Hvem sprænger Iran i luften?

Hvem er det der sprænger Iran i luften?                            

Dr. Michael Ledeen

Det må og skal være Israel ifølge de vise. Ser du, den der krigsgalning Nethanyahu. Eller måske er det os selv. Måske er det Obama, der efter at have slået bin Laden ihjel og Gaddafi, og væltet Mubarak og bin Ali, har udtalt at “Assad skal bort.” Hvem ellers kunne stå bag den “mystiske” bølge af drab, sabotage og eksplosioner over hele landet, fra militærbaser til fabrikker, fra rørledninger der fremfører naturgas til Tyrkiet til automobiler i Teheran der transporter kernefysikere til og fra arbejde?

Indtil her fornylig var jeg den eneste der skrev om den systematiske sabotagekampagne. Det står nu det over det hele.  

Det nyeste angreb mod et større mål i Iran kom for et par dage side mod en fabrik der fremstiller “specialstål” der benyttes, inter alia, i missilernes sprænghoveder og andre dele af raketterne. Det er det fjerde større angreb i de seneste par måneder, tre af dem har du muligvis læst om og så en der næsten er glemt. De tre du kender er - stålværket for tre dage siden, kæmpeeksplosionen ved Karaj den 12. november og eksplosionen den 28 november ved en militærbase i Isfahan. Den som du måske ikke har hørt om fandt sted ved en anden militærforlægning i Khorramabad, nær grænsen til Irak, et par dage før Karaj.   

Og så er der de “mindre” hændelser, såsom at et par medlemmer af Basij (det religiøse politi) blev skudt ned i Baluchistan her forleden.  
           

Ghadir-e Yazd Stålværket efter eksplosionen der dræbte syv.

Før vi kommer til, hvorfor og hvorledes, lige en detalje. Kæmpedetonationen ved Karaj, som jeg har forklaret, overraskede angriberne og forvirrede vor forståelse af forholdene. Målet for operationen var Revolutions Garden, især general Hassan Tehrani Moghadam, der både var akriketen bag det nationale missilprogra og en af de mest ækel myndighedspersoner i den legendariske grumme organisation. Angriberne vidste ikke at der var et kolossalt forråd af raketbrændstof på basen den dag (derfor var Moghadam der). Det specielle brændstof kom fra Nordkorea, og skulle kunne forøge rækkevidden af Irans missiler. Eksplosionen der slog Moghadam og snesevis af hans kammerater ihjel antændte brændstoffet og med dramatisk resultater. Til dato er der blevet rapporteret om 377 døde til Den Øverste Lederes kontor. Blandt de døde er de angribere der ikke kunne nå at slippe bort fra kæmpeeksplosionen og mindst fire nordkoreanske embedsmænd, der var tilstede for at fejre leveringen af brændstoffet.  

Angriberne kom fra den interne opposition og så vidt jeg ved har de ingen forbindelser til nogen udlændinge, heller ikke et udenlandsk efterretningsvæsen eller militær organisation eller regering.   

Selvfølgelig som altid med iranerne, skal man være forsigtig med at tro på hvad som helst. Det ville ikke være første gang jeg er blevet fejlinformeret. Men på den anden side, har jeg været en ensom stemme i ganske så lang tid, og sagt at oppositionen (kaldt det Den Grønne Bevægelse, af mangel på præcisering) ville blive mere voldelig, at bevægelsen var, i det mindste mere magtfuld, end den var ved de store demonstrationer for et år og for to år siden, og at regimet har masser af oppositionssympatisører og kollaboratører.

Fordi det er åbenbart at hvem det nu er der sprænger Iran i luften, så får de en masse hjælp fra folk indenfor systemet. Tro ikke kun mig; spørg Den Øverste Leder Ali Khamanei. Han ved at hans fjender kan sprænge disse installationer, da kan de sprænge næsten alt i luften. Her på det seneste har Khamenei ikke været særlig aktiv i offentlige begivenheder. Ligesom hans kammesjuk Hezbollah chefen Nasrullah holder han hovedet i skjul og med en lav profil.

Ikke at Khamenei har aflagt ed på ensomhed og tavshed. Han har afskediget adskillige topgeneraler i Revolutionsgarden og også oberster. Al Arabiya og andre der holder af eventyr, ville have os til at tro af det var Khamenei der var målet for Karaj bomben, og derfor renser ud i Garden. Khamanei var ikke målet (der var nemlig ingen grund til at formode at han ville overvære ceremonien, han dukkede slet ikke op til indivelsen af Bushehr Atomværket), og mens nogle fra Garden virkelig blev afskediget på grund af bombningerne så kom disse fra efterretningsvæsenet og “forsvars” organisationerne der formodes at skulle beskytte sådanne faciliteter. Andre blev fyret på grund af deres engagement i en belastende økonomisk skandale. Andre “analytikere” lader formode at Khamenei’s søn har sluttet sig til præsident Ahmadinejad i forsøget på at slåe den gamle mand ihjel, men det er der intet der tyder på.

Ahmadinejad kan meget vel ønske Khamenei til Paradiset og i ekspresfart, men han skal ikke nyde noget af at være med i en sådan affære.

De kilder som jeg har fortæller mig at der vil komme mere, og jeg er sikker på den Øverste Leder netop tror det. Han kender måske ikke omfanget af den hær der ruster sig imod ham og hans regime, og han kan måske overbevise sig selv om at han er under belejring af sataniske kræfter i Washington og Jerusalem. Måske endog Stuxnet ormen. Nogle af drabene på fysikerne er måske fordi de er under mistanke for mangel på loyalitet og derfor måtte fjernes af regimet.

Men dette er en større kampagne, og jeg tror den repræsenterer det iranske folks hævn overfor deres torturherrer, mordere og undertrykkere.

De har de virkelig god grund  til, ikke sandt?  

FamilySecurityMatters.org Contributor Dr. Michael Ledeen is the Freedom Scholar at the Foundation for Defense of Democracies. He is also a contributing editor at PJ Media and at National Review Online.