Frankrig hjalp med til en islamisk overtagelse af Elfenbenskysten
Ironisk nok, på den selvsamme dag som Frankrigs lov mod at være iført fuldt ansigtslør trådte i kraft, hjalp franske militærstyrker muslimerne med at at føje endnu et land i Afrika til deres stadig voksende Kalifat - Elfenbenskysten.
Frankrig, tidligere koloniherrer i Elfenbenskysten tvang den tidligere præsident Laurent Gbagbo til at overgive sig til styrker der er loyale overfor den nyvalgte præsident Alassane Ouattara, som det internationale samfund har anerkendt som vinderen i sidste års præsidentvalg.
Ouattara er en muslim der sejrede i dette valg over sin kristne modstander Gbagbo ved mængden af stemmer fra ulovlige indvandrede der er flyttet ind i landet i de sidste årtier fra de muslimske nabolande Burkina Faso, Mali og Guinea. Det anslås at næsten en femtedel af de 21 millioner i Elfenbenskysten er ulovlige immigranter, de fleste af dem muslimer.
Det som engang var et velstående kristent land, betragtet som en fredens og velstandens ly i Vestafrika regionen, og hjemsted for regionens største katedral, blev løbet over ende i nord ved de illegale immigranters indflydelse, som dermed delte landet. Før denne inflydelse blev udnyttet ved at opnå sejren i sidste års valg, havde det øgede antal af muslimer i nord tidligere forsøgt at gribe magten militært næsten ti år tidligere i landets økonomiske center Abijan. De blev besejret, men andre muslimske tropper overtog kontrollen i nord og hjalp med til at destabilisere en delt nation. Ouattara fik fordel af kaos, og utilfredsheden i nord til at mobilisere sine støtter til valgsejren, som det internationale samfund ratificerede.
Franskmændene der handlede udfra en FN Sikkerhedsråds resolution for at sikre at civile blev beskyttet i en truende borgerkrig, besluttede så endelig at smide Gbagbo ud af magten, og overlade landet til Ouattara. Imidlertid, trods bombardementet af Gbagbos bolig i Abidjan fra helikoptere og ved at benytte armerede køretøjer mod Gbagbos tilbageværende forsvar sikrede franskmændene at de ikke ville forekomme at være kolonialistiske erobrere.
Således tillod de Ouattaras egne styrker at anholde Gbagbo og tage ham i forvaring sammen med hans hustru. Men vi ved alle at Gbagbos overgivelse kun fandt sted efter at Frankrig besluttede at benytte deres militære styrke i den tidligere koloni. Som det fortælles arbejdede mere end 30 franske tanks eller armerede køretøjer, med adskillige franske soldater, sig mod Gbagbos bolig i de sidste timer før Gbagbo overgav sig, efter at franske og FN Fredsbevarende styrker angreb hans lejr med luftangreb i løbet af natten. Medmindre han ønskede at dø kæmpende, havde Gbagbo intet andet valg end at overgive sig.
Ikke desto mindre forsøgte den franske forsvarsminister at nedtone Frankrigs rolle i Gbagbos endelige fald: "Det er ikke franske styrker der arresterede Laurent Gbagbo..Det var Ouattaras styrker støttet af UNOCI og Licorne (franske styrker)"
Ouattaras udsending til FN, Yousoufu Bamba, gentog denne meddelelse, og understregede til FN jurnalister at Elfenbenskystens Republikanske Styrker havde foretaget arrestationen, ikke franske.
FN vicegeneralsekretær for de fredsbevarende operationer, Alain Le Roy fortalte journalister, efter at have orienteret Sikkerhedsrådet, at Gbagbo i øjeblikket er i en lejlighed i Golf Hotel i Abidjan, hvor Ouattara og hans følge har haft sin base under UNOCI (FN missiionen i Elfenbenskysten) beskyttelse siden valgresultatet blev erklæret.
"Jeg kan bekræfte at den tidligere præsident og hans hustru befinder sig på Golf Hotel...UNOCI har krævet at deres sikkerhed sikres," sagde Le Roy, og tilføjede at det nu var op til hr. Ouattara at beslutte hvad der skal ske med hans forgænger. "Rådet er tilfreds (med den seneste udvikling), men er ikke euforiske," sagde hr. Le Roy. Han bemærkede at der sandsynligvis var modstandslommer i Abidja, men at byen i det store og hele er rolig. Han understregede også at Frankrig og FN fredsbevarende styrker handlede indenfor reglerne for FN Sikkerhedsråds resolutionen der gav myndighed til brug af alle nødvendige midler til at beskytte civile, herunder at ødelægge Gbagbos svære våben.
Man skulle tro at det at Gbagbo har overgivet sig var noget godt, og afslutter en blodig borgerkrig, og tillader at en demokratisk valgt præsident kan være i stand til at få sit embede mens den stærke mand der stod i vejen for det, nu er i forvaring og kan imødese en dom.
Imidlertid, ligeså slemt som Gbagbos styrker har opført sig ved at angribe egne borgere for at fastholde magten har Ouattaras styrker gjort det samme. Human Rights Watch hævdede sidste weekend, at styrker loyale overfor Ouattara havde dræbt hundredevis af civile, voldtaget flere end 20 kvinder og piger og nedbrændt mindst 10 landsbyer i den vestlige del af Elfenbenskysten.
Ydermere er det som Ouattaras styre med stor sandsynlighed vil introducere i Elfenbenskysten noget der bør vække ægte bekymring.
Islamisterne øsnker at genoplive det som på påstår var et oprindeligt islamisk emirat i Elfenbenskysten. Måske burde franskmændene, der hjalp muslimerne til at gribe magten, have læst websitet Islamic Revival for at forstå hvad der kan forventes. Ifølge dette website, er Elfenbenskysten "et islamisk land med et muslimsk flertal" der engang var "en islamisk emirat der indførte islamisk Sharia" indtil franskmændene koloniserede landet.
Det islamiske website jamrede sig over forholdene for "de nedværdigede og marginaliserede muslimer der er udsat for svær forfølgelse og uretfærdighed i nord selvom de udgør cirka 65% af befolkningen i Elfenbenskysten," selvom tal fra Vesten sætter deres antal til ca. 40%."
Den beskylder således "hedningerne, der er blevet godt støttet i syd for at forhindre spredningen af Islam blandt hedningerne og tilskyndelserne til at konvertere til Kristendommen."
Men islamisterne har tiltro til deres endelige sejr, som Islamic Revival websitet bevidner:
Elfenbenskysten, som andre muslimske nationer, afventer oprettelsen af Khilafah (Kalifatstaten) for at befri den fra kuffar (vantro) kolonialisternes tilholdssteder og gøre det til en del og provins af Khilafah (Kalifatstaten), dette er ingen svær opgave for Allah.
Forvent ikke endnu et demokratisk valg i meget lang tid. Islamisterne kan benytte valg de tror de kan vinde som et redskab til at opnå magt, men de afskyr den holdning at mennesket kan regere selv. Websitet Islamis Revival beder om et muslimsk styre over Elfenbenskysten og citerer fra en artikel med overskriften "Lederskabet i Demokrati står i skarp modsætning til Lederskabets natur i menneskelighed og i Islam."
Kun lydighed overfor det lovlige styre i Koranen og Sunna er forudsætningen for livets rejse og for at indvillige i at underlægge sig enhver udøvelse i denne gerning.
Den islamiske vision om Kalifatet spreder sig i Afrika, fra Egypten, Libyen, Algeriet og Tunesien i Nordafrika. BBC har rapporteret om, for eksempel, at præsident Omar al-Bashir i Sudan har meddelt planer om at gøre Sharia lov til "landets lov," i hans land. Præsident er blevet citeret af BBC for at sige, "Sharia og Islam vil være forfatningens hovedgrundlag, Islam den officielle religion og arabisk det officielle sprog."
Kenya har fornylig indført en sharia lignende forfatning.
Joseph Klein is the author of a recent book entitled Lethal Engagement: Barack Hussein Obama, the United Nations and Radical Islam
http://frontpagemag.com/2011/04/12/france-enables-an-islamist-takeover-of-ivory-coast/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar