Den ægte historie om Amerikas grundlæggelse
"Giv mig en stor regering der kan fortælle mig hvad jeg kan og ikke kan gøre mens den bruger de fleste af mine penge eller giv mig døden!"
Byen San Francisco overvejer et forbud mod salg af guldfisk. I bund og grund er regeringen nervøse for at mennesker køber fiskene ved et impulskøb, og derpå ikke behandler dem ordentligt, derfor vil de ikke give lov til at nogen må købe dem. Man overvejer også et forbud mod at forældre får deres babyer omskåret.
De har allerede forbudt Happy Meals da de mener de er for fristende for børn og man kan ikke forvente af forældrene at de kan kontrollere hvad deres unger spiser. Dette med i stigende grad at regulere dagliglivet for borgerne kan ses i New York under borgmester Bloomberg, der har forbudt produkter med transfedt i hele byen, og rygning i det meste af byen, og man har overvejet et forbud mod salt.
Lederne i disse byer har påtaget sig at presse deres egne holdninger ned over mennesker og afgøre, hvad de burde gøre eller ikke gøre udover almindelig frihed. De har gjort det til regeringens rolle at være plejemor, og set bort fra det individuelle valg som værende ikke vigtigt. Og jeg har blot en ting af sige til dem: Endelig er der nogen der husker på de principper dette land blev grundlagt ved.
Tilbage før United States var en uafhængig nation levede folk under forfærdelige forhold under briternes styre. Briterne gav dem ikke nogen særlig god sundhedspleje (ventetiden for at en fattig kunne få førtidspension var over 200 år), de nægtede at forhøje skatterne for de rige, og de havde meget få love der dikterede, hvad kolonisterne fik lov til at spise, hvilket forårsagede at mange blev smældfede af al den fruktoserige sirup som indianerne lærte dem af fremstille.
Derfor krævede kolonisterne at briterne gav dem 'større regeing' til at regulere deres, liv og give dem deres basisbehov, samtidig med at man konfiskerede al deres velstand. "Vi er jo dumme," græd de overfor briterne. "Vær så venlig at styre os og gør med os hvad I synes er det bedste for os!" Men briterne nægtede hele tiden og sagde, "Næ nej, i gutter klarer jer fint selv. Vi ønsker I skal være frie så i selv kan klare Jeres liv."
Det var denne laissez-faire indstilling der førte til Boston Massakren, hvor fem mennesker døde af hjertetilfælde i Boston efter at have spist fedtholdig mand, som en ordentlig regering aldrig ville have ladet dem spise. Endelig havde kolonisterne fået nok af at blive kostet rundt med, og besluttede at hvis briterne ikke ville give dem den altomfattende regering de ønskede, ja så måtte de selv gøre det.
De bgyndte at smide te i Boston havn da de besluttede at der var for meget koffein i og at folket ikke skulle have lov til at drikke det. Derpå skabte de deres egen milits for at indsamle flere skatter fra kolonisterne så disse kunne bruges på velfærd og regeringens arbejdsprojekter. Briterne forsøgte at slå tilbage ved at sløfje regulativer og give skatterabatter, men kolonisterne var beredte til at kæmpe for at sikre sig at en stor regering kunne fortælle dem hvad de skulle gøre. Og mange blev tiltrukket til 'sagen' af Patrick Henry's råb om "Giv mig en stor regering, der kan forælle mig hvad jeg kan og ikke kan gøre mens den bruger de fleste af mine penge - eller giv mig døden!"
Snart efter skrev Thomas Jefferson Uafhængighedserklæringen, der indeholder den berømte sætning. "Vi anser disse sandheder som være sande, efter et grundigt studium asf Ivy League uddannede mennesker, at alle mennesker har et vedvarende behov for pleje og overvågning, at de er beskyttet af en højt-uddannet intellektuel klasse med visse ukrænkelige Rettigheder, der i blandt Gratis Sunhedshjælp, strenge og udvidede regulativer på alle aktiviteter og en stræben efter Kæmpe Regering."
Af disse årsager blev Revolutionkrigen udkæmpet og vundet, og gav dermed kolonisterne lov til at skabe deres eget land: United States of America. Og de udformede en forfatning der gav regeringen ret til at kontrollere sine borgeres aktiviteter og velstand, og sikrede af Forfatningen havde masser af sådanne ting som Handelsklausuler, der kunne blive fortolket i bredeste forstand således, at regeringens emebdsmænd kunne gøre hvad de følte var det bedste, såsom at tvinge folket til at købe ting. Og de tilføjede en Bill of Rights, der i detaljer angav alle de gratis goder som forbundsregeringen forventedes at skulle give til enhver i tilfælde af at de var for dovne eller dumme til selv at skaffe sig dem.
Således gik Amerika frem mod velstand indtil der blev skabt en gruppe af agitatorer der ønskede at komme for meget salt, efter deres eget behag i deres mad. Dette kunne selvfølgelig ikke tolereres, derfor udkæmpede Amerika den ekstremt blodige Civil War, der førte til to rædselsvækkende resultater: Den første Republikanske præsident (der blev dræbt i embedet ved at gå i teatret og spise popcorn stegt i raffineret kokosolie) og den 13. Amendment, der afsluttede et af de største progressive programmer nogensinde, et program der gav jobgaranti og ly og pleje til millioner af underpriviligerede mennesker.
Amerika fortsatte med Rekonstruktionen: Forsøget på at bygge regeringen så stor som den havde været før krigen. Og regeringen blev større og stærkere i mange år, indtil en dag Amerika stod ansigt til ansigt med sin største skæbene nogensinde: Nazisterne (også kendt som Det National Kapitalistiske Tyske Investerings Parti) som spredte sig over hele Europa, og på radikal vis reducerede regeringen og afsluttede alle regulativer på virksomhederne og enkeltindividernes opførsel (man kan se gamle billeder af dem, hvor de på brutal vis skærer ned på skatterne - håber du kan tåle at se dem). Resultatet - millioner døde af fedme og rygning. Heldigt for verden blev man enige om at stå sammen og besejre ondskaben, og alle svor, at folk aldrig igen skulle leve uden en regering der dikterede deres mindste handling.
Således så det ud til at tingenes tilstand ville være fredeligt et stykke tid, men så dukkede Den Røde Plage op - også kendt som De Røde Stater (stater med republikansk dominans kaldes Røde,synopsiskommetar)- der krævede dette dødsensfarlige begreb der blev kaldt frihed, hvor mennesker kunne foretage deres egne valg, selvom meget kloge mennesker - med Phd'er fra prestigefyldte uddannelsessteder - mente det dog var en elendig ide. Ligeså tåbeligt ideen om denne frihed var, ja så fængede den og har inficeret den amerikanske psyke lige siden. Og nu har folket glemt de ægte amerikanske idelaer med regulativer og regeringskontrol - det som denne nation er grundlagt på.
Men San Francisco og New York kæmper tappert for de sande amerikanske ideer om en regering der kontrollerer enhver gerning. De ved nemlig hvad "frihed" i stedet skulle kaldes nemlig "dyr dumhed," fordi det netop er dumhed der koster os det hele, og fører til fedme, lungekræft for meget salt og omskårne børn der tilmed får legetøj med deres måltider. Folk tror at frihed er noget storslået, men er det det værd, at mennesker impuslivt kan købe guldfisk og så senere erkende, at de måske slet ikke ønskede de der guldfisk og så hænger de på dem? Selvfølgelig ikke: Intet er det værd. Det er gennemført uamerikansk at antyde noget andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar