Hvad arkiver afslører om Ted Kennedy

Ted Kennedy Krøniken ifølge FBI arkiverne

Paul Kengor

Endnu en runde af deklassificerede FBI arkiver om Senator Ted Kennedy er blevet frigivet (klik her og her).

 

Meget passende, i Kennedys tilfælde, er de ligeså foruroligende som de er underholdende, for endnu engang rejses der alle mulige spørgsmål, fra moralske til de politiske problemer af national sikkerhed. Og som sædvanligt er de også frustrerende, da med Kennedys død i august 2009, og den livslange beskyttelse af manden af en skandaløs medieverden, var den afdøde senator i stand til at undgå disse spørgsmål hele vejen til graven, han stod aldrig til regnskab for noget - i det mindste i hans levetid og i denne verden.

Med denne svada tillad mig da først at standse ved en blødere mere sympatisk side. Blandt de 2200 dokumenter om Kennedy i FBI arkiverne er materiale fra midt 1960'erne om forskellige galninges trusler om at skyde den nyligt valgt senator, der i 1962 udfyldte det tomme sæde i Senatet efter sin præsidentbror. At læse de sider er en sørgelig omgang, især da de går fra, ikke kun Ted som et mål, men også til hans bror Bobby. Og så vender det hele tilbage igen - som et slag i maven - når man pludselig havner ved den 6. juni 1969 Western Union telegrammet sendt direkte til J. Edgar Hoover, der blot fastslår: "VÆR SÅ VENLIG AT SIKRE AT TED KENNEDY FÅR AL DEN BESKYTTELSE HAN HAR BRUG FOR, VI HAR TAK OG LOV KUN EN KENNEDY TILBAGE."

Bobby var væk, på samme måde som John før ham, og nu var Ted tilbage som et levende mål. Jeg er ligeglad med, hvor megen retfærdig harme konservative kunne nære mod Ted Kennedy og hans gerninger og politik, dette må bare tænde sympatien. Det telegram er jo direkte gysagtigt.

Med hensyn til politik har vi imidlertid endnu engang flere deklassificerede arkiver der giver anledning til nogle foruroligende og ubesvarede spørgsmål. Som læser af mine skriverier ved, har jeg rapporteret fyldigt her, og i to bøger (klik her og her.), om Kennedys fortrolige håndsrækning mod Sovjet despoten Yuri Andropov i maj 1983, bevidnet ved et forbløffende memo fra chefen for KGB Victor Chebrikov. I det memo kommer Kennedy med et tilbud til Sovjet om at underminere Ronald Reagans forsvarspolitik og, efter min mening også udsigterne for Reagans ¨genvalg. Hele dokumentet, der siden er blevet låst inde i gen i de russiske arkiver, er trykt på både russisk og engelsk i Dupes.

Har de seneste FBI filer noget på dette plan? Nuvel det er svært at sammenligne vredesniveauer, men er er nogle kerneemner der står frem for andre, med igen den første indikation af Kennedys ivrighed efter at række ud til de hårdnakkede kommunister - uanset motivet.

Mest seriøse er dokumenterne der relaterer til en "familiserings og orienterings tur" i juli 1961, (de ord som en FBI officer benytter) med Kennedy til adskillige Central og Sydamerikanske lande. Under hele denne tur, udtrykte den da 19 årige en nysgerrighed efter at mødes med "Venstreorienterede" for at forklare at han var ved at få styr på hvad det var der gjorde at de tænkte som de gjorde (dette er nævnt i mindst fem dokumenter). Naturligvis, som dokumenterne bemærker, betød dette at Kennedy "mødtes med et antal individer kendt for deres kommunistiske sympatier." Kennedy bad ambassadørerne og State Department embedsmænd i disse lande om hjælp til at arrangere nogle af disse interviews. En embedsmand, udstationeret i Lima, Peru, var ærgerlig over Kennedy, som han beskrev som "en pompøs og forkælet møgunge."

Hvad kunne have ærgret denne embedsmand? Måske det var en særlig Kennedysk anmodning som den unge Ted kom med mens han var i Peru. Blandt Kennedys enestående extrapensums aktiviteter, ifølge to af disse dokumenter (dateret 28.12.61 og 20.10.1964), var at sørge for at "'leje' et bordel for en hel nat." Jo, Ted ønskede angiveligt et helt bordel til sin rådighed - en del af "familiserings" processen. Men han var ikke gennemført selvisk. Som dokumenterne fastslår, inviterede Ted af sit hjertes godhed en af ambassadens chauffører til at komme indenfor og få del i lyksalighederne.

Dette aspekt af filerne er blevet omtalt endog af de venstreorienterede medier i Boston, der til denne dag ikke tør blot ringe til mig om KGB memoet om Kennedy. Den slyngel-skørtejagende-komiske Kennedy er acceptabel for de venstreorienterede mediers opmærksomhed - alt i orden. Men sagerne om håndsrækningen til Sovjet kommunisterne - det bliver begravet seks fod nede i jorden.

Når vi nu nævner det, så følger her det allermest ædruelige emne jeg faldt over i de seneste deklassificerede dokumenter: Blandt Venstrefløjen som Kennedy mødtes med - faktisk spiste sammen med i august 1961 - var ingen ringere i Lauchlin Currie tidligere hjælper i Det Hvide Hus for FDR. Som et af disse dokumenter tørt bemærker, "Curries navn er blevet nævnt i Washington undersøgelser af Sovjet spionringe."

Se det er en underdrivelse. Selvfølgelig, var dette 1961 og nu ved vi meget mere om Currie end for 50 år siden. Faktisk var Currie en af de mest tvetydige, mistænkelige Roosevelt rådgivere, der uden tvivl tjenete Sovjetunionens interesser, og virkelig er mistænkt for spioneri.

Hvorfor ville Ted Kennedy ønske at mødes med Lauchlin Currie? Hvad handlede dette om? Hvad skete der mellem dem?

Uheldigvis giver FBI filerne intet andet, end tavshed om disse nærgående sprøgsmål.
Også her, selvfølgelig, har Kennedy aldrig skulle stå til regnskab for sådanne aktiviteter. Vor nation estimerede "journalister" er det heller ikke lykkedes at opdage dette.
Blandt de stadig-levende kilder som disse "journalister" kunne interviewe er John Tunney, der var Ted Kennedys værelseskammerat på juraskolen og en af hans nærmeste venner. Tunney er den forbindelse der nævnes i KGB memoet jeg har offentliggjort. Og forstå dette: Tunney er også tilstede i et dokument i FBI arkivet dateret 24. juli 1961, hvor han er oplistet som en af en håndfuld individer der sluttede sig til Kennedy på hans Lastinamerika tur. Faktisk for at være specifik, er hans navn redigeret, men resten af sætningen beskriver ham som en "personlig" ven af Kennedy og "søn af tidligere professionelle bokser Gene Tunney."

Venneparret Kennedy -Tunney

Det er så John Tunney. For pokker, en Google søgning ville fortælle dig det.

 

Mon Jon Tunney får nogen telefonopringninger fra Boston Globe eller New York Times eller Washington Post eller CNN eller NPR der følger op? Nej du driller vel?

Endelig et memo dateret 21 november 1962, i disse arkiver rapporteres en fascinerede godbid: Den store korruptionsafslørende journalist Drew Pearson planlagde at udgive en historie der hævder at Teddy var blevet afvist fra at komme ind på "en skole ved Fort Holabird, Maryland mens han var i U.S. Army," på grund af en FBI rapport der forbandt ham til en gruppe af 'pinkos'." Tilsyneladende have Kennedy indskrevet sig til hæren som 19 årig efter at været på Harvard i et temmeligt uimponerende års tid. Da Teddys far, Joseph Kennedy hørte om dette, lod han et 'ord' falde til Pearson om at han ville sagsøge ham for bagvaskelse, hvis Pearson vovede at trykke blot et ord, således står der i memoet. Som sædvanligt vandt Kennedy også den kamp.

Joseph P. Kennedy har selvfølgelig været død i årtier. Han er ikke længere en trussel mod at vore "journalister" udfører deres arbejde. Vil de mon nogensinde holde pause i undersøgelsen af deres storskrydende "Sidste Løve?"

Nej det vil de ikke. Det er op til resten af os andre i den alternative medieverden at gøre deres arbejde. Med disse seneste FBI papirer fortsætter spørgsmålene om Ted Kennedy at vælte frem.

http://www.americanthinker.com/2011/03/the_ted_kennedy_chronicles_a_l.html

Paul Kengor is professor of political science at Grove City College. His books include The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of Communism and the newly released Dupes: How America's Adversaries Have