Gratis uddannelse - ja, hvor gratis?

Gratis uddannelse?         

Christopher Orlet

Hvor meget ville undervisning koste os, hvis det var gratis?

Et af de få vedholdende krav hos Occupy Wall Street pøblen er gratis uddannelse. Måske indser de protesterende unge ikke, at vi netop er inde i den værste recession i Amerika i 50 år. Det ville ikke overraske mig. Måske aner de ikke, at de som virkelig er i nød ofte får netop gratis uddannelse, mens de fra middelklassen og den højere middelklasse - som udgør de fleste af de protesterende, skulle jeg tro - forventes at bidrage med noget til deres uddannelse.                     

Sandsynligvis forventer de at “den grådige en procent” skal betale gildet. Ja, hvorfor ikke?

Hvordan man kan betale for undervisning har ligget mig på sinde her på det seneste. Min søn skal næste efterår af sted på college. Udover det foruroligende ved ‘den tomme rede’ syndromet er der den lurende bekymring for, hvordan vi kan betale for det eksorbitante gebyr. Da vi ikke har været villige til at lade ham underkaste sig det uduelige lokale offentlige skolesystem har vi betalt i dyre domme for privatskole undervisning. Og jeg forventer med god ret at skulle betale en pænt beløb for hans collegeophold.

Hvis han var en gennemsnitsstuderende der havde bestemt sig til et college, se det ville være lettere. Han ville derfor gå på det lokale college, eller det lokale statsuniversitet og det var så det. Men, ulig hans far, har han altid været en stræber, og han vil meget gerne gå på en stræber skole.

Ligesom de protesterende og - formoder jeg - alle i Amerika er jeg enig i at undervisningsomkostningen er ofte, for at låne en tidligere kandidat som borgmester i New Yorks udtryk “alt for forbandet højt.” I det mindste på de private eliteskoler. The University of Chicago, hvor min søn meget gerne vil gå, er det årlige prismærke 41091 dollars. Hans andet valg, Vanderbilt, er oppe på 40600 dollars. Heri er ikke medregnet 13000 dollars til kost og logi.

Tænk blot over det. For den fireårige pris på Vanderbilt kunne vi med lethed købe fire huse i vort kvarter - måske flere - og lade vor søn være forretningsfører som en oplyst slumkonge.

Med garanterede huslejetilskud fra forbundsregeringen ville han være sat godt i vej i livet. Men eliteskolerne er ikke det der er i spil. Når du læser Occupy Wall Streeters beklagelse dukker et velkendt tema på: Deres knusende tunge studielån. (Alene i denne uge blev det fortalt at amerikanerne skylder 1 milliard dollars i ubetalt studielån). Nogle taler om at have en gæld på 95000 dollars fra deres uddannelsesår, jeg er ikke helt sikker på, hvordan det er muligt. Rådgivningskonsulenter jeg har talt med siger man kun kan låne 5500 dollars om året i forbundslån. Bruger disse studerende årtier på college? Og på hvilke colleges?

Der er helt sikkert mere ‘tilgængelige’ statsuniversiteter omkostningsmæssigt. Mit alma mater en Statsskole i Midtvesten, der ikke er noget at skrive om, koster mindre end min søns nuværende Katolske High School. Læring ved en anden lokal statskole Southern Illinois University koster blot 4432 dollars. Men jeg formoder, at Occupy Wall Street pøblen ville vende den kollektive snude og gå efter en gratis undervisning.

Hvorfor er en elite college undervisning “så forbandet dyr”? Det kommer måske ikke som en overraskelse at erfare at det er resultatet af at forbundsregeringen blander sig. Den ægte omkostning ved University of Chicagos undervisning er muligvis kun det halve af prisetiketten. Men U-Chicago kan øge prissætningen, fordi administratorerne kender forbundsregeringen, (læs: skatteyderen) og ved de vil hoste op med den anden halvdel i stipendier, lån, ydelser, forskning mv.

Jeg kan godt spekulere på om de protesterende, der kræver at regeringen blander sig meget mere, er klar over dette - at uden regeringens indblanding da ville alle kvalificerede kandidater have råd til college. Og jeg spekulerer på om de protesterende ved, at i lande hvor undervisning er “gratis” er undervisningsstederne meget selektive, at de studerende skal bestå strenge adgangskrav, og at der er langt færre af dem, sammenlignet med U.S. med vore 4800 colleges og universiteter. Mest spekulerer jeg dog over om, hvor meget undervisning der så vil være gratis.

En ting vil jeg dog sige til de protesteremde. “I ønsker gratis uddannelse på en topskole? Da gør jeg fortjent til en fuld akademisk uddannelse.” Jovist, det kræver en masse hårdt arbejde. I stedet for at hænge ud med dine venner, ryge hash og slå på trommer. da skal du guddødemig åbne en bog. Men du kan ligeså godt lære noget nyttigt - såsom økonomi og hvordan, efter uddannelsen, at der ikke er noget der hedder “et gratis måltid.”

           
   
Christopher Orlet writes from St. Louis and is a frequent contributor to The American Spectator Online.