Elendige lærere i skolen - hvorfor mon?

Det er lærerne - din klovn!

 Jack Curtis

Fagforeningsorganiserede lærere er dem der er flest af, blandt de som arbejder for regeringen og de leder skolerne i hver stat. Hvorfor bliver vi ved med at acceptere deres ledelse, gennem årtier, med  elendige resultater.

En hensynsløs pilot, en luddoven tjener, en taxichauffør der smadrer biler hele tiden, en uproduktiv sælger, en bogholder uden sans for tal vil alle skulle finde sig et andet arbejde; de stakkels lærere bliver dog ved med at undervise og får højere løn, som årene går og børnene lærer ikke noget. Så selvfølgelig styrer de, sammen med deres fagforeninger hele skuespillet.

Adam Smith var nærmest profetisk da han skrev Nationernes Vestand, og sagde om professorer i 1776:

Hvis myndigheden  han er underlagt er i et selskab, en skole, eller universitet som han selv er medlem af, og som det store flertal af de andre medlemmer er medlemmer af, ligesom ham selv er personer der enten er, eller burde være, undervisere; da er det sandsynligt at de vil udgøre en fælles sag, og være meget overbærende overfor hinanden, og hver mand vil godkende at hans kollega kan forsømme sin pligt, forudsat at han selv får lov til a forsømme sin egen.

Professor Smith behøvede ikke se på lærernes fagforeninger for at begribe overforbruget.

De offentlige skoler administreres som om alle lærerne var lige produktive, en holdning der er blevet godt og grundigt støttet af fagforeningerne. Evalueringer af lærerne har som helhed sjældent omfattet, eller undgået, at se på elevernes resultater, eller undersøgelser i, hvorfor resultaterne er som de er.

Min undersøgelse af Federal No Child Left Behind's (NCLB) sproglige test data for 2009-2010 viste helt klart, at lærerne ikke er lige effektive. Undersøgelsen omfattede 1019 lærere i Albuquerque Public skoledistriktet, New Mexico. De tre grundskoler der vises på listen herunder omfatter den højeste, den mellemste og den laveste procentdel af elevernes test i sproglig kunnen.

NCLB Procentdele af elevernes afprøvede sproglige læsefærdighed g matematikfærdighed pr. lærer

Lærer nr..     Højest placeret skole               Mellemste placerede skole             Lavest placerede skole

   1                               96%                             61%                                                     25%

   2                               97                                62                                                         44

   3                              100                              43                                                          43

   4                               83                                68                                                          23

   5                               94                                46                                                          31

   6                               92                                60                                                          47

   7                               96                                47                                                           30

   8                               91                                73                                                           19

   9                               77                                66                                                           23

 10                                                                                                                                    0

Lærerne blev opført på listen i alfabetisk orden ved deres navn, og ikke resultater. Maximumforskellen mellem lærerne var 23 procentpoint ved Højest placerede skole, 30 point ved Mellemste placerede skole og 47 point ved den lavest placerede skole. Lærere med gode resultater var mere agtpågivende, end de med de dårligste resultater, forskellene er meget markante i alle tre tilfælde. Sådanne forskelle mellem lærerne og mellem skolerne synes at kræve - men som ikke er sket - en offentlig undersøgelse.

Disse resultater blev kraftigt støttet af data der er fremkommet gennem en lignende undersøgelse af Los Angeles Times fra august 2010, i artiklen med overskriften: "Hvem underviser L.A.'s børn?

The Times beskrev sin analyse ved en gennemgang af data der i det store og hele ignoreres af skolerne i L.A. Data der viser, hvilke undervisere der hjælper de studerende med at lære, og hvem der holder dem tilbage. Analysen benyttede eksamensresultater i matematik og engelsk fra 7 år, og fra flere end 6000 lærere i klasserne 3 - 5 i Los Angeles Unified School District. Det the Times fandt kan opsummeres med deres egne ord:

De kom alle sammen fra den samme 'verden' dem som deltog i undersøgelsen - det fattigste sted i San Fernando Valley, en kvarter i Pacoima omgivet af to omkørselsveje hvor nogle af dem havde mistet venner på grund af rivaliserende banders kugler. Mange er sønner og døtre af latinoindvandrere der aldrig selv afsluttede skolen, hårdtarbejende forældre der holder sig tilbage i respekt og har tiltro til at underviserne gør deres allerbedste.

Eleverne fik de samme lektioner. De er ofte ved det samme kapitel i den samme bog. Alligevel, lærer eleverne i 5. klasse (10-11 år)år efter år meget mere end de andre på samme gang. Forskellen har næsten intet som helst at gøre med størrelsen på klassen, eleverne eller deres forældre. Det er lærerne.

Med Migule Aguilar har eleverne vedvarende opnået en slående fremgang ved statens standardiserede prøver, mange af dem steg fra at være blandt den nederste tredje del af eelver i Los Angeles til et godt stykker over gennemsnittet....John Smith's elever ved siden af var noget foran Aguilar's, men ved årets afslutning var de langt foran.

I Los Angeles og over hele landet, har undervisningsembedsfolk længe kendt til den ofte enorme forskel på lærerne. De har set de soleklare effekter, af godt eller dårligt på børnene. Men fremfor at analysere og gå i gang med disse forskelle, uligheder har de valgt i det store og hele at ignorere dem.

For nogle få år siden indførte New Mexico en tretrins lærerlønskala med den hensigt at forbedre undervisningen; ekstra undervisning og optræning medførte en højere løn. Et forsøg på at forøge elevernes prøveresultater blev smadret under en enormt pres fra lærernes fagforening. I 2006 og 2009 da ingen kunne komme med data for at sammenholde lærernes højere løn med deres resultater, anbefalede statens lovgivningsapparat at man igen benyttede elevens resultater, som Albuquerque Journal fornylig i en leder beklagede, ikke er blevet gjort. Lærerne der får lønbonus kan vise mere i ledelse, men de kan ikke vise nogen forandringer i deres elevers præstationer.

The Times, the Journal og data er meget entydige: Der er en en helt klar grund til at skolerne er så dystre som vi kan se; grunden er fastslået i Adam Smith's forudsigelse fra 1776: Det er lærerne. Der er oveni det ansvaret hos politikerne der har understøttet status quo med skattepenge, fordi de modtager tjenester og kontanter fra lærernes fagforening; det er dem der gør det muligt.

Det er ikke kun lærerens præstation: Administrationen fejler også. For at gøre det klart for de som måske tvivler, så se på Project Follow Through, en Kongres-beordret (1967) næsten milliard dollars sammenlignende evaluering af såvel progressive som gammeldags uddannelsesmetoder i 120 kommuner, med 10000 grundskoleelver i gennem otte år. Undersøgelsen afslørede, at de gammeldags undervisningsprogrammer slog de progressive uddannelsesmetoder i undervisningen af de udvalgt emner hos børnene. Ikke desto mindre har politikerne efterfølgende, efter krav fra administratorerne, ignoreret data der afslørede den mindre effektivitet (og dog langt dyrere) ved de  progressive programmer, og sikrede sig at de gamle - og veltjente afprøvede - metoder blev forladt.

Det må stå soleklart at effektiviteten og en effektiv undervisning af børnene ikke har været det primære mål for U.S. undervisningssektoren på noget niveau.

Således giver det mening, det Adam Smith også sagde:

I enhver profession, står anstrengelsen hos flertallet af de som udøver den, altid i forhold til den nødvendighed de er underlagt for at foretage denne anstrengelse.

The Times og  Albuquerque undersøgelsen viste nogle fremragende lærere der gav sig selv et skub fremad - men de er en minoritet og de har ikke førertrøjen på. I hver stat har lærerne den største regeringsfagforening; ingen andre får lov til a lede den offentlige uddannnelse. Derfor skal de leve op til deres ansvar.

Hvis det at holde dette spejl op foran de offentlige skoler er noget der vækker bekymring, så se godt efter; da det helt sikkert ikke er børnenes skyld, der er kun een tilstede der kan ses i spejlet. Lærerne.

http://www.americanthinker.com/2011/02/its_the_teachers_stupid.html