Kamp om nedskæringer. Kæmp eller løb!

Kampen om nedskæring i velfærden. Kæmp eller flygt?

Chuck Rogér

Mange amerikanere erkender, men vil alligevel gerne ignorere et stort problem. En ny undersøgelse viser af 86% af os tror, at Social Security og Medicare forbruget vil skabe en økonomisk krise om højst ti til tyve år. Dog ønsker 31% af amerikanerne, at Washington kun skal tage sig af Medicare, den største af de to omkostningsbyrder.

Hvorfor?

Historikeren og oldtidsforskerenVictor Davis Hanson tilbyder  guf for eftertænksomme: 

Historien viser at revolutioner og opstande ...sjældent bliver igangsat af de sultne og foragtede, men af de som får støtte, og af de frustrerede, som enten kan se deres navlestreng komme under trussel, eller deres komfort og subsidier bevares på samme niveau, fremfor at blive større -- eller deres egne forhold blive overgået af en misundelig kulak klasse. Formodet relativ ulighed fremfor absolut fattigdom er revolutionens motor.

Nedskæringer i det hjemlige forbrug, der afstedkommes af Kongressens kommende budgetloft, kan eller kan ikke tænde en revolution. Men en ting er sikker. Skønt Amerika ikke har nogen "sultende og foragtet klasse" da har vi et "subsidieret og frustreret" folk. Amerikas SEIU (servicearbejdernes internationale fagforening) Lærernes fagforeninger og andre offentlige som private sektor fagforeninger udgør kun en del af det 'subsidierede og frustrerede' folk. Det med subsidieret behøver ingen forklaring. 'Frustrerede' bør diskuteres.

Amerikas mareridtsagtige økonomiske situation har haft fokus på omfattende fagforeningsgoder betalt gennem skatter og virksomhedsafgifter. Skatteyderne og virksomhederne er begyndt at gøre modstand med stadig mindre smil på læben. Modstanden skræmmer organisationer som SEIU, der nu reagerer hensynsløst. For eksempel afslører SEIU sin mørke side. Nogle af fagforeningens medlemmer marcherede fornylig i solidaritet med Kommunist Partiet USA.

Modtagere af Social Security og Medicare er subsidierede og frustrerede. Igen er det forståeligt med de subsidierede. Men ulig aftalerne med fagforeningerne inspireret af en anti-kapitalistiske følelse, er frustrationen hos modtagerne af Social Security og Medicare afstedkommet ved en velment, men helt umulig sammensætning.

Der har aldrig været en måde, hvorpå de to Ponzi planer kunne klare den økonomiske virkelighed. Begyndende med FDR, lovede politikerne mere i velfærd, end bidragene samt renter kan give. De som talte de besnærende ord må hellere håbe at det bliver kortvarigt op ad bakke, når en kritisk masse af "velfærdsmodtagere" vågner op og erkender bedraget.

Hvilket bringer os tilbage til undersøgelsesresultatet. Er det fornuftigt at mennesker anerkender en kæmpetrussel. men ikke gør noget for at imødegå den? At besvare spørgsmålet er det samme som at definere "fornuftig." Det østrigske Ludwig von Mises Institute om økonomi tilbyder følgende:

Fornuft: Fremkommet ved at benytte de besynderlige mennsekelige mentale processer, hvormed mennesket kæmper for at forbinde sine ideer, så samvittighedsfuldt, sammenhængende og formålstjenligt som muligt for at planlægge at kunne opnå det der stræbes efter. I betragtning af menneskelig fejlbarlighed i udvælgelsen af den bedst mulige begrundelse, for at opnå det der ønskes, er der ingen konsekvens med hensyn til korrektheden eller ukorrektheden i det fornuftmæssige. Som en konsekvens er alle bevidste menneskelige handlinger, uanset om de er passende eller ej for det mål der stræbes efter, -  fornuftige.

Der kan skrives essays til forsvar for eller til afvisning af Mises Institutes definition. Men til vort formål har vi dog noget brugbart: Rationalitet er relativt.

Når mennesker fornemmer at deres indkomst trues, selv de indkomster der for meste består af penge konfiskeret fra andre mennesker, da er frygt en rationel reaktion. Den rationelle frygt reaktion drives ved en refleks, som psykologer kalder "kæmp-eller flygt."

Når mennesker er i risiko for at blive skadet, da er vi ikke anderledes end dyrene. Den primitive hjerne slår til. Der er et valg at foretage: Stå fast og bekæmp truslen, eller flygt for at kæmpe en anden dag. 'Kæmp-Flygt' refleksen hjælper med til at forklare, hvorfor mange ellers liberaltsindede seniorer vedholdende stemmer for Demokraternes velfærdsomfordeling. Fremfor at vælge at se den fare som Ponzi planerne udgør for deres indkomst i øjnene, flygter mange seniorer i stedet til valgurnens beskyttende "D." Med andre ord har rettighedsmodtagerne fornuftsmæssigt en tilbøjelighed til at stemme til egen fordel.

Victor Davis Hanson observerer at amerikanerne nu har en "befolkning med gode rettigheder - men i stigende grad en vred befolkning, med 'magt' og gjort mere, ikke mindre bitter i løbet af de to sidste år med regeringsførelsens i Washington." Observationen gælder ikke kun de mennesker der er på Velfærd, Fødevaremærker, og andre assistancer fra regeringen, men også de nuværende og fremtidige modtagere af Medicare og Social Security. Næsten enhver nedskæring i rettigheder vil blive forkastet af de "subsidierede og frustrerede" modtagere, der rationelt ser reduktionerne som brudte løfter og livsstils truende. 

Spørgeundersøgelse efter spørgeundersøgelse fortsætter med at vise, at de som snart skal pensioneres har det svært med at anerkende, at ingen foreslået plan må medføre nedskæringer for mennesker der lige for tiden er 55 eller mere.

Selv hvis allerede pensionerede mennesker blev overbevist om at der ikke ville være nogen nedskæringer i deres goder, er det stadig ikke klart om de ville blive mere "fornuftige" og stå bag om en plan med nedskæringer af nogen slags. At løse rettighedscirklen vil kræve at politikerne mobiliserer mod og ser bort fra følelser. Fornuft og følelse lever sammen i et mudret gråt rige.

Amerikanerne står overfor et valg: Nedskæringer i den længere varende velstand gennem skatteforøgelser for at finansiere velfærdsrettighederne, en regering der går fallit, eller man reducerer velfærdsrettighederne for at undgå skatteforhøjelser og fallit. Mens næsten 90% af os anerkender problemet er det blot en tredjedel der er klar til at handle. Er det rationel tænkning?

Nej, men også Ja.

A writer, physicist, and former high tech executive, Chuck Rogér invites you to sign up to receive his "Clear

http://www.americanthinker.com/2011/05/the_battle_to_reduce_entitleme.html