Alternativ Energi og Akademiet i Lagado
En masse, ellers på andre områder fornuftige mennesker, har her for nylig bedt om at regeringen investerer massivt i forskning i alternativ energi, idet de argumenterer for, at det er den eneste løsning på faren ved den globale opvarmning, og som ikke samtidig betyder økonomisk ruin.
Jeg kan godt forstå deres synspunkt og har ofte selv tænkt på det. Så kom jeg i tanker om Gulliver's Rejser. Jonathan Swifts klassiske værk er ikke kun et eventyr, som så mange tilpasninger til børn får det til at se ud som, men en bidende satire der fortæller os, at visse populære indbildninger ikke er nye, og at vi passe på ikke at falde for dem igen.
Den mest relevante passage findes i Del III, hvor Gulliver besøger Akademiet i Lagado. Akademiet er DARPA, i det store og hele en hjernetrust, hvor de med store ideer bevidst kan arbejde på disse ideer, fri for de korrumperende krav fra markedet. Den første akademiker Gulliver møder, arbejder på en ny energikilde:
Den første mand jeg fik øje på så tilknappet ud ...han har været i gang i otte år på et projekt med at trække solstråler ud af agurker, solstrålerne skulle så placeres i glasampuller der blev hermetisk lukket, og derpå benyttes for at opvarme luften i ublide rå sommerperioder. Han fortalte mig, at han ikke tvivlede på, at med otte år mere da ville han være i stand til at forsyne guvernørens haver med solskin, i rimelige mængder: Men han klagede over at hans lager ikke var særlig stort, og tryglede mig om at "at give ham noget opfindsomt som en opmuntring , især da det havde været en meget kostbar sæson for agurker."
Jovist, Gulliver mødte en solkraftsforsker. Hvad fortæller dette os i dag? Overvej at i Tyskland, der er førende i verden med solkraft, giver solcelle paneler 0,6% af landets energi, men den samlede omkostning for landets økonomi til disse moduler, der er blevet installeret i det sidste årti, mener man nærmer sig 75 milliarder dollars. Uha, det har været en meget kostbar sæson for solkraften.
Andre ved Akademiet forfølger lignende ædle forskningsprojekter. For eksempel en der forsøger at regne ud, hvordan man kan lave afføring om til mad. En anden underviser drenge i, hvordan man skriver politiske traktater ved at benytte ord der kommer helt tilfældigt fra en maskine.
Lærere og professorer ved Akademiet ved Lagado
Dog er det Akademiets mission, og holdningen hos Lagado's borgere til akademiet der siger mest om forslagene om en massiv regeringsinvstering i alternativ energi:
På disse læreanstalter udtænker professorer nye regler og metoder til landbrug og byggeri, og nye instrumenter, og værktøjer for alle former for handel og fabrikation; hvorved, som de garanterer, at en mand skal gøre ti mands arbejde; et palads kan bygges på en uge, af materialer så bestandige at det vil kunne holde for evigt, uden reparationer. Alle jordens frugter skal blive modne i hvilken sæson vi synes det er passende, og give hundredfold mere, end de gør nu; og utallige andre lykkebringende forslag: Den eneste ubelejlighed er, at ingen af disse projekter dog endnu er blevet ført frem til perfektion; og i mellemtiden, ligger hele landet miserabelt øde, husene forfalder, og folket er uden mad og klæder. Ved alt dette er de, i stedet for at være mismodige, halvtreds gange mere djævleblændt forhippede på at forfølge deres planer, drevet udelukkende af håbet og fortvivlelsen.
Som Swift så udmærket minder os om, har innovation for dennes egen skyld en omkostning, især når den går forud gennem forkastelse af det gamle. Mon Obama administrationen ville have husket på det før man indførte strenge regler for automobilers præstationer uden nogen ægte forestilling om hvordan man opnår disse præstationer?
Det ironiske er at Lagado engang var et lykkeligt og velstående sted, men 50 år før Gulliver ankom drog nogle af borgerne til udlandet, og ved at få en ubetydelig læring andre steder,
"begyndte at være utilfredse med ledelsen af alt, og faldt for det at skemalægge al kunst, alle videnskaber, sprog og mekaniske midler efter en ny norm."
Gullivers vært var ikke faldet for den nye modedille. I stedet fortsatte han med at leve i et palæ der blev drevet efter de gamle retningslinjer. Prisen han betalte var dyr:
(Nogle) få andre personer af kvalitet og fra lavadelen havde gjort det samme, men man betragtede dem med foragt og ond vilje, som fjender af kunst, dumme, mænd hvis rigdom var opnået ved slethed, mænd der foretrak deres egen behagelighed på bekostning af en generel forbedring af deres land.
Tilsyneladende forventede selv Swift at betale prisen for at være en Global Opvarmnings Skeptiker.
http://spectator.org/archives/2010/12/03/alternative-energy-and-the-aca
Ingen kommentarer:
Send en kommentar