Hvorfor muslimer gør oprør

Hvorfor muslimer gør oprør

Bernie Planck
 

Livet for en typisk muslim i Mellemøsten i dag er et liv i fattigdom, elendighed, frustration, ydmygelse, mismod og vrede. Før Internettet, før de moderne kommunikationsmidler var den typiske muslim i et muslimsk landt (lad os kalde ham Ahmed) blot fattig. Han anede ikke at resten af verden havde en bedre levestandard og kunne tilbyde meget mere frihed. Før var Ahmeds fattigdom tålelig, fordi han troede at det meste af verden var fattig som han, men nu da han ser at det meste af verden klarer sig bedre end han, føler han sig elendig tilpas og meget vred. 

Byerne i Saudi Arabien er fyldt med unge mænd som Ahmed, (flertallet af befolkningen er under 19 år)de fleste er uden arbejde (cirak 25% iflg. estimater fra CIA i 2009), uuddannede, ugifte uden fremtidsudsigter (80% af arbejdsstyrken er ikke saudiere). Da Ahmed levede i et telt, var der altid en ged eller et får der kunne kompensere for hans indestængte seksuelle lyster. Nu bor han i byen, hvor kontakten med kvinder er forbudt, og geder og får er svære at holde. Derfor i tilgift med elendigheden og vreden er Ahmed nu meget frustreret. 

Arab Sheep Herders
Photo Credit: Antonino Leto (Italian, 1844-1913)

Ahmed ser nu, at de vantro har al magten i verden med teknologisk overlegenhed, økonomisk magt og militær styrke. Kendsgerningen at Islam er virkelig tilbagestående og uden magt er en ydmygelse han ikke magter at bære, og en fornærmelse mod alt han er blevet undervist i af sin tro. 

Før Internettet var kedsommeligheden til at bære. Nu skal Ahmed kæmpe mod billeder af den korrupte dekadente vestlige verden der udstiller sine skamløse halvnøgne kvinder med dens vilde musik, fester, drikketure og uhæmmet sex. Men alle disse ting er Paradisets belønninger som blev lovet Ahmed dersom han levet et liv i retskaffenhed og med gode gerninger. Til hans fortvivlelse indser Ahmed, at han må vente på disse glæder i den næste verden mens umoralske og beskidte vantro nu nyder disse himmelske glæder i dag, i denne verden. Hvor er det dog forkert, ikke?

Med hensyn til vrede, jo det er sandt - Ahmed er vred på Amerika, men ikke på grund af vore friheder, men fordi han beskylder Amerika for at støtte de korrupte regimer der behersker hans liv. Da Ahmed boede i et telt var den store forskel i velstanden mellem den herskende og undersåtten ikke helt så tydelig. Nu er Kongers levemåde, prinser og tyranners, der grådigt har beholdt olierigdommene for sig selv, meget let af afsløre for enhver med et par dinarer i en Internet Cafe.

Jeg nævner alt dette for at vise at den moderne verden og islamisk civilisation ikke kan passe sammen. Så længe Ahmed boede i en hule eller på en gård eller i et telt, var han ingen trussel mod Vesten. Men moderniseringen i islamiske lande åbenbarer blot, hvor rædselsfuldt det er at leve som en muslim.

Da de var gedehyrder i sandet på Den Arabiske Halvø kunne de ignorere os og vi kunne ignorere dem. Sørgeligt nok er olierigdommene, der kunne bruges til at bringe tilbagestående Islam ind i den moderne verden i stedet blevet benyttet til at styrte den moderne verden ind i et tilbagestående Islam; se Olierige Muslimer er fattige på videnskab.

Man kan kun have ondt af den unge mandlige muslim fra Mellemøsten. Hvis han er fattig er der ingen vej ud af fattigdomen, elendigheden, og han betragter Amerika som den hadede fjende der holder de styrende tyranner over ham ved magten. Hvis han ikke er fattig, vil madrassaerne, betalt med oliepengene, hjernevaske ham til at tro at Amerika er den hadede fjende der står i vejen for et verdens Kalifat.

Under alle omstændigheder udklækker Mellemøsten nu millioner af vrede fjender der hader vort land. Vi har et civilisationssammenstød, skønt civilisation er et upassende udtryk at anvende overfor Islam.

Hvis den civiliserede verden havde stoppet Hitler tidligere, ville der have være et mindre blodbad; i stedet blev der dræbt ti millionvis af mennesker. Hvis vi ikke stopper 'fremstillingen' af fremtidige 'bomber' i Mellemøsten nu, da vil vi en dag have brug for at dræbe hundrede millioner for at redde civilisationen.

Dybt nok beklageligt ser jeg blindheden hos mine landsmænd - jeg frygter vi står overfor endnu et Holocaust.