Læren af Berlins Olympiske Lege
Legene kom på et kritisk tidspunkt. I 1936 gik næsten alle tyske territoriale krav ud på territorier med tyskere der ønskede at være en del af Det Tredje Rige. Folkeafstemningen i Saar 1935 havde formelt stemt denne bid af en stærkt industrialiseret område mellem Belgien, Frankrig og Tysjland tilbage til Tyskland. Nazi besættelsen af Rheinlandet var intet andet, end en militær okkupation af land der var en del af Weimar Republikken. Vælgerne i Danzig og Memel stemte for pro-nazi regeringerne. Hitler havde i 1936 ikke rigtig beskæftiget sig med international agression overfor ikke tyske folk.
Nazisternes anti-semitisme var selvfølgelig afskyvækkende og højrøstet, men De Olympiske Lege fandt sted to år før Krystalnatten, og den ene dags boycott af jødiske butikker i 1933 ville idag blive betragtet som ikke værd af nævne om ikke det var fordi de havde sået de første frø til den rædselsvækkende Holocaustforbrydelse. Hitler holdt anti-semitiske kampagner tilbage under og før De Olympiske Lege, især for at undgå at krænke journalisterne og embedsmænd der besøgte Riget for at overvære legene. Helene Mayer, en tysk jøde, vandt faktisk en sølvmedalje for Tyskland i Legene. Tolv andre jøder fra syv andre nationer vandt også Guldmedaljer under sommerlegene.
Det Hitler ønskede at vise verden var, hvordan han havde fået gjort en ende på massearbejdsløsheden i Tyskland, genskabt den nationale stolthed, og nu gav han mere støtte til De Olympiske Lege end nogen havde gjort hidtil.
Således for første gang i historien sendte nazisterne film om begivenhederne (faktiske fjernsynsudsendelser, længe før nogen havde et fjernsyn) og visse begivenheder blev sendt som levende billeder i biografer. Traditionen med at bære Den Olympiske Fakkel fra Grækenland til Legene begyndte med Berlin. 49 nationer, flere end der før havde været til Olympiske Lege deltog i disse.
Hitlers medarbejdere - og kvinder benyttede fotos og symboler for at afvæbne fjenderne, og forfinede propagandakunsten til højder man kun komme drømme om før opfindelsen af massemedierne.
Sukkersøde ord var en del af bedraget. Forenede 1936 De Olympiske Lege landene "i forståelse og gensidig respekt?" Forbandt Legene "landene i Fredens Ånd?" Det lyder grangiveligt som venstreorienteret palaver. Den store venstreorienterede leder Adolf Hitler sagde sådanne ting ved begyndelsen af 1936 Berlins Olympiske Lege. Venstrefløjen sluger altid pæne ord. De som taler om fred og global forståelse må jo virkeligt ønske det, ikke sandt?
De Olympiske Lege i Berlin advarer os om farerne ved billeder fremfor substans, og ved billeder fremfor ord. Nazityskland ønskede De Olympiske Lege og så Legene som den fuldkomne mulighed for at vise verden hvor godt Det Nye Tyskland arbejdede og hvor gode deres intentioner var, og hvor storslået Berlin Legene var.
William Shirer en skarp observatør og næppe ven af nazismen skrev i sine Berlin Dagbøger: "Jeg er bange for at Nazisterne er lykkedes med deres propaganda." New York Times rapporterede at Legene satte Tyskland "tilbage i nationernes fold," og gjorde dem "menneskelige igen." I 1938 producerede Leni Riefenstahl Olympia, et kunstnerisk mesterværk om Legene i Berlin, der vandt verdensomspændende pris og hyldest og som så sent som 1960 er vurderet som en af de ti største film gennem alle tider.
De Olympiske Lege i 1936 afspejlede den samme slags moralske tankegods som skabte Folkeforbundet, De Forenede Nationer og myriader af andre internationale organisationer der muliggør af slyngelagtige totalitære medlemmer kan benytte disse som værktøj for deres forbryderiske hensigter, fremfor værktøj til fremme af fred og harmoni. Enhver der så Olympiske Lege under de sidste årtier med Sovjetmagten ved at selve naturen ved sporten og Legene var blevet kompromitteret ved "Østtyske dommere" i forskellige sportsgrene. Østtyske kvindelige "atleter" der skulle undersøges for kønsbestemmelse, og en masse andre tricks og bedrag afklædte De Olympiske Lege de 'gode' hensigter og fik dem til at se usmagelige ud i stedet. 36 år efter Berlin Olympiaden blev freden og de gode viljer ved Olympiske Lege for evigt smandret ved mordet på israelske atleter for den forbrydelse af være jøder - denne tragedie, med sin grumme ironi, fandt sted ved Olympiaden i München - engang hovedkvarter for Nazipartiet.
Atletisk konkurrence som den kunst der skabtes af folk som Leni Riefenstahl eller V-2, menneskets første rumskib er i sig selv aldrig godt. Gode mænd som Jesse Owens, eller J.S. Bach elller Jonas Salk kan gøre evner og dygtighed til værdifulde skatte, men begyndelsen til enhver sådan velsignelse til verden kommer først og fremmest gennem ægte værdighed og godhed. Vi ser, alt for ofte store atleter som er menneskelige uhyrer. Vi ser filmskabere der perverterer deres kunst til hyldester af ondskab og synd. Vi ser rockstjerner (nogle af dem har virkelig talent) gå bort i håbløshed, nedværdigelse og foragt.
Lektionen fra Berlin Olympiaden og alle dets 'søsterlignende' hyldester af menneskets magt til at skabe er, at enhver menneskelig bestræbelse der ikke har sit grundlag i ære, anstændighed, tro og ydmyghed ikke er en velsignelse for verden - men en forbandelse.
Bruce Walker is the author of Poor Lenin's Almanac: Perverse Leftists Proverbs for Modern Life.
http://www.americanthinker.com/blog/2011/08/lessons_from_the_berlin_olympics.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar