Afklædning af slørets dilemma

Slørets dilemma under lup

Har muslimske kvinder brug for at beskytte sig mod muslimske mænd?

Al Fadi

I de sidste uger har der været megen diskussion vedrørende bestemmelsen fra den franske regering om at forbyde, at muslimske kvinder bærer slør offentligt. Der er fremkommet så mange meninger om dette forbud, og mange har klager over at et sådant træk af de franske myndigheder kun har til hensigt at gøre muslimer fjendtligt indstillede. Skønt mennesker i det store og hele er frit stillede til at klæde sig i hvad som helst de synes, så længe ingen uanstændighed udstilles, da er det at forbyde ansigtsslør ganske godt retfærdiggjort i lyset af den mange selvmordsbombninger der er begået af radikale muslimer, der var mænd der var iført fuld dækkende klædning for at ligne kvinder. En sådan opførsel af de radikale kræver sikkerhedsforanstaltninger mod en sådan fremtidig mulighed. 


I lyset af dette har den franske regering handlet indenfor dets muligheder for at give et sikkert miljø, ikke kun til sine borgere, men til alle de som bor der eller besøger landet. Trods denne rimelighed har muslimerne imidlertid altid fremført deres klager mod den franske regering ved at benytte kortet - religiøs diskrimination - som motivet bag den franske regeringsbeslutning.

Som tidligere muslim finder jeg det forkasteligt at nogle muslimer altid gerne vil påføre islamiske regler og traditioner på andre hvor de går og bor. Det er frustrerende at læse eller høre om sådanne klager fra muslimer rettet mod andre, når det faktisk er muslimer der gerne vil nægte andre, der bor i islamiske lande under islamisk lov de selvsamme rettigheder.

Faktisk udgør problemet med tilslørede kvinder under islamisk troslære et dilemma der kræver en forklaring af muslimer. Mange mennesker, herunder muslimske kvinder er kommet til at tro at sløret var noget der blev indført af Islam fra begyndelsen. At sløret er en islamisk tradition beregnet på at højne kvinders status og beskytte dem. Når vi imidlertid går i dybden med emnet sløret, afdækker vi en helt anderledes fortælling der viser sig at være problematisk. For at forstå sløret er det nødvendigt at se nærmere på¨den historiske baggrund bag budet om sløret.

Koranens forskrifter om Sløret

Det skal bemærkes at det at bære slør har været meget praktiseret af kvinder på den arabiske halvø siden begyndelsen af Islam. Kvinder bar tørklæder og lod den øverste del af deres bryst og deres nakke og ører være udækket. Tertullian, nævner i sine skriverier, dateret cirka 200-240 f.v.t., at de hedenske arabiske kvinder var fuldstændig tilsløret undtagen var øjenene (1). Således var en kvindes fremtoning når hun var ude i det offentlige foran mænd, herunder muslimske kvinder der holdt fast ved deres traditionelle klædedragt.

Sociale forandringer i Medina, efter at Muhammad og hans tilhængere var kommer dertil fra Mekka, overbeviste Muhammad om, at han burde kræve at sløret blev båret. Der har været adskillige grunde bag en sådan kommando om at kvinder bar slør. En grund havde at gøre med Umar Ibn al-Khattab, den 2. vejledte Kalif, der plejede at bede profeten om at byde hans husturer om at være tilslørede som det rapporteres i Sahih Bukhari, bind 8 nummer 257: 

            Fortalte  'Aisha:

(profetens hustru) 'Umar bin Al-Khattab plejede at sige til Allah's Apostel "Lad dine hustruer være tilslørede" Men det gjorde han ikke. Pofetens husturer plejede at gå udenfor på naturens vegne om natten dog kun ved Al-Manasi'  Engang gik Sauda, datteren til Zam'a ud, hun var en høj kvinde. 'Umar bin Al-Khattab så hende mens hun samlede sig og sagde, "jeg har genkendt dig, oh Sauda!" Han ('Umar) sagde dette fordi han var ængstelig for den Guddommelige lov vedrørende sløret (tilsløring af kvinder). Derfor åbenbarede Allah Verset om tilsløring. (Al-Hijab; en fuldstændig kropsdækning hvor blot øjnene kan ses). 

Denne hadith afslører helt klart at Muhammad Islams profet ikke bekymrede sig meget om tilsløringen af hans hustruer for ikke at nævne han tilhængeres husturer og deres døtre. Det er helt tydeligt at muslimske kvinder ikke var tilslørede på den tid, og Muhammad slet ikke kærede sig om tildækningen og tilsløringen af muslimske kvinder.

Endnu en grund havde at gøre med den kendsgerning at når kvinder, herunder Muhammads hustruer, gik ud i ødemarken om natten for at lette sig mellem palmetræerne og på markerne, da blev de generet af mænd der påstod de ikke kunne skelne mellem frie kvinder og slavekvinder.

Som et resultat af en sådan behandling klagede profetens hustruer til ham og Muhammad åbenbarede 'slør'versen (Koranen 33:59. Imidlertid gav Muhammad besked på at det kun var de frie kvinder der skulle bære slør, hvilket ville lade dem skille ud fra slaverne som vi læser. 

“O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig." (Q 33:59)

Den klassiske skriftfortolker af Koranen Ibn Kathir fastslog i sin kommentar til dette vers, at denne ordning med at tilsløre de frie kvinder var meget succesfyldt i at beskytte kvinderne mod at blive generet af mænd da det at være utilsløret blev et af karaktertrækkene hos en kvindelig slave.

Faktisk var det, at der kræves af muslimske kvinder at de skulle være tilsløret ikke blot en handling indført af Muhammad og hans tilhængere, befalingen for kvinder til at være adskilt fra mændene blev også åbenbaret af Muhammad af bekymring for at muslimske mænd ville flirte med hans hustruer når de besøgte ham hjemme. I Koranen 33:53 læser vi:

"I, der tror! Træd ikke ind i Profetens huse til et måltid, med mindre det er blevet jer tilladt, og ikke uden at vente på, at maden er færdig! Når I er blevet inviteret, kan I træde ind, og når I har spist, skal I sprede jer igen og ikke blive siddende sammen for at snakke. Det krænker Profeten, og han skammer sig over jer. Gud skammer sig ikke over sandheden. Hvis I vil bede kvinderne om noget, så bed dem om det fra den anden side af et forhæng! Det er mere renhjertet for jer og for dem. Det tilkommer ikke jer at krænke Guds udsending og ikke at gifte jer med hans hustruer nogensinde, efter ham. Det ville for Gud være en alvorlig ting."

De foregående passager skaber nogen spænding mellem, hvad Islam prædiker vedrørende dens fredelige natur og så virkeligheden bag befalingerne om sløret. Et dilemma har at gøre med den kendsgerning at, hvis Islam, virkelig er en fredens religion, da burde man forvente at den gav en ægte fred til sine muslimske kvinder. Hvorfor skal kvinder beskytte sig mod at blive generet af muslimske mænd? Burde muslimske mænd ikke stræbe efter at være et sikkert miljø for kvinderne af deres tro?

Endnu et dilemma har at gøre med adskillelsen mellem de frie kvinder og slavekvinderne. Påstår Islam ikke at den har forbedret og ophøjet kvinders status i det store og hele? Hvis det er tilfældet, ville det så ikke kræve at Islam beskytter alle kvinder uanset deres sociale eller religiøse status?

Den følgende hadith vil faktisk bevise at selv Islams Profet skelnede mellem de frie kvinder og slavekvinderne.

Sahih Bukhari, Bind 6, Bog 59, nummer 524:

Som fortalt af Anas: 

Profeten blev i tre nætter mellem Khaibar og Medina og blev gift med Safiya. Jeg inviterede muslimen til hans bryllupsbanquet, og der var hverken kød eller brød ved den banquet, men Profeten beordrede Bilal til at sprede lædermåtterne, hvorpå dadler, tørret yogurt og smør blev lagt. Muslimerne sagde til sig selv, "Vil hun (det vil sige Safiay) blive mor til de troende (det vil sige en af Profetens hustruer) eller blot (en dame i fangenskab) som hans højre hånd ejer." Nogle af dem sagde, "Hvis Profeten lader hende benytte sløret, vil hun blive mor til de troende (det vil sige en af Profetens hustruer), og hvis han ikke giver hende sløret, vil hun blive hans slave."  Da han gik fra stedet gjorde han plads til hende bag sig (og gav hende sløret) (2) - bemærk ingen garanti for korrektheden af oversættelsen af dette stykke.

 

Hadith også kendt som profetens traditioner viser helt tydelige at han (Muhammad) gik ind for den tradition der findes i Koranen 33:59 ved at benytte sløret som et offentligt udtryk til at skelne mellem en slaveholdt kvinde og en fri. Hvis Islams profet, der er rollemodel for alle muslimske mænd gjorde således i sin livstid, hvorfor skulle nogen så være overraskede over at se eller høre om muslimske mænd der generer kvinder i al almindelighed, og utilslørede i særdeles, selv om de ikke er muslimske kvinder.

Et tredje dilemma har at gøre med befalingen om at adskille profetens hustruer fra de besøgende mænd (Koranen 33:53). Befalingen i denne passage er helt tydeligt rettet mod mænd der besøger profetens hjem. Sådanne begivenheder kunne have fundet sted for 1400 år siden. Hvorfor skal denne befaling så anvendes på nutidens kultur? Det er faktisk foruroligende at læse at Muhammad eller hans gud følte det nødvendigt at beskytte profetens hustruer fra muslimske mænd der kunne flirte eller begære dem. Hvis muslimske mænd ikke kan vise noget hensyn til deres egen profets privatssfære, hvorfor skal man så forvente at muslimske mænd i dag overhovedet kan vise hensyn til kvinder. 

I lyset af ovenstående diskussion, efterlades man med er forundrende spørgsmål: Hvis Islam er en religion der ærer kvinder, hvorfor skal kvinder da have brug for beskyttelse fra muslimske mænd?

Et dilemma der kræver et svar.

Det er sådanne dilemmas der fik The Quran.comGroup til at skrive og udgive vor nye bog "Koran Dilemmaet" (www.thequran.com) med det formål at forske, undersøge, analysere og kritisere Koranen for aty bringe dens udfuldkommenhed frem i lyset.

Family Security Matters Contributing Editor Al Fadi is a former Wahhabi Muslim, originally from Saudi Arabia. He is a co-author and editor of the scholarly book entitled The Qu’ran Dilemma, which will be reviewed here soon. He blogs at http://thequrandilemma.com/blog.

NOTES:

[1] Tertullian, On the Veiling of Virgins, ch.9, p.37

2 Bukhari, Volume 5, Book 59, Number 524