fredag den 2. december 2011

Utraditionel behandling mod podagra!

18 dollars lægen

Bernie Planck

Min ven Norm fra juvelbutiksdistriktet i New York fortalte mig om Samuel T. Getlin, en 90 årig kiropraktor i Trenton, New Jersey for 30 år siden, cirka på den tid da mange byer i New Jersey blev kørt i sænk og dermed blev til ghettoer.

Dengang havde Norm en mild form for podagra, og hans ven anbefalede ham dr. Getlin. Han fortalte, at Getlin havde nogle udsædvanlige åbningstider - han tog mod patienter fra 24.00 til kl. 12.00 og for at få en aftale skulle Norm skrive sit problem på en lille seddel og sende det til doktoren sammen med en returkuvert. Doktoren ville så til gengæld skrive tilbage med en tid for aftalen.

Dr. Getlin skrev aldrig recepter på medicin ud, undtagen ved voldsom smerte. For Norm anbefalede han et batteri af vitaminer, en ændring i hans diæt og følgende uortodokse fysiske terapi: I  sine vågne timer, en gang i timen, skulle Norm rejse sig og danse rundt som en hvirvlende dervish i et minut eller så.

En hvirvlende dervish
Photo Credit: asheyan

Denne afbrydelse en gang i timen forårsagede en gennemført forandring i Norms syn på livet. Han podagrasmerte gik væk, og kom aldrig tilbage. Det kunne vel have været vitaminerne og den nye diæt, men Norm er overbevist om at det var danseriet der fik ham til at være mindre stresset.

Jeg burde nævne at lægen krævede 18 dollars af Norm for konsultationen. Han opkrævede alle og enhver 18 dollars. De af mine læsere der er jøder vil genkende symbolikken bag tallet 18. Det hebraiske ord for LIV er Chai, og i de hebraiske alfabet udgør bogstaverne i alt talværdien 18.

Norm fik at vide af venner år senere, da Dr. Getlin var 98, at et par unge slyngler kom til hans konsultation en nat for at lede efter stoffer. Dr. Getlin fortalte dem at de havde valgt den forkerte læge, at han ingen stoffer havde i sin praksis. Ikke desto mindre genemsøgte de stedet og pryglede ham hensynsløst.

Skønt han ikke døde samme dag praktiserede han aldrig medicin igen.

Note

Wikipedia, Chai (symbol)
På hebraisk er det forbundne ord chaya der betyder “levende ting” eller “dyr”, og det stammer fra det hebraiske ord chai (‘n) der betyder “liv.”
Jøder giver ofte gaver og bidrag der kan deles med 18 hvilket kaldes at “give chai.” Opfordringer fra jødiske velgørenhedsforeninger foreslår sædvanligvis at der gives beløb der kan deles med chai (18, 36, 54 dollars osv.) i stedet for de sædvanlige 25 eller 100.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar