Den professionelle venstrefløj mod amatørerne på højrefløjen

Den professionelle venstrefløj mod amatørerne på højrefløjen
Oleg Atbasian

Af alle fortalelserne, og de utilsigtede indrømmelser hos den nuværende administration da kan Robert Gibbs' (Det Hvide Hus' talsmand, nu ekstalsmand, synopsis kommentar) "Professionelle venstrefløjs" kommentar meget vel være den de ville ønske de kunne suge ned igen i deres kollektivistiske orgelpibe. 

Jeg hører disse mennesker sige (Obama) er ligesom George Bush. De mennesker bør testes for stofmisbrug ... jeg mener, det er jo helt tosset....Den professionelle venstrefløj ..,. ville være tilfreds når vi har den canadiske sundhedsmodel, og vi har elimineret Pentagon. Det er ikke virkeligheden. .....de ville ikke være tilfredse om så Dennis Kucinich var præsident. (Kucinich stillede op som præsidenkandidat og er kendt for sine venstrefløjsholdninger (synopsis kommentar)

Det er måske den mest objektive anlyse vi har hørt fra Gibbs i hele hans karriere som Obamas pressesekretær - og det bliver måske også den sidste. (og det blev det) For ved at sige sin mening vil Gibbs blive tvunget til at træde tilbage i vanære, som om han begik forræderi.

Vi kan måske le af det - og som sædvanlig, afvise venstrefløjen som en flok tåbelige fjolser. Eller vi kunne overveje at deres voldsomme angreb mod Gibbs måske kan være forårsaget af noget langt mere dystert, end blot en formodning, om at på planeten 'Håb om'forandring' da er virkeligheden en festdræber. Det sidstnævnte er ikke en hemmelighed, heller ikke den kendsgerning, at sandheden for denne flok tåber er det samme som et kors for vampyrer. Hvis det var Gibbs eneste 'synd' ville han have fået et slag over fingrene, ikke et spark i skridtet. Hvorfor så denne postyr? Hvorfor denne følelse af at være blevet bedraget? Og hvem helt præcis er Den Professionelle Venstrefløj?

Udtrykket "Professionel Venstrefløj" giver antydninger af en voksende industri der specialiserer sig i at forvandle andre mennesker penge til et ideologisk produkt, mens man får et godt udbytte af processen.

Se blot denne trailer og få et komplet regelsæt præsenteret i denne kamp. 

Det kunne se ud til at Robert Gibbs brød den første regel hos Den Professionelle Venstrefløj, som er - man taler ikke om Den Professionelle Venstrefløj.

Da Gibbs tankeløst fremkom med dette uhyres rigtige navn har Den Professionelle Venstrefløj kollektivt rejst sig fra dets mørke huler, brølet og været vred og krævet et rituelt offer i form af pressesekretærens politiske lig. For nu at være retfærdig, så kom ikke al denne postyr fra Den Professionelle Venstrefløj; mange er blot medløbere, som simpelthen bare er for skøre til at blive nævnt nogetsteds.

Udtrykket Den Professionelle Venstrefløj har ikke været i åbenlys cirkulation, men det fortjener det. Den tilfældige måde som Gibbs kom med frasen på lader formode, at den er en del af kernecirklens jargon, og at indbyggerne i Det Hvide Hus er helt med på betydningen, funktionen og indblandingen.

 

Det er en klasse af mennesker med radikale venstreorienterede synspunkter der har gjort det til deres erhverv - med hjælp at tilstrækkeligt mange støtter, fonde og garanter - at udføre deres propagandakampagner, indoktrinering, plante og gøde frøene af det venstreorienterede verdenssyn i kunstverdenen, uddannelserne, i blogverdenen og i gadedemonstrationer. For mange er det den eneste indkomst de har haft i årevis. Som med så mange professionelle entusiaster, så åbner den forudbetalte idealisme, efter et stykke tid, vejen for kynisme, og søgen efter sandheden bliver til en mekanisk gentagelse af floskler og talemåder.

I dagens smadrede økonomi er det kun Den Professionelle Venstrefløj der befinder sig i en sektor med vækst. Den var blevet gevaldig stor så det var på tide de samlede sig - i fagforeningerne - hvilket kan være udmærket, for det vil helt sikkert reducere deres produktivitet og få dem til at gå rabundus, ligesom det er sket med bilindustrien. Når det sker kan det være at den amerikanske økonomi måske igen kommer på skinner, da der helt sikkert er en forbindelse mellem fagforeningerne og økonomiens manglende vækst. Men lige nu er jeg bange for at cirklen vil fortsætte, fordi Den Professionelle Venstrefløj ser ud til at vokse hurtigere i en blomstrende økonomi med masser af muligheder for manipulationer. Når tidevandet løfter en båd, løfter den samtidig også vragstumper og drivtømmer.

Læg mærke til, hvorledes mange organisationer hos Den Professionelle Venstrefløj blev avlet under præsident Bush, da skattenedsættelser satte gang i en blomstrende økonomi. Derpå forsøgte den at arbejde på at få økonomien til at falde sammen. De allerdygtigste blev udklækket i kølvandet af den politiske hadflotille mod Bush.

Disse skabninger påtager sig altid som navne med et dække af godgørenhed. Fælles Drømme for eksempel, der blev fostret i det gode år 1997, da det Republikanske flertal i Kongressen førte landet til velstand. Blandt andet så beskriver navnet "Fælles Drømme" til overmål Den Professionelle Venstrefløjs "kollektive ambition om, at ville være knyttet til en "progressiv" tænketank, med pengesnablen direkte nede i George Soros' dybe lommer eller andre som han.

Som kontrast er der ingen sådan klasse af mennesker på højrefløjen. De som er ansatte i de adskillige højreorienterede tænketanke er for få til at udgøre en klasse, eller blot et skjold. Det samme gælder den håndfuld tidsskrifter og aviser, den ene FOX News kanal, og nogle få dusin lokale og nationale radio tale værter.

De lever ikke af offentlige subsidier, de dræner ikke godgørende fonde, eller indsmugler en ideologi der er pakket ind i moderne forklædning, som Den Professionelle Venstrefløj formår. Ulig deres ideologiske modstandere fremkommer disse mennesker åbenlyst med deres holdninger, forsøger at få et udkomme gennem lovlige kanaler, og driver ærlige bæredygtige virksomheder. Det er meget vel en magtenhed, men der er ikke tilstrækkeligt af dem til at fylde et stort auditorium op.

 
Den Professionelle Venstrefløj forsøger desperat at indføre udtrykket "det professionelle højre," og at benytte udtrykket så bredt og så ofte som den kan for at skabe en modvægt til Gibbs' udtalelse. Bemærk, hvordan de i enighed gentager det, og som om den altid har eksisteret og ikke er noget de har fundet på for at skabe lidt skadeskontrol.

Men i virkelighedens verden kan ingen intellektuel ærlig person tale om "det professionelle højre" uden at fortrække en mine. Hvis et sådan udtryk eksisterede, da ville det med stor sandsynlighed referere til den som tjener deres udkomme i den private sektor, de selvstændige erhvervsdrivende og de er så sandelig professionelle.

Her mener jeg derfor ikke de officielle politiske partier og deres handlemønstre. Mange af højrefløjens aktivister er ikke registrerede Republikanere; selvom de stemmer på Rep. kandidater, så gør det det ofte uden at slå på tromme for det.

Det som vi altså har, er "amatørerne på højrefløjen": en løs sammensmeltning af løstgående liberale der er engagerede i politisk aktivitet i deres sparsomme fritid - og for egne midler.

Højrefløjsamatørernes bedste tidsfordriv er at lytte til taleradioen og udkæmpe kampen med kloge argumenter på politiske blog og diskussionsfora. De bliver ofte anklaget for at være fortalere for virksomhederne af deres venstreorienterede modstandere. En typisk formodning er, at der er ingen der ville forsvare det kapitalistiske frie marked, medmindre de bliver betalt for det af en svær gennemskuelig dyster bande med enorme lommer. (Det er sket for mig, mere end en gang, og jeg har hørt lignende beretninger fra andre.) Da "Højrefløjsamatørerne" så endelig protesterede på gaderne som Tea Party, anklagde Den Professionelle Venstrefløj og de Demokratiske ledere dem for at være en kunstig græsplæne anlagt af forsikringsselskaberne

Sådanne anklager er meget betegnende. Det med at være en 'kunstig græsplæne' er en patenteret opfindelse hos Den Professionelle Venstrefløj - komplet med fagforeningsponsorerede busser fulde af uniformerede "aktivister" med de samme fortrykte skilte. Mange bloggere på venstrefløjen bliver betalt for at opbygge synligheden for deres sag på Internettet.

Selv den yderst populære Tea Party bevægelse skal finde uafhængige midler for at kunne skaffe busser og et lille hold operatører. Der vil komme komme penge til dem fra velgørenhedsfonde, hvis formuer er blevet skabt gennem kapitalistisk foretagsomhed, men hvis programmer uundgåeligt gavner modstandere af samme kapitalisme.

Husker du John Lennon's Imagine? Prøv som en mental øvelse af genhøre den i dit hoved mens du forestiller dig Ford, Gates, Kellogg eller Rockefeller Foundations, Pew Chariable Trust og resten af de sædvanlige NPR bidragydere give penge til at fremdyrke deres idealer om kapitalismen, individualismen og republikanismen -- eller til at fremme dyderne ved den frie foretagsomhed og privat ejendomsret i fattige byområder. Alt du får ud af den øvelse er en hovedpine og en rigtig dårlig klang. Tea Party bevægelsen er ikke med her.

Hvis du fodrer duerne i din indkørsel, da vil dit hus, og din bil meget snart være dækket af duelort, og du vil få brug for en paraply blot for at komme til din postkasse. Vor nuværende præsident har lært dette på den hårde måde, efter en blanding af metaforisk lort er landet på hans hoved. Nu har han også brug for en anti-due paraply - og han kan kun give sig selv skylden.

Hele Obamas karriere har drejet sig om at organisere, støtte, fremme Den Professionelle Venstrefløj og deres handlinger. En sådan foretagsomhed indbefattede de 50 millioner dollars der blev givet af den konservative Annenberg Foundation for at reformere de offentlige skoler i Chicago i årene 1995-2001.

I dette arbejde blev Obama hjulpet af Bill Ayers, den tidligere marxistiske terrorist, der nu var blevet professor, der udvikler og underviser i metodologien med at fremme venstredogmerne i klasseværelset. Hvis du tror Obama og Ayers udarbejdede en reform for at forbedre elevernes kunnen så tænk om igen: Den akademiske præstation er ligeså ringe som dengang. Men ved du hvad? Den ideologiske indoktrinering af eleverne eksploderede, sammen med antallet af lærere i de offentlige skoler der gik i gang med Den Professionelle Venstrefløjs aktiviteter. Missionen fuldført -- konservative penge blev med succes forvandlet til venstreorienteret ideologi.

Misbrug af Annenberg Foundation var ikke det eneste eksempel på at konservative fonde er blevet kidnappet af Den Professionelle Venstrefløj, og benyttet til at smadre konservatismen. Det er jo sådan Den Professionelle Venstrefløj tjener deres penge. Ved at forvandle andre menneskers penge til varm luft er hele deres eksistensberettigelse; alt andet er blot sideeffekter.

Men hvis Michael Moore var mere ærlig ville billedet se ud som følger:

En nærmere undersøgelse ville muligvis resultere i en fuldstændig anderledes filmplakat, hvori et lettere omarbejdet logo af Internationale Socialister vil indgå:

Det ville kun være halvt så slemt, hvis pengene de får overdraget er givet til dem frivilligt. Men Den Professionelle Venstrefløj har lært sig, hvordan man udsuger penge der ellers er beregnet til ikke-politiske for formål og den har udviklet forskellige teknikker der tillader dem at dræne samfundet gennem regeringsmidler og støttemidler, fagforeningsgebyrer og endog gaver fra kirkesamfund.

Fra 1994 -2009 modtog ACORN mindst 53 millioner dollars af forbundsregeringsmidler, hvoraf de stjal 5 millioner til sig selv og lod resten blive sluset ind i radikale venstreorienterede organisationer for at man kan magt over Amerikas politiske institutioner.

Obama arbejdede engang med ACORN som samfundsorganisator, med det formål at få mennesker penge til at tilflyde ideologien, og senere arbejdede han som advokat der forsvarede retten til sådanne aktiviteter. I det første år af Obamas præsidentskab blev ACORN givet yderligere 8,5 millioner skattedollars gennem Stimulus Loven, trods det at man havde den under efterforskning for bedrag med valgsvindel i adskillige stater. Det samme år blev "Deres Fælles Drømme" rystet da Kongressen endelig tilbageholdt deres tilskud. Imidlertid var det der gjorde udslaget ikke den kendsgerning af ACORN var hjem for professionelle med det formål at opnå magt, men en skandale der ellers ingen forbindelse har med deres ideologi og som drejede som om mindreårige prostituerede.

Den Professionelle Venstrefløjs appetit går langt videre end til regeringens pengekister. Selv efter du har betalt skatter og opsparet penge til dit forbrug, da vil en del af den blive opslugt af Den Professionelle Venstrefløjs altid tilstedeværende og hyperaktive snabel gennem biografbilletter, kabel og avis abonnementer, gebyr til universiteter og lærere. Man kan næsten ikke opgøre, hvor meget ideologisk varm luft der slippes ud på lærredet og TV-skærmene, i avisernes klummer og i skolebøgerne.

Hver gang du køber et produkt eller en service fra en virksomhed - en computer fra Hewlett Packard, en mobiltlefon fra Verizon, morgenmadsprodukter fra Kellogg, jeans fra Levis, kosmetik fra Liz Clairborne, eller medicin fra Merck - ja så har du også fodret Den Professionelle Venstrefløj. Alle disse, og de fleste større virksomheder har doneret til venstreorienterede grupper og deres interesser, ligesom man har afholdt  "progressive" kurser med de ansatte - og betalt Den Professionelle Venstrefløjs instruktører. Omkostningerne er så indregnet i deres produkters priser.

Det samme gælder for dine investeringer og opsparingskonti. JP Morgan, Chase, Wachovia, Bank of America, US Bank, Citibank, PNC Bank, Provident Bank og andre har givet midler - frivilligt eller på anden vis - til ACORN og andre afdelinger af Den Professionelle Venstrefløjs ideologiske-industrielle kompleks.

Kan du gætte hvem der er bedst udrustet til at tilegne sig milliarder af dollars fra de rigelige stimulus fonde, og benytte dem i organisk, lokalt skabt varm luft? Selv hvis ikke ACORN var her ville der stadig være en godt optrænet sulten hær af plyndrere og plattenslagere - kollektivt kendt som Den Professionelle Venstrefløj. Der er vist ingen tvivl om at hver eneste af dem allerede er blevet talt og tilføjet listen med de "tre millioner jobs der enten er skabt eller reddet" af denne administration. Deres arbejdsbeskrivelse? At forbruge så mange penge som muligt for at slå til mod de grundlæggende mure i Amerika, dæmonisere vore værdier, dine børn og ødelægge vor levevis.

Det er blot det som præsident Obama gør på national skala,  - forvandler den amerikanske økonomi til en gigantisk ballon med ideologisk varm luft, mens han selv har et særdeles udmærket liv, og det gæller også alle de som hjælper ham med den aktivitet. Hvis det ikke samtidig skildrer ham som den ultimative igangsætter og indpisker hos Den Professionelle Venstrefløj, så ved jeg ikke hvad det ellers skulle kunne være.

Den Professionelle Venstrefløj førte ham frem. De lærte Obama alt han ved om politik, økonomi, kultur, historie og internationale forbindelser. Helt sikkert så var de fleste af hans venner og bekendte senere i livet også medlemmer af Den Professionelle Venstrefløj. Selv når de underviser på akademierne, som Bill Ayers, prædiker i kirker som Jeremiah Wright, eller skrive digte som Frank Marshall Davis, så arbejder de dog stadig for Den Professionelle Venstrefløj, idet grænserne mellem deres beskæftigelsesområder for lang tid siden er blevet bevidst sløret.

Langsomt, men sikkert har Den Professionelle Venstrefløjs interesseområder udvidet sig og flyttet grænserne for også at omfatte de professionelle undervisere, filmskaberne, entertainerne, advokater, forfattere, gejstlige, journalister, politikere, embedsmænd i regeringen og nu også medlemmer af præsidentens kabinet og selvfølgelig præsidenten selv. 

 

Med tanke på medlemskabets natur kan de med lethed flytte fra et område til et anden uden at komme udenfor varmluftballonens omfavnende cirkel, de kan være i kontakt med de andre gennem en fælles mailliste kun for medlemmer. En sådan mailliste blev fornylig opdaget og analyseret af Daily Caller, og blev benyttet af specialister i forskellige sektorer hos Den Professionelle Venstrefløj for at dele tanker og ideer om de mange måder man kan bruge dine penge, skovle deres ideologi ned i halsen på dig, og få dig forført til at stemme på Obama.

For at benytte Obamas egne ord, da skal hans administration takke, i stedet for at beklage sig over Den Professionelle Venstrefløj

Husk på filmen Fight Club, hvor en oprører mod de store selskaber udvikler en splittet personlighed? Han skaber en fight club kun for at indse i den sidste scene, at han blot har kæmpet mod sig selv. Den stakkels mand ender med at blive bundet til en stol i bygning hans andet jeg har proppet med eksplosiver. Det gik ikke særlig godt vel?

Lad os nu føje nogle historiske perspektiver til

Udtrykket "Professionel Venstre" eksisterede i det russiske imperium tidligt i det 20. århundrede som "professionelle revolutionære." Udtrykket beskrev en stor gruppe af venstrefløjsaktivster med indflydelse, hvis fuldtidsarbejde var agitation på gaden, og samfundsorganisering. De skabte også et undergrundsnetværk, fremstillede og uddelte propaganda og saboterede det eksisterende politiske og økonomiske system med alle til rådighed stående midler, og så lidt til. Jo vidst var det system de ville ødelægge ikke perfekt, men det de skabte var meget, meget værre. Ligesom i dagens Amerika, gav de rige industrialister dem penge. Og som i dagens Amerika, kapitaliserede de på en krise for at opnå mere magt.

Efter magtovertagelsen i 1917 bar tidligere professionelle revolutionære deres titel på kraven, og med stolthed benyttede de det som en indgang i deres arbejdsbeskrivelse - et dokument de introducerede for især at kontrollere befolkningen ved at holde øje med, hvem der gjorde hvad med "den dystre kapitalistiske udnyttelse." 

Men da deres ikke fungerende statsdrevne økonomi viste sig at være en katastrofe da fløj beskyldningerne i alle retninger, ikke meget ulig de verbale udgydelser der udspys i dag mellem det opportunistiske Hvide Hus og den dogmatiske Professionelle Venstrefløj.

Da spændingerne mellem de herskende elitære eskalerede, blev nogle af de professionelle revolutionære til bødler af andre professionelle revolutionære, der nægtede at føje Partiet linje. Først så omringede de bolsjevikiske revolutionære alle Menschvik revolutionære, der blot havde en anelse anderledes opfattelse af, hvordan landet skulle styres. Så gik de efter Trotskisterne, der plejede at være de mest flammende revolutionære af dem alle. Trotsky flygtede, men de fik senere ram på ham i Mexico med en isøkse.

Selv da "fjenderne" var blevet likvideret var økonomien i laser. Derpå begyndte de herskende at indfange og skyde deres egne. Anklagespillet begyndte og paranoia gennemtrængte alle niveauer i Partiet, regeringen og hele samfundet, kulminerende i en gigantisk undertrykkelse og skueprocesser, som omtrent eliminerede de professionelle revolutionære som klasse sent i 1930'erne. Ikke som nogen overraskelse så var det de kyniske og og korrupte der overlevede.

Hvis du nu tror at det kun kunne ske i Rusland, så se blot på de andre "folkediktaturer" der er skabt og ledet af Den Professionelle Venstrefløj rundt om i verden.

Moralen på denne beretning er denne: Hvis den får magten da bliver Den Professionelle Venstrefløj en fare for samfundet og dem selv. At lukke deres butik vil ikke alene redde landet og økonomien - det vil også redde "de professionelle" fra deres egne.

Hvad skal Amatørerne til højre så gøre for at stå imod Den Professionelle Venstrefløj?

Smede mens jernet er varmt. Lægge pres på deres repræsentanter så stikket til enhver lille bid af forbunds- og statsmidler der går, enten direkte eller indirekte til Den Professionelle Venstrefløj hives ud - og så virkelig råbe op om det. Overforbrug er slemt; overforbrug der giver 'føde' til Den Professionelle Venstrefløj fordobler blot skaden.

I fredelige tider har hvert menneske ret til egne meninger og skal klare sig selv. Sådan er det ikke under en krise, der kræver et anderledes sæt regler. Den Professionelle Venstrefløj elsker en "god krise" fordi den giver dem krigstidsmagt, uden en krig er i gang. Men hver gren har to ender. Dagens krise blev påført os gennem Den Professionelle Venstrefløjs handlinger, og den kan ikke løses af de samme mennesker der skabte den. Hvis det er krise de vil have, så er det krise de skal få, dog af en helt anden natur. Glem alt om fredstidstankegangen.

Det mindste Amatørerne på højrefløjen kan gøre er at gøre udtrykket Den Professionelle Venstrefløj til noget suspekt, en fornærmelse og benytte det vidt og bredt. Lær at identificere, udstille og isolere Den Professionelle Venstrefløj. Træk dem frem i lyset og latterliggør dem. Forstyr deres netværk, handlinger, dagsorden, og benyt deres egne ord mod dem. Gør det for børnenes skyld. De burde takke os for det.

Before moving to the U.S. in 1994, Atbashian lived in Ukraine where he sometimes worked as a propaganda artist for the old Soviet Union, creating agitprop posters for the local Party Committee in a small town. During that time, Oleg says he "witnessed the transition of Republics of the Soviet Union from corrupt socialism to corrupt kleptocracy."