onsdag den 10. august 2011

Ondskabens cirkel

Ondskabens cirkel



Dagens historie stammer fra Tyskland. Det er om kammerat Horst Mahler, en af lederne af den vesttyske Badder-Meinhof Bande der terroriserede landet i Den Kolde Krigs sidste dage. Mahler var en af grundlæggerne af Rote Armee Fraktion, der var en af de mest voldelige terrorgrupper i Europa i 1970-80'erne. Han blev arresteret kort tid efter gruppens oprettelse og tilbragte mange år i fængsel. Advokat med en forkærlighed for at forsvare anti-regerings demonstrerende, dukkede Mahler ud fra fængslet med dramatisk anderledes politiske overbevisninger: Han er gået fra den ekstrem venstrefløj til det ekstreme højrefløj, og sidder nu inde igen på grund af sine aktiviteter som Holocaust benæger.  

Historien fra Tyskland antyder - med baggrund i en påstand i et Stasi dokument - at Mahler arbejdede for Østtyskland efterretningstjenese indtil han sluttede sig til Baader-Meinhof. Det omtalte dokument dukkede op, i sammenhæng med en genåbnet efterforskning af nedskydningen af en fredsdemonstrant af en vesttysk politibetjent i 1967. Det viste sig at betjenten var en Stasi agent.


Linket foroven bringer dig til en artikel i the Guardian, og skribenten stiller helt reelt spørgsmål til troværdigheden af rapporten. Han stiller ikke et spørgsmål der altid burde komme på bane når vi taler om interne efterretningsdokumenter: Efterretningsofficerer elsker at hævde at de har rekrutteret mennesker der faktisk ikke arbejder for dem, men måske har sympati for deres holdninger. Det er derfor muligt, at Mahler var venner med Stasi, men ikke fulgte deres instrukser.
 Horst Mahler.

Når det er sagt kan der ikke være tvivl om at Rote Armee Fraktion var pot og pande med Stasi. Jeg havde adskillige samtaler med ledende tyske efterretnings- og militære ledere i midt 1980'erne, og de var overbevist om de operationelle forbindelser mellem vesttyske terrorister og den østtyske efterretningstjeneste.
Det er imidlertid ikke det som interesserer mig mest; det er jo gamle nyheder, uanset hvad der eventuelt findes vedrørende dokumentet og Mahlers forbindelser med sit lands fjender. Det vigtigste aspekt i historien er: Mahlers gnidningsløse forvandling fra kommunismen til højrefløjs- anti-semitisme, og hans egen refleksioner om den forvandling. 

De få mennesker der faktisk har studeret fascismen ved, at de europæiske kommunistledere ofte rekrutterede loyale kammerater fra de fascistiske bevægelser rækker og partier. Meget af tiden, især efter 2. Verdenskrig 'rensede' kommunisterne disse nye rekrutters biografier for at redde dem fra den ærgrelse, at skulle bevare pinlige spørgsmål om deres tidligere tilhørsforhold og sympatier. Dette er især bemærkelsesværdigt og ekstraordinært veldokumenteret med italienske tilfælde, hvor, til den helt store forbavselse for deres beundrere, førende venstrefløjs intellektuelle er blevet afsløret som have været trofaste fascister og endog entusiastiske anti-semitter under det 20. århundredes fascistæra. 
 
Mahler passer ganske godt på dette mønster - dog i den modsatte retning. Men hans "omvendelse" er meget mindre vigtig end selve kendsgerningen. Mahler har været en "sand tilbeder" hele vejen igennem, uanset om hans lidenskab var tilknyttet den utopiske vision om det klasseløse samfund, eller til en verden, hvor hans eget lands skyld for Holocaust er omstridt ved at forbrydelsen benægtes. I stedet beskylder han sit land for alle mulige forskellige forbrydelser, enten undertrykkelsen af (den ikke eksisterende) arbejderklasse eller accepten af Nazi masse myrderierne. I sådan en forkvaklet sjæl kommer det ud på et fedt. Han ser sig selv om repræsentant for højere idealer, selvom de har skiftet retning ifølge øjeblikkets politiske og moralske krav.

Mahler siger således. Når han udspørges om den dramatiske forandring i hans syn på verden af en tyske skribent, insisterede Mahler, at han var forblevet trofast overfro sig selv. 

 "Da jeg spurgte ham om han accepterede at han havde skiftet synspunkter og holdninger siden 1960'erne, sagde han; 'Forstår du, man skal se dialektisk på det. Man forandrer sig og på samme tid forbliver man den samme.'"

Jeg spekulerer på om vi vil høre lignende ord fra den norske morder, Anders Breivik. De er trods alt dæmoner fra samme Helvede. 

FamilySecurityMatters.org Contributor Dr. Michael Ledeen is the Freedom Scholar at the Foundation for Defense of Democracies. He is also a contributing editor at Pajamas Media and at National Review Online.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar