Heideggers grønne Nazi ideologi

Martin Heideggers grønne nazi økologi

Mark Musser

En af de mest indflydelsesrige filosoffer i det 20. århundrede, fundamentet for den akademiske venstrefløj og de grønnes intense økologiopfattelse, var knyttet til nazismen.

Den grønne/intense økologi forbindelsen i livet og værkerne af Martin Heidegger er rutinemæssigt blevet overset i årenes løb af mange lærde i Vesten der elsker hans eksistentielle filosofi.

Ifølge den franske professor Emmanuel Faye's seneste bog om Heidegger, er de dage, hvor man har anset hans tilknytning til nazismen som noget tilfældigt i hans liv, nu officielt forbi.

I sin bog Heidegger: Introduktionen af Nazismen i Filosofien, i Lyset af Ikke Offentliggjorte Forelæsninger 1933-35, har den franske professor Emmanuel Faye afsløret den virkelige Martin Heidegger (1886-1976). Lærde i Vesten har være så forelskede i hans eksistentielle filosofi, at det har været meget vanskeligt for dem at acceptere den kendsgerning ar han var en ægte Nazist. Alt for mange har været villige til at se gennem fingre med hans Nazi fortid, som noget mindre væsentligt i hans syn på verden.

Historikere om miljøbevægelsen har været hurtige til at dække over at Heidegger, netop fordi han er en sådan vigtig person i den moderne filosofi. Mange af hans synspunkter er i overensstemmelse med hvad der i dag kaldes intens økologi.

Heidegger er kendt blandt miljøtænkere for senere at anbefale en anti-teknologisk "laden stå til" holdning overfor naturen efter hans såkaldte 'omvendelse' fra National Socialismen. Imidlertid viser Faye meget klart at Heideggers 'omvendelse' fra National Socialismen er en moderne myte baseret på direkte løgne og den senere omredigering af hans tidlige materialer skjult ved et tykt' sprogbrug og uigennemsigtig eksistentialisme. Martin Heidegger er en ikke angrende Nazist. Sevl i årene efter krigen, talte han om "indre sandheder og storhed," hos National Socialismen.

Forestillingen om at Heidegger midlertidigt kom ind i Nazismen, for blot senere at komme ud med en meget mere moden filosofi er ikke holdbar. Ifølge Faye er det langt mere sandsynligt at det lykkedes Heidegger at infiltrere megen af den post-moderne verden med en mere udviklet Nazi politisk filosof! Skønt Faye ikke diskuterer i detaljer Martin Heideggers tilbøjeligheder vedrørende miljøet, er hans varemærke med grøn eksistentialisme meget mere problmets kerne end de fleste mennesker erkender. Heidegger har helt sikkert skjult noget af sin Nazisme i den moderne grønne bevægelse.

Eksistentialismen er den frugtbare jordbund, hvorfra man kan udvikle et intenst økologisk verdenssyn. Eksistentialismen bruger ofte naturens eksistens, eller "væren" til at trumfe idealistiske eller religiøse tanker igennem, der ophøjes over naturens verden. Naturen og dens holistiske sammenkædning benyttes til at neutralisere såvel filosofi som religiøs tro, som værende afstikkende fra de eksistentielle realiteter i den virkelige verden. Dette fører derved til et falsk dominerende syn på naturen, der er blevet i særlig grad overfladisk og ikke bæredygtig i den moderne mekaniserede verden. Sandhed er ikke et spørgsmål om abstrakte doktrinære udtalelser, der unaturligt adskiller mennesker fra den virkelige verden, men er selvdefinerende ifølge ens egen naturlige eksistens med rod i sit særlige miljø.

Det er det Heidegger har brug for for at ødelægge vestlig filosofi og dets jødisk-kristne aftryk. Selv efter krigen var Heideggers filosofi rettet direkte mod en forkastelse af traditionel vestlig filosofi/religion for at redde planeten. Med hans transcendentale understregning af sindet, tænkning og tænkeevne, da ophøjer såvel vestlig filosofi som jødisk-kristent syn på verden sig over den 'rodløse' rationalisme og/eller reducerer troen fremfor den naturlige eksistens virkelighed. For så vidt Heidegger har dette ført til, at det moderne menneske i Vesten er kommet ind i en uægte livsstil der er i modsætning til den naturlige verden der ifølge Heidegger har basis i det han kalder "væren."  

Hovedformålet med Heideggers tænkning er således, at reducere al metafysik eller filosofi til et spørgsmål om "væren" eller eksistere, især den tyske "væren." Ved at gøre det er det vestlige menneskes fremmedgjorte og destruktive dominans over naturen noget der kan kritiseres, anholdes. Heidegger gik så vidt som til at sige at motoriseringen af Wehrmacht i Nazitysklands sejr over Frankrig i 1940 var en "metafysisk handling." Dette reducerer selvfølgelig filosofien til politikken og magtens rige -- hele personifikationen af Nazi eksistentialismen. Nazi Tysklands sejr over Frankrig repræsenterede den Nationalsocialistiske ideologis sejr over de internationale værdier i den Franske Oplysning, der overdrev menneskelig fornuft fremfor Naturen.

Heidegger er også vigtig i forståelsen af den ideologiske basis for Nazi teknologien, selvom National Socialismen var en verdslig Naturens religion. Martin Heidegger blev ikke anti-teknologi per se før efter krigen da De Allierede kom i besiddelse af atombomben. I 1920' og 30'erne talte han om de 'naturlige kræfter' ved tyske teknologi der vokser ud af og er begrænset af Naturen. Han troede således på en Arisk bæredygtig teknologi med rødder i Tysklands jord. Teknologi baseret på Oplysningens globale kræfter er ikke autentisk og lokalt ødelæggende for det indfødte tyske folk (das volk), da det har været pløjet op af den 'liberale' Jødificering af samfundet.

At den moderne miljøbevægelse er kommet med i kølvandet på kollapset af klassisk vestlig filosofi og det falmende jødisk-kristne syn på verden er således ikke et uheld. Det er en del af og følger med pakken, det postmoderne syn der benægter enhver transcendental sandhed eller Gud der eksisterer uafhængig af, og udenfor naturens verden. Uden sådanne transcendentale sandheder er det eneste der er tilbage en amoralsk natur og den faktuelle eksistens, og Martin Heidegger har været førende i den særlig udfordring siden hans første dage i National Socialismens lejr.

Skønt Heidegger ikke sluttede sig til Nazi partiet før 1933, var han dog meget stor tilhænger af bevægelsen fra dens indstiftelse. Heideggers hustru, Elfride, var Nazi begejstret helt tilbage i de tidlige 1920'ere. Hun var involveret i de naturistiske Nazi ungdomsgrupper på den tid. Da hun arvede penge, købte hun også Heideggers landsted i De Sorte Skove ved navn Todtnauberg. Landstedet var omgivet af smukke dale med udsigt til Alperne. Fra dette landsted kom inspirationen til megen af Heideggers grønne eksistentialisme. Ironisk nok, betyder Todtnauberg, "dødens bjerg."

I 1934 underskrev Heidegger en miljøanmodning ved navn "Det Tyske Landskab i Fare." Andre grønne nazister der underskrev anmodningen var Paul Schultze-Naumburg, Walter Schoenichen, Hans Schwenkel, Konrad Guenther, Werner Haverbeck og Fritz Todt. I de tider blev mange tyske 'grønne' indfanget i det som blev kaldt Nazi "blod og jord" ideologien udviklet af Himmlers SS, hvor tysk blod med basis i tysk jord blev grundlaget for beskyttelsen af Fædrelandet (Heimat) -- kuturelt, militært og miljømæssigt. 

Tidligere elever af Heidegger har også bekræftet at han var en Nazi blod og jord miljøentusiast gennem det meste af 1920'erne. Heidegger pralede med Nazi natur ungdomsbevægelsen som en af nøglerne til en succesrig fremtid. Heidegger troede også at universel fornuft, som praktiseret af moderne filosofi siden Renæssancen er i modstrid med de eksistentielle realiteter ved blod og jord. Endnu en studerende påstod at Heidegger var overbevist om at kun et Nationalsocialistisk diktatur kunne modstå Marxismen på ordentlig vis.

Heidegger gik ind for at vold, om ikke likvidering og mord på modstandere var acceptabelt som en løsning på politiske problemer. Han gik åbenlyst ind for Führer disciplinen, tysk racisme og racehygiejne, Nazi kollektivismen, og blev endog forfremmet som rektor for Freiburgs universitetet da jødiske professorer under tvang blev fjernet fra deres stillinger. Han var goså antisemit. Han betragtede jøderne i øst som unaturlige nomader der ikke var værd at få lebensraum. Chokerende er det at erfare at mange tyske soldater på slagmarkerne i 2. Verdenskrig havde Heideggers bøger i deres rygsække. Heidegger erklærede også at Tysklands folk burde hav en 'erotisk' kærlighed til Nazi Staten.

I juni 1933 gav Heidegger en tale på Freiburgs universitetsstadion da en symbolsk kæmpesamling med u-tyske bøger blev tændt. Selv megen af hans senere eksistentialisme var især beregnet på at bekæmpe alle tanker, forestillinger der ophøjede selvet over dets naturlige miljø.Den antipati som radikale grønne har mod den moderne kulturs grundbestanddele -- uanset om det er religiøse, filosofiske eller endog økonomiske -- er blevet i øget grad farligt. Hvad er værst? Det at brænde bøger eller nedrive dæmninger og lukke af for energikilder og afbrænde korn i biler? Sidstnævnte kan vise sig meget værre end førstnævnte, hvis det får lov at fortsætte uden kontrol.

Det er langt flere end blot nogle på miljøhistorikere der har påpeget, at da Heidegger ikke troede på biologisk racisme da kan han ikke betragtes som en ægte nazist. Faye påpeger imidlertid ihærdigt på, at i stedet for et fundamentalistisk syn på Nazi blod, underviste Heidegger i en racemæssig rod i den tyske jord, der var ontologisk eller eksistentielt baseret fremfor biologisk.

Denne ontologisk baserede grund uddyber blot problemet yderligere. Den giver en filosofisk retfærdiggørelse for tysk racisme uden at den er knyttet til fundamentalismen i Nazi videnskaben. Dette giver med tiden et bredere grundlag hvorpå Nazi doktrinerne kan hvile, knopskyde og vokse. At sådanne nuancer er blevet benyttet af lærde for at afkoble Heidegger fra National Socialismen skal virkelig rettes og tages afstand fra. Heideggers fascisme er bygget på miljø eksistentialisme fremfor biologisk vidneskab. Faktisk oplyste Heidegger i sine kurser sit publikum om, ved at sige at "Fædrelandet er sig selv."

Mark Musser is the author of "Nazi Oaks: The Green Sacrificing Offering of the Judeo-Christian Worldview in the Holocaust" and "Wrath or Rest: Saints in the Hands of an Angry God."

http://www.americanthinker.com/2011/07/the_green_nazi_deep_ecology_of_martin_heidegger.html

Andre anbefalelsesværdige artikler af Mark Musser på synopsis:

http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/12/de-grnne-i-historiens-lys.html


http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/04/hitlers-grnne-drbermaskine.html


http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/03/nazi-teorien-bag-global-opvarmning.html


http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/10/de-grnne-nazister.html


http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/06/islam-og-miljforkmpere-i-tt-samarbejde.html