Londonistan kalder
Britisk politi - sarkastisk beskrevet som den ordenshåndhævende enhed for venstrefløjsavisen Guardian, på grund af deres nidkærhed med at forfølge politisk ukorrekthed - er blevet beskyldtt for at tilbageholde information om en bølge af trusler, overgreb og vold i islamiserende områder af London, i særlig grad i forstaden Tower Hamlets (se denne artikel på synopsis)
Ofrene siger politiet i kvarteret, der frygter racismebeskyldninger har ignoreret eller nedtonet sager hvor mennesker - både muslimer og ikke muslimer - er blevet truet eller banket for at have brudt "islamiske normer."
Et sådant offer, Mohammed Monzur Rahman, blev forladt delvist blind efter at være blevet banket af en pøbel for at have røget under Ramadan. Ifølge en lokal anti-ekstremisme kampagnefører meldte Rahman hændelse til politiet, men fik at vide at de ikke kunne gøre noget ved den fordi der ingen vidner var - absurd, i betragtning af, at gaden var forsynet med overvågningskameraer og fyldt med mennesker.
Allerede nu har den muslimske indvandring, koncentreret i "Londonistan" og andre større byområder, nået et punkt, hvor det er usikkert for engelske kvinder at færdes på mange gader utildækket eller for jøder at begive sig ud iført symboler som deres hovedkalotter.
En video vises på internettet med politi der tilsyneladende flygter i frygt gennem Londons gader fra en pøbel der bærer plakater der proklamerer "Halshug de der krænker Islam" og lignende slogans. Selv den politisk-liberale komiker John Cleese erklærede fornylig: "London er ikke længere en engelsk by."
Overtagelsen af de større indre by områder af islamiske ekstremister med den ledsagende terrorisering af lovholdende muslimer såvel som andre, er et resultat af den tidligere Labour regerings "Åben Dør" politik. Ligesom andre Labour politikker synes det som om at Åben Dør er blevet indført ved den bevidste demografiske ændring af vælgernes demografiske opridnelse. Det er tilsyneladende lykkedes langt udover dens ophavsmænds hensigter.
Siden Labour indført politikken i 1997 er mere end 5,2 millioner immigranter ankommet til United Kingdom. Når man så trækker de fra som er flyttet til udlandet, da har Åben Dør været med til at den udenlandske befolkning i UK er 3,2 millioner højere, i et land med en samlet befolkning på cirka 60 millioner. Hvis blot en af hundrede af disse 3,2 millioner er en islamisk ekstremist, så vil de udgøre 320000 nye radikale -- adskillige gange flere end hele den britiske hærs antal.
Storbritannien har aldrig oplevet en invasion som denne siden oldtiden.
Efter mere end et år i embedet har den konservative premierminister David Cameron fornylig kommet med nogle noget forsinkede udtalelser om problemet. Men som journalisten Iain Martin sagde: "Det er blevet frygtindgydende klart, at det ikke vil lykkes for Cameron at få immigrationen ned på blot 100000 om året ved de nuværende tiltag"
Selvom Cameron faktisk har taget nogle skridt for at hæmme galskaben forårsaget af Labours misregimente på andre områder (herunder nedskæringer på den opsvulmede offentlige sektor) har han kun vist lidt bevis på en ægte langtrækkende beslutningshandling - den slags som Storbritanniens immigrationsproblem i desperat grad har brug for.
Tiden er ved at løbe ud. Storbritannien kan se sin identitet og sine institutioner, og måske endog sin position som en del af Vesten, forsvinde. Man har brug for at overvåge sine grænser omhyggeligt og repatriere flere illegale immigranter, og det endda til et punkt, hvor man trodser EU og ser stort på Menneskerettighedsloven.
Men hensyn til Menneskerettighedsloven, da har Daily Mail rapporteret at der er 3200 kriminelle, afviste asylansøgere og velfærdsturister der ikke kan smides ud af landet på grund af deres ret, ifølge domstolene på et familieliv. En Sri Lankansk tyv fik retten til at blive fordi han har en kæreste i Storbritannien. En boliviansk kriminel lykkedes det for med argumentet at han ikke kunne tvinges til at rejse fordi han dermed ville være blevet separeret fra sin britiske kat.
I mellemtiden vælter flere uopdagede illegale immigranter ind i United Kingdom, herunder, som forudset for mere end 100 år siden, gennem Kanal Tunnelen. Toriernes Liberal-Demorkatiske koalitionspartnere synes at være helt i overensstemmelse med den internationale venstrefløjs pakke standardløsning, og vil sandsynligvis ikke gøre noget for ikke at såre venstrefløjen. standard
For at Cameron kan være i stand til at gøre noget, må han gå ind for en folkeafstemning, skønt at acceptere at der i øjeblikket er en risiko for at tabe den (Labour Partiets interne opdelinger er virkelig alvorlige og burde ikke udgøre nogen nuværende udfordring for Cameron i et valg). Hvis han kan opnå tilstrækkeligt med sæder så Liberal Demokraterne kan få sparket og han kan regere på egne præmisser da vil han måske være i stand til at kunne tulle sit lands historie tilbage til tiden før den ødelæggende Blair-æraens immigrationsreform. Indikationer antyder imidlertid at ikke alene mangler han modet til dette, han ønsker det faktisk ikke.
Der i 1930'erne, borte fra embedet og uden nogen fremtid, påbegyndte Winston Churchill at skrive en historie om det engelsk-talende folk. Da han nåede til Alfred Den Store bemærkede han den britiske evne for at skabe store ledere i tider med fordærv og forvirring. Man kan kun blive ved at håbe.
http://spectator.org/archives/2011/07/06/londonistan-calling
Ingen kommentarer:
Send en kommentar