torsdag den 19. maj 2011

Geronimo og Osama

Geronimo og Osama


"Selvom vi forkaster terrorisme i enhver form, afviser vi den holdning at vore indfødtes ledere, i fortid som nutid, og på hvilken som helst måde, sættes i samme kategori med personer der skamløst ødelægger liv," klagede chefen for United Methodist General Board of Church and Society Native American Task Force. "Vi giver udtryk for skuffelsen, bekymringen og frustrationen med brugen af navnet på denne ikoniske Indfødte amerikanske helt." 

Geronimo var en snu kriger der kæmpede mod mexicansk militær og U.S. militær i årtier. Om han var en "helt" er et åbent spørgsmål. Han "ødelagde på skamløs vis liv," begik overgreb mod civile. (Hans forsvarere pointerer,at apacherne også blev udsat for overgreb.) Mexicanerne og amerikanerne på den tid betragtede ham med noget af den samme gru og foragt der indtil fornylig også overgik Osama bin Laden. Geronimo med hans meget få tilbageværende krigere overgav sig ikke før end 1886, efterstræbt af tusinder af U.S. Army Kavalleri. Det er svært at se, hvordan det at han forlængede en ondsindet og nytteløs krig hjalp hans folk. 

I de sidste 25 år af sin krig, efter han overgav sig, omfavnede Geronimo på en måde Kristendommen, i hvert fald for et stykke tid, og accepterede i det store og hele U.S. styret, og blev en nationskendt berømthed, trods eller på grund af hans tidligere status som en brutal kriger og fjende af U.S. styrkerne. Han var endog med i Teddy Roosevelts indsættelsesparade i 1904. Sandsynligvis ville Osama bin Laden, om han havde overlevet som fange, aldrig kunne tage turen ned ad Pennsylvania Avenue i en åben bil.


Den evangeliske venstrefløjsskribent Brian McLaren, guru for Emergent Church bevægelsen var på besøg i Europa da Osama bin Laden døde og rasede over kodenavnet "Geronimo," der "chokerede, forargede, skuffede og gav ham kvalme." 

McLaren valgte at læse ind i kodenavnet en righoldighed af dysterhed, bakket op af århundreders lumpen imperialistisk historie. "Er vi stadig optaget af ekspansion Vestpå (baner vi os vej fra Californien til Hawaii og Filippinerne, derpå til Sydøst Asien og nu til Mellemøsten)?" spekulerede han ildevarslende på. "Er vi stadig cowboys der jagter indianerne? Arbejder vi stadig for en skæbnens Manifest? Har der ikke været nogen anerkendelse hos vor regering og vort folk over den Holocaust vi førte mod De Indfødte Folk, tyveriet af landet, forsøgene på folkedrab, kulturimperialismen og den afskyelige uretfærdighed? McLaren anklagede yderst indgineret: "Med kodenavnet Geronimo har US regeringen foretaget et "Freudiansk fejtrin" der afslører en af de dystre og voldelige tendenser der stadig er i vor nationale psyke?"

I den religiøse venstrefløjs mytologi er U.S. en endeløs og unik hegemonisk magt, hvis forbrydelser begyndte med undertrykkelse af de oprindelige stammefolk, og som der bør søges evig forsoning for. Som med så mange myter, er der en smule sandhed i det. Men denne særlige myte ser bort fra, at de oprindelige stammefolk selv evindeligt førte krig mod hinanden, og udslettede hinanden, mange århundreder før europæerne ankom. Alle nationer og kulturer overalt er blevet grundlagt gennem erobring og blodsudgydelse, enten til det bedre eller det værre. Mens traditionelle kristne ikke har besvær med at anerkende menneskehedens syndige tilbøjeligheder kæmper den religiøse venstrefløjs utopidrømmere med denne erkendelse, og fortrækker af dæmonisere upersonlige systemer: Militæret, imperialismen, kapitalismen, Vestens civilisation.

Selv den ærværdige britiske teolog og biskop for Church of England, Tom Wright er ikke immun overfor denne tilbøjelighed. Gennemfrørt fornuftig og ortodoks i teologien, men ofte politisk absurd, beklager han sig over den formodede unikke trussel som udgøres af U.S. I en britisk leder, spekulerede han på at U.S. missionen for at dræbe Osama bin Laden havde sin rod i dyster "Amerikansk ekceptionalisme," og "Myten om den amerikanske superhelt, og Kaptajn Amerika og Korstoget mod Ondskab." Han indrømmede dog tøvende at myten kan have været "nødvendig i tiden med Det Vilde Vesten." Men nu om stunder "legitimerer det en slags årvågenhed ved at tage loven i egne hænder, der yder 'retfærdighed' kun af den barskeste slags."

Handlinger som angrebet mod Osama bin Laden "virker" kun, advarede Wright, når "helten er en bedre skytte end skurken." Men skurkens venner kan søge hævn, hvilket derfor "ægte retfærdighed er beregnet præcist til at udjævne en sådan eskalering," forklarede han. Tilsyneladende er "ægte retfærdighed" det, at en venlig domstol blev nedsat for Bin Laden, skønt det er uklart, hvordan et forlænget mediecirkus ved en sådan retssag, og årtier i fangenskab, ville have kunnet undgå at fremprovokere "hævn" fra Bin Ladens venner. 

Ægte retfærdighed i dagens verden er vanskeligt, antog Wright, fordi U.S. har portrætteret FN som "uheldig," som om FN ikke selv har bidraget til det indtryk. Wright konluderede ved at undre sig: "Og hvad har alt dette at gøre med noget som de fleste amnerikanere også tror, at den ultimative retfærdighed og sandhed blev helt og endeligt åbenbaret i den korsfæstede Jesus af Nazareth, der underviste mennesker i at elske sine fjender, og advarede de som tog sværdet i hånden om, at de selv ville fortæres ved sværdet?" Derfor er Wright, der burde være klogere, tilsyneladende i det mindste en funktionel pacifist, der ikke vil begribe af Kristendommen altid har lært, at de civile myndigheder er Guds værktøjer der skal benyttes mod typer som Bin Laden.

Men hensyn til amerikansk ekceptionalisme, har alle store nationer med muligheder stæbt efter deres mest ondsindede fjender. Det tog Wrights' egen Britiske nation 13 år af hævne slagtningen af General Charles Gordon ved Khartoum med General Herbert Horatio Kitcheners sejr ved Omdurman, hvorefter Kitchener gravede knoglerne af Gordons plageånd op, den selvudnævnte Mahdi og smed dem i Nilen, mens han som det fortælles beholdt han kraniet, i det mindste et stykke tid.
 

Selvfølgelig, sådan lyder myten, gravede unge studerende fra Yale, herunder George W. Bushs bedstefar, Geronimos kranium op til deres berømte Skull and Bones Society. Nogle apacher, med hjælp fra den altid forargede Ramsey Clark, har søgt at på det retur.


Geronimos barnebarn 

Historien kan bestemme om det at opkalde Bin Laden operationen efter Geronimo var klogt eller med uheldige konsekvenser.Det som er værd at bemækre er den endeløse udfald fra nogle gejstlige fra kirker i Vesten i deres forsøg på at undgå at konfrontere Bin Ladens ondskab samtidig med at de 'konstruerer' endeløse fantasier for at dæmonisere Amerika. 

Mark Tooley is president of the Institute on Religion and Democracy in Washington, D.C. and author of Taking Back the United Methodist Church. 


http://spectator.org/archives/2011/05/13/geronimo-and-osama

Ingen kommentarer:

Send en kommentar