkelige prøver, utilstrækkelig økonomisk hjælp, eller et forbrug der er ude af kontrol og det ihærdige forsvar af de voksnes rettigheder fremfor børnene har alt sammen været med at at skubbe det offentlige uddannelsessystem udover kanten, så den ingen mening har.
Tænk over det: Hvis lærerne ved de ikke kan blive afskediget, hvorfor skulle de så bekymre sig og arbejde flittigt? Hvilken anden profession, udover universistetsprofessorer har den form for kontraktmæssig overenskomst? Ingen.

Misforstå mig ikke: Jeg er udmærket klar over og tror på, at flertallet af lærerne i det offentlige uddannelsessystem og rektorerne er dedikerede og meget kvalificerede. Men jeg ved også at langt oftere er selv deres hænder som fastlåst med bureaukratisk rød gaffatape, af forbunds.- og statsregulativer og af lærernes fagforeninger særlige interesser, dagsorden og kontrakter. I det store og hele er lærerne gode, men regeringsregulativer og lærernes fagforeninger er en plage og en hæmsko for en ægte reform af det offentlige uddannelsessystem.

Kendsgerningen er, som "Waiting for Superman" også dokumenterede, at forbundsregeringer er gået fra at bruge 4300 dollars per elev i 1971 til mere end 9000 dollars i dag (og det er justeret for inflation og leveomkostninger). I dette dobbelte forbrug burde man tro, at man ville få dobbelt så gode resultater, men de fleste af vore offentlige skoler er langt værre nu end de var i 1971. Læsning og matematik er dykket lige siden dengang:
I Alabama, er det kun 18% i 8. klasse der kan deres matematik.
I Mississippi, er det kun 14% i 8. klasse der kan deres matematik.
I New Jersey, er det kun 40% i 8. klasse der kan deres matematik.
I Connecticut, er det kun 35%.....
I New York, er det kun 30%....
I Arizona, er det kun 26%. .....
I California, er det kun 24%......
Når landets 8. klasser blev testet i læsekyndighed scorede de fleste stater mellem 20-35% i niveauet, med den absolut laveste score i U.S. hovedstaden, Washington D.C., hvor kun 12% af 8. klasserne kunne læse som forventet. Mener du det blot er et tilfælde at det bureaukratiske mareridt i landet også producerer de dårligst elevresultater i landet?

Jeg diskuterede i del 1, hvordan vi alle kan kæmpe for at forbedre den offentlige uddannelse i U.S. Men hvis vore lokale skoler ikke vil deltage i en kvalitetsforbedring eller reform hurtigt nok for vore børns skyld, så må vi søge uddannelsesmæssige alternativer. Sindet, hjerterne og fremtiden vore børn og nationen er i spil.

Men et frit valg er noget som forbundsmyndigheder og lærernes fagforeninger ikke lige præcis er særlig interesseret i at tilbyde. Præsident Obamas udnævnte undervisningsminister, Arne Duncan, forklarede i et interview på NRP radio, "Jeg tror virkelig på frit valg og konkurrence, men jeg mener vi kan gøre det indenfor rammerne for den offentlige skole."

Vore børn fortjener den bedste uddannelse vi kan give dem. Vi kan ikke være tilfredse med forfejlede regeringsdrevne skoler der ikke kan give det uddannelsesniveau vi ønsker. Der er alternativer - og jeg vil opmuntre dig til at se på dem: Friskoler, sogneskoler, privatskoler og hjemmeskoler, samarbejdsskoler for blot at nævne nogle få.

Min hustru, Gena, og jeg selv er vældig opsatte på at yde hjemmeskoling for vor tvillinger på 9 år. Engang tilbage i tiden var det blot en bevægelse; nu er det en bona fide løsning for de degraderende, upersonlige og progressive strømninger i vore offentlige skoler. De studenter der går ud i dag fra hjemmeskoling ligger helt i toppe på ethvert område i samfundet.

Når det drejer sig om vore børns liv og uddannelse, behøver vi ikke vente på Superman, fordi det er præcis det enhver forældre eller værge kan være. Superman vil ikke dukke op hos forbundsmyndighederne eller lærernes fagforeninger. Han eller hun vil komme fra vore hjem.

I den henseende havde "Superman" Christopher Reeve fat i det rigtige: "En helt er et almindeligt individ der finder styrken til at sejre og hold ud, trods overvældende hindringer."

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=266069


Chuck Norris is the star of more than 20 films and the long-running TV series "Walker, Texas Ranger." His latest book is entitled The Official Chuck Norris Fact Book: 101 of Chuck's Favorite Facts and Stories" Learn more about his life and ministry at his official website, ChuckNorris.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar