Jeg en teknofob
Tøvende meldte jeg mig til tjeneste. Jeg siger tøvende, fordi i forgangne dage da forventedes det ikke at en mand på min alder skulle lære noget nyt. Man mente han vidste alt, der er værd at vide om sit job. Han blev betragtet som legemliggørelsen af institutionel visdom. Unge under oplæring samledes sig tjenstivrige om hans fødder i håb om at høre hans vise råd, og lære hemmelighederne ved branchen. Ideen om at en eller andet nyklækket college knægt ville komme og undervise den gamle hund med nye tricks var helt utænkelig.
Men nutidens arbejdsgiver ved, hvad der gælder. Alle over 45 betragtes som en gammel ruin, i det mindste når det drejer sig om ny teknologi. Arbejdsgiverne ved de er mindre tilbøjelige til at lære sig det nye tekniske, og som en gammel køter, vil vi bare ligge på tæpper og have fred, hvilket netop er det du vil gøre, hvis du ved hvad der er gavnligt for dig.
For et par år siden fik jeg en iPod som gave. I et kort øjeblik var jeg fascineret. Da jeg imidlertid er en helt typisk fyr, nægtede jeg naturligvis at læse instruktionerne, derfor lærte jeg aldrig at betjene enheden korrekt. Lige til i dag er den forblevet begravet i min skrivebordsskuffe under nogle gamle regninger, en flaske Jim Beam og min revolver. Hvem har brug for det? Jeg er af den generation der stadig lytter til LP-vinylplader fra ende til anden, som om det var dét musik er beregnet til. Jeg har ikke tid eller lyst til at bruge timer på at downloade individuelle sange fra ITunes. Hvad tror I jeg er. Skoleelev?
Nåre det drejer sig om iPad da forsøger jeg stadig at regne ud hvad det er, og om jeg har brug for den. I mellemtiden er mine kolleger nærmest limet til deres iPhones, og kan ikke forestille sig, hvordan de har kunnet klare sig uden, som om det var en fredsstifter eller en iltbeholder.
Mere og mere ser jeg bevis på, hvad os tekno-kynikere har antydet siden mobiltelefonen kom: At al denne nye teknologi for vor livskvalitet er tidsspilde. Eller således som i denne artikel Ad Age:
Når vi bliver spurgt hvordan vore liv har forandret sig i det sidste årti, er det mest udprægede svar "inficeret med teknologi." Men ligeså betegnende er fraserne der derpå følger - "mere kompliceret," mere stressende," og "fokuseret på metoder til at arbejde mindre." Som kontrast var det færre end halvdelen der sagde deres liv var blevet "sjovere" eller "nemmere."
Tilsyneladende tror ellers fornuftige voksen, at den eneste måde deres liv bliver "sjovere" elller "nemmere" er at slæbe rundt på en bærbar computer/telefon/mailbox/DVD spiller/Wii/TV-sæt 24 timer i døgnet. Og så er vi endda overraskede over, at livet er blevet mere kompliceret og stresset.
Da jeg fik mit første arbejde på en avis, fik jeg en Smith Corona elektrisk skrivemaskine (ret smart den gang) en bunke papir og en trykknaptelefon, og blev bedt om at gå i gang. Det lykkedes os ikke alene at udgive en avis hver dag, men hele branchen har aldrig været sundere end dengang.
Avisen beskæftigede 22 personer. Et år senere blev Macintosh computere introduceret i lokalerne. I dag er avisen ved at forbløde som havde de hæmorrider, og antallet af beskæftigede er et sølle skelet bestående af seks stykker.
Jeg forsøgte desperat at holde trit med den nyeste teknologi. Jeg bød PC velkommen, internettet, de nye softwareprogrammer der formodedes at gøre arbejdet lettere og arbejderne mere effektive.
Men et eller andet sted der på informationsmotorvejen blev jeg overhalet.
Længe før bloggere talte om ting der lød helt fremmed for mig. Det var som havde jeg mistet et års skolegang. Hver uge var der en tekonologinørd der skamroste en vigtig ny gadget eller opdatering, men min opfattelsesevne gik kun til at jeg syntes han talte Mandarin kinesisk.
Jeg er gået så langt som jeg er villig til at gå med ny teknologi. Om nogle få år er jeg 50. Der kommer en tid, hvor selv den allermest livskraftige Popular Science abonnent kommer til at sige: Nok er nok.
Hvis jeg er på nogens gavelist, så gør mig en særlig tjeneste og spar mig for den nyeste gizmo. En god gammeldags bog er pragtfuld.
Er der forresten nogen der kunne tænke sig at købe en knap brugt iPod?
http://spectator.org/archives/2011/05/26/i-technophobe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar