"Vi bør stå vagt om deres grave med hellig årvågenhed"
Oprindelsen til Memorial Day
De første fejringer af Memorial Day begyndte uofficielt på kirkegårde i Syden i årene umiddelbart efter afslutningen på Civil War. Der begyndte ceremonierne ved at gravene af de faldne blev udsmykket. Der er adskillige steder der gør krav på at være det første sted, hvor sådanne ceremonier fandt sted. Disse fejringer der blev kaldt "Decoration Days" blev officelt indført fra 1866 og fremefter på forskellige steder og på forskellige dage. I 1865 havde befriede slaver dekoreret gravene af 257 Union soldater i Charleston, South Carolina, det første kendte eksempel på en Decoration Day.
James Abram Garfield (1831 - 1881).
Den første officielle nationale Decoration Day fandt sted for præcis 143 år siden i dag i Washington D.C, den 30. maj, 1868. Her på Arlington Kirkegård, som berettet i Evening Star af samme dato.
Højtidelighederne blev påbegyndt kl. 13.00 foran Arlington Mansion af W.T. Collins Esq., der læste bestemmelsen (G.A.R) der udnævnte 30. maj som den dag der burde mindes over hele United Stats ved at dekorere gravene af faldne Union soldater. Præsten Byron Sutherland gav derpå en bevægende bøn, hvorefter en passende salme blev sunget. Ærværdige James A. Garfield blev derpå introduceret og gav talen, der var meget passende og der blev lyttet med stor opmærksomhed. Da det er sent er vi forhindret i at gengive hr. Garfields tale. Ved afslutningen blev en patriotisk sang sunget af forsamlingen og et digt blev læst af Hon. J.C.Smith. Højtidelighederne blev nu afsluttet med en højtidelig sørgesang af 44th Infantry Band.
James Abram Garfield’s tale den dag har et ekko, der stadig har betydning nu næsten 150 år senere. Garfield havde været Generalmajor i Union Army og havde kæmpet i slagene ved Shiloh (1862), og Chickamauga (1863). Garfiled ville senere blive den 20. præsident for United Stats den 4. marts 1881, skønt han snart efter blev skudt, og døde 80 dage efter den 19. september 1881.
Disse er ordene som James A. Garfield benyttede ved Arlington Kirkegård den 30. maj 1868:
Jeg føler mig tynget af det upassende ved at skulle ytre ord ved denne lejlighed. Hvis tavshed nogensinde skulle være guld da må det være her, ved gravene af femtentusind tapre mænd, hvis liv var mere betydningsfuldt end en tale, og hvis død var som et digt, en musik der aldrig kan synges. Med ord giver vi løfter, indgår edsvorne pligter, hylder godhed og ære. Løfter kan måske ikke holdes, edsvorne pligter kan blive brudt, og at prale om ære og godhed er blot en bedragerisk maske af synd. Vi kender ikke et løfte som disse mænd kom med, den ed de svor, et ord de talte: Men vi ved de samlede sig og fuldkommengjorde, ved en enestående handling, den højeste dyd hos mænd og borgere. Af kærlighed til deres land accepterede de døden, og således blev al tvivl kastet bort, og dermed blev deres patriotisme og godhed gjort udødelig.
På samme dag blev andre grave dekoreret. Beslutningen om at fastsætte datoen til denne 1868 Decoration Day var blevet taget på ordre af General John A. Logan fra Grand Army of the Republic. Den 5. maj 1868, havde han udstedt en proklamation (General Orders nummer 11) der begyndte således:
Den 30, maj 1868 er beregnet til det formål at udstrø blomster eller på anden vis dekorere gravene af kammerater der faldt i forsvar for deres land under den seneste opstand, og hvis døde kroppe nu ligger i næsten enhver by, landsby og sogne kirkegård i landet. Til denne højtideligholdelse er der ikke foreskrevet nogen ceremoni, men kammerater og militærposter vil på deres egen måde arrangere en passende højtidelighed og respektfulde mindestunder, som omstændighederne nu kan tillade.
Vi er organiserede, kammerater, som vore regulativer angiver, med det formål blandt andre ting, "at bevare, og styrke de kærlige og broderlige følelser der har bundet soldaterne sammen, søfolkene og marinerne der forenedes i at undertrykke den seneste opstand." Hvad kan dog hjælpe mere til at sikre dette resultat, end at hylde med omtanke og værdighed, vor faldne heltes minde, de helte der gjorde deres bryst til en barrikade mellem vort land og dets fjender? Deres soldaterliv var frihedens revielle for en race i lænker, og deres død var det bevæbnede tyrannis retræte. Vi bør stå vagt om deres grave med hellig årvågenhed.....
Decoration Day blev først kaldt Memorial Day i 1882, men det var ikke før efter afslutningen af 1. Verdenskrig, (1918) at navnet blev populært. Den 28. juni 1968, underskrev præsident Lyndon Johnson Uniform Holiday Loven (H.R. 15951), der ville træde i kraft den 1. januar 1971. Denne lov fastlagde bestemte datoer for tre helligdage, herunder Memorial Day:
--Washington's fødselsdag den tredje mandag i februar,
--Memorial Day den sidste mandag i maj,
--Veterans Day den fjerde mandag i oktober.
--Memorial Day den sidste mandag i maj,
--Veterans Day den fjerde mandag i oktober.
På Arlington Kirkegård i 1865 blev de faldne soldaters grave dekoreret med blomser. I dag er det mere sædvanligt at gravene dekoreres med Stars and Stripes flag, mens blomster lægges af slægninge. En særlig blomst har en symbolsk betydning på denne dag.
VALMUERNE
Memorial Day holdes når blomsterne er i flor. Valmuer er traditionelt forbundet med Memorial Day. Traditionen for dette, og det at sælge papirvalmuer der afspejler de valmuer der voksede på Flanderns marker i den 1. Verdenskrig (kendt på den tid som Den Store Krig), er 93 år gammel. Den amerikanske lærer Moina Michael var i 1918 blevet berørt af et digt skrevet af en canadisk soldat, Oberst John McCrae. I 1915 slået af forbavselse over overfloden af valmuer (Papaver rhoeas) der blomstrede på slagmarkerne, der tidligere var blevet flået op at granater, havde McCrae skrevet et dig der oprindeligt blev kendt som "We Shall Not Sleep." Det er nu mere kendt ved titlen "På Flanderns Marker."
In Flanders Fields the poppies blow
Between the crosses, row on row
That mark our place; and in the sky
The larks, still bravely singing, fly
Scarce heard amid the guns below.
We are the Dead. Short days ago
We lived, felt dawn, saw sunset glow,
Loved and were loved, and now we lie,
In Flanders Fields.
Take up our quarrel with the foe:
To you from failing hands we throw
The torch; be yours to hold it high.
If ye break faith with us who die
We shall not sleep, though poppies grow
In Flanders Fields.
Moina Belle Michael.
I 1917 gik Amerika ind i en Store Krig i Europa og snart ville amerikanske tjenestegørende blive begravet på Flandernes marker. Moina Belle Michale der arbejdede som frivillig, i denne krig for YMCA, skrev sit eget digt i november 1918:
We Shall Keep the Faith
Oh! you who sleep in Flanders Fields,
Sleep sweet - to rise anew!
We caught the torch you threw
And holding high, we keep the Faith
With All who died.
Sleep sweet - to rise anew!
We caught the torch you threw
And holding high, we keep the Faith
With All who died.
We cherish, too, the poppy red
That grows on fields where valor led;
It seems to signal to the skies
That blood of heroes never dies,
But lends a lustre to the red
Of the flower that blooms above the dead
In Flanders Fields.
That grows on fields where valor led;
It seems to signal to the skies
That blood of heroes never dies,
But lends a lustre to the red
Of the flower that blooms above the dead
In Flanders Fields.
And now the Torch and Poppy Red
We wear in honor of our dead.
Fear not that ye have died for naught;
We'll teach the lesson that ye wrought
In Flanders Fields.
We wear in honor of our dead.
Fear not that ye have died for naught;
We'll teach the lesson that ye wrought
In Flanders Fields.
Den 9. november 1918 fik Moina Michael den ide at mindes de faldne med symbolet - en rød valmue. Hun begyndte selv at bære kunstige valmuer og konceptet appellerede til andre, og det spredtes hurtigt. Valmuen blev først antaget ved YMCA Conference of Overseas Secretaries, derpå i 1919 af forskellige amerikanske organisationer, især i Georgia. Den 29, september 1920, blev valmuen emblemet for National American Legion. Snart efter havde veteranorganisationer i Storbritannien, Frankrig, Canada, Australien og New Zealand adopteret den røde valmue som deres emblem.
Memorial Day 2011
I dag vil der være ceremonier over hele United States for at fejre de faldne og også oversøisk vil der være flere mindestunder for de der har giver deres liv for deres land. I dag er også en national helligdag, og denne weekend har også været en tid til at mindes. Ideelt set burde der være en balance mellem det højtidelige ved at mindes de som ofrede deres liv, og taknemmelighed for, at gennem deres offer, er Amerika stadig et frit land, og det største demokrati verden nogen sinde har set.
Ligesom vi mindes de faldne bør vi også huske familierne til de faldne, og også de familer der må vente tålmodigt, samtidig med de giver deres kærlige støtte til deres elskede der stadig kæmper i udlandet for deres land. Alle der går ind i militæret ved udmærket, at de kan blive bedt om at give det ultimative offer.
Lad os derfor i dag ære alle de som har ofret livet, og også udtrykke tak og værdsættelse for de som er blevet handicappet i kamp. Indtil alle krige ophører, vil der altid være flere gode amerikanere der vil blive bedt om at opgive deres liv for at de der er derhjemme kan være forblive frie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar