Occupy og Tea Party sammenlignes

Prisen for Occupy demonstrationerne

Michelle Malkin

Det bjerg af affald som er en følge af “Occupy Wall Street” protesterne bliver stadig større. Det gør regningen også. Venstreorienterede medier hæver den anarkistiske, antikapitalistiske bevægelse er mere populær en Tea Party. Men vent til amerikanere over hele landet får skabt sig det fulde billede af besætterne uden mål.

I New York City har embedsmænd anslået at den månedlange belejring af Zucotti Park nu har kostet 3,2 millioner dollars i overtidsbetaling til politiet. Om torsdagen mens borgmester Michael Bloombergs kontor pressede de venstreorienterede aktivister til af gå ud af parken så der kunne gøres rent, fik Occupy Wall Street sympatisører til at oversvømme borgerservicetelefoner med opfordingen: “Ring 311 og fortæl Bloomberg at han ikke skal smide os ud.”            

I Philadelphia fortalte borgmester Michael Nutter pressen, at de demonstrerende udenfor Rådhuset havde givet 164000 dollars i overtidsbetaling til de offentligt ansatte, og 237000 dollars i almindelig betaling. “Hvis det fortsætter som nu, vil Occupy Philly komme til, ved månedens afslutning, at koste yderligere 690000 dollars i overtidsbetaling alene til politiet,” rapporterer NBC afdelingen. “Udover den ekstra polititilstedeværelse der skal behandle Occupy Philly protesterne, har andre af byens departementer også fået flere omkostninger.”  

I Seattle er det indtil nu 30000 dollars i overtid og Parkafdelingen har brugt næsten 4000 dollars ekstra i relation til de protesterende der. Besætterne har blokeret trafikken, angrebet en betjent og sat ulovlige telte op. De handlende i området er blevet skadet da pøbelen afskrækker kunderne. En butiksejer i Westlake Park, hvor hundreder af protesterende camperer fortalte Seattle TV stsationen KIRO: “Der er helt sikkert færre mennesker i forhold til de som plejer at komme gennem området.”           

Seattle’s borgmester Demokraten Mike McGinn står nu overfor endnu større krav fra den umættelige pøbel - der ønsker en “garanteret parkeringsplads nær City Hall Plaza hvor der kan parkeres 24 timer i døgnet,” “24-timers adgang til City Hall som hvilelokaler og en nedskreven udtalelse fra borgmesteren der skal godkende de protesterende langtids besættelse af City Hall Plaza.”

I Boston forventer præsidenten for Byrådet, Stephen Murphy en 2 millioner dollars udgift til skatteyderne, hvis de protesterende nægter af blive opløst snarest. Den lokale afdeling af FOX bemærker at udgiften vil repræsente 8% af det årlige budget for overtid til politiet. “Selvom vi alle har sympati med de protesterende derned,” sagde Murphy, “Da er det ikke Wall Street der påtager sig denne udgift. Det er Bostons skatteydere.”

Når borgerlige Tea Party aktivister afholdt protester i de sidste to år, indhentede de alle de nødvendige tilladelser og betalte for deres egen oprydning. Occupy Boston, har som kontrast hverken søgt eller opnået nogen tilladelser på noget niveau, ifølge Boston Globe. I stedet har byens park embedsmænd føjet sig og givet dem gratis elektricitet og lejrplads medmindre der er “konflikt.”            

Mange af disse ‘besættere’ er hovedsageligt beskæftigede som betalt “leje-pøbel” for fagforeninger, venstreorienterede tænketanke og den radikale Working Families Party. Mens man kollektivt udsuger skatteyderne med den ene hånd, er den anden travlt optaget af at skrabe gratis ting sammen. Occupy Los Angeles aktivisterne medbragte Skype på deres laptops for at indsamle donationer med iPhones og IPads.            

          

Occupy Wall Street medlemmerne på  Twitter organiserede en løbende "#needsoftheoccupiers" kampagne for alt fra batterier til energibars. Occupy Austin organisatorerne offentliggjorde deres ønskeliste, herunder en gratis barbecuegrill, transportable toiletter, forlængerledninger, en Bobcat med skovudstyr for at rydde buske, og netværkskameraer for at kunne sende levende billeder.

Dette er ikke principfaste fortalere for økonomisk ansvarlighed. Det er professionelle nasseprinse.            

          

Ulig Tea Party aktivisterne der som en laserstråle fokuserede på politikere i begge partier for omfordelingen af velstanden fra de Store Virksomheder ved tvang, er Occupy Wall Street bevægelsen allevegne og ingen steder. De bryder ind på privat ejendom under dække af “sociale retfærdighed” men udelukkende for deres egen skyld. 

Deres T-shirts og taler hædrer Marxistiske radikale som Che Guevara, Emiliano Zapata og Formand Mao. De feterer den dødsdømte politibetjentmorder Troy Davis og Wikileaks kollaboratøren Bradley Manning. De fordømmer “Nazi-bankerne,” jøderne, Fox News,

American Legislative Exchange Council, Wisconsins Republikanske guvernør Scott Walker, Koch familen og New York Police Department ("Svin!"). De går ind for falskhederne i 9/11 konspirationerne og DREAM loven om ulovlig indvandring.

De udspyr profaniteter ved kofangerstickers og fornærmelser som “F**ck bankerne.” Unf**ck verden.” F*****k.” “Grsatis Uddannelse.” “Udslet Nationalismen.” “Mennesker ikke Profit.”          

De udstiller skilte mens berømte støtter som Roseanne Bar går ind for halshugning af arbejdende i finansindustrien og deres medmarcherende beder eksplicit om “voldelig revolution” eller om at Obama skal “Sende SEAL Team 6” til Wall Street.           

Så puster pg pruster de (helst i en ulækker fælles råben som de kalder “Menneskets Mikrofon”) om   at vi bare ikke har haft tid til at forstå hvad det hele drejer sig om -- mens de sælger poloshirts til 20 dollars “Æd den Rige” og sælger deres protestfotos til Getty Images.     

          
Viva la revolucion! Folket fremfor Alt! Stop Grådigheden! (Cha-ching. Cha-ching.)

          
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Michelle Malkin is the author of "Culture of Corruption: Obama and his Team of Tax Cheats, Crooks & Cronies" (Regnery 2010). She is also the author of "Unhinged: Exposing Liberals Gone Wild. Her e-mail address is malkinblog@gmail.com.