Hvem vandt Den Spanske Borgerkrig?

Myter på venstrefløjen om Den Spanske Borgerkrig

Bruce Walker

For 70 år siden den 17. juli 1936, førte Francisco Franco sin Afrika Hær mod Folkefrontsregeringen i Madrid. Den lange Spanske Borgerkrig var begyndt. Ifølge venstrefløjen var dette en klassisk konflikt mellem socialismen og fascismen. Orwell og andre, så Bolschevikkerne i Spanien på morderisk vis udrense alle rivaler på venstrefløjen under krigen. Denne krigs store lære er at "venstrefløjen" blot er en bande korrupte magtjunkier. Den politisk korrekte historiefortælling vi får præsenteret er falsk til det groteske.

Francisco Franco 1892-1975

Folkefronten var ikke populær

Vandt Folkefronten valget i Spanien i 1936? Nej faktisk ikke: Det tabte valget med 4.91 millioner og fik 4.36 millioner stemmer, og kun en grov valgmanipulation tillod Folkefronts minoriteten af vælge blot en lille minoritet af sæderne i Cortes, og Folkefronten øgede sit antal i Cortes ved skamløs benyttelse af ufine metoder

[i] 

Franco's venstrefløjsbevægelse

Begge sider i denne krig hadede kapitalismen. Foss og Gerahty skrev under krigen om Franco: "Han var på ingen måde en "fascist" leder. Udefra, da den nuværende kamp brød ud, var der ikke mere end 8000 falangistas i Spanien, og selv det parti var ikke "Fascistisk""[ii] og bemærker de, at hvis Franco vinder: "Vil Spanien i bund og grund væren en socialistisk stat.'"[iii]   Steton-Watson bemærker i sin bog fra 1939 Britain and the Dictators:  "At påstå at denne sag er en mellem Fascisme og Kommunisme, mellem Sort og Rød, er at oversimplicificere i farlig grad."[iv]  The Council on Foreign Relations beskrev i sin håndbog 1950 Political Handbook of the World, Falangen, denne formodede spanske "fascisme" som et parti fra venstrefløjen - ikke højre. Francos styrker forkastede selve betegnelsen fascist, som Hamilton skriver i sin bog fra 1943, Appeasement's Child: "De spanske fascister var imod at blive kaldt fascister."[v]   (Hvorfor skulle de dog det, hvis de var fascister?)

Hamilton skriver om det falangistiske ikon Primo de Rivera: "Hans synspunkter om Kirken, godsejerne, de oldgamle problemer i Spanien var deciderede venstreorienterede. Han gav endog frirum for den kendsgerning at sådanne radikale synspunkter er almindelige ved fascistiske taktikker, lighederne i hans synspunkter med de fra den ekstreme Venstrefløj var bemærkelsesværdig. 

I foråret 1936, for eksempel, stillede han op i et lokalvalg i Cuenca mod en socialistisk kandidat som han vedkendte han var i fuld overensstemmelse med, undtaget på et område - selvstyre for Katalonien og Baskerlandet."[vi] og  Hamilton observerer at "Mange ekstreme på venstrefløjen faktisk har sluttet sig til Falangsen."[vii]  Cardozo skrev i sin bog fra 1937, The March of a Nation:  "Der er Falangister....der blot er en anelse anderledes end socialisterne som de bekæmper"[viii] og citerer Franco:  "Jeg ønsker at Arbejderne skal beskyttes på enhver måde mod misbrug fra Kapitalismen."

Primo de Rivera

Handlede krigen om religion?

Handlede det som om religion? Bolshevikkerne voldtog nonner, myrdede præster og brændte kirker ned, men den holdning at Falangisterne og Franco var værktøjer for Den Katolske Kirke blev udbredt forkastet af Francos egne fjender. Hamilton skrev: "Falanksen var i betragtelig grad mindre entusiastisk for Kirken...partiets ledere anerkendte, at de ville, måtte, med fasthed, fjerne den etablerede Kirke fra dens position før de kunne skabe en ægte fasciststat"[ix]  og "Serrano Suner's censurer tillod ikke avisen fra Vatikanet, Osservatore Romano, at cirkulere...og da han (Serrano) besøgte Rom i efteråret 1940 krænkede han alle regler for god opførsel der beteger en katolsk statsmand."[x] Hamilton bemærker at Franco etablerede en Ungdomsfront med den hensigt at erstatte de katolske ungdomsorganisationer.[xi]

Ikke en krig mellem Sovjet og nazister

Var det en kamp mellem nazister og sovjet? Nogle gange, men det var undertiden også en kamp mellem fascister og nazister. Ernst Hambloch skriv i sin bog fra 1939 Germany Rampant, at årsagen til at Italien ikke var villig til at forlade Spanien i 1938, var ikke kun for at tilfredsstille Mussolinis imperiale ambitioner, men også fordi han ikke ønskede at overlade kontrollen med Spanien til Tyskland.[xii]  Garratt bemærkede i sin bog:  "Fra sommeren 1937 og fremefter kan vi spore en virkelig konflikt mellem Italien og Tyskland om Spanien."[xiii] Garratt bemærkede at da det ikke lykkedes for Mussolini i 1936 henvendte han sig til englændere for at de skulle hjælpe ham ved at benytte argumentet, at medmindre han vandt hurtigt ville nazisterne gå ind i konflikten.[xiv]

Marcel Fodor bemærkede i 1940, at nazisterne ikke brød sig om Mussolini i Spanien, og at de heller ikke ønskede at dele magten på Den Iberiske Halvø med ham. Nazisterne ønskede den nazi-pro Falange med dens proitalienske Ramon Serrano Suner bort fra magten i Spanien og at bortstøde den pro-fascistiske fløj i Falangen,[xv] og Gestapo og de fascistiske hemmelige tjenester var rivaler i Spanien.

 

Italien så nervøst til da nazisterne forsøgte at styrte Franco og den pro-italienske Ramon Serrano Suner fra magten i Spanien og at styrte den pro-italienske Antoniio de Oliveira Salazar i Portugal og erstatte dem med nazimarionetter.[xvi]

Hamilton skrev: "Dersom Hitler og Mussolini havde ønsket det så ville de faktisk kunne have vundet krigen for Franco mindst et år tidligere. Kendsgerningen at de rationerede deres hjælp så omhyggeligt, og det at nazisterne endog solgte våben til Republikanerne synes at bekræfte, at de bevidst benyttede Borgerkrigen til at skabe uenighed demokratierne imellem."[xvii]  

Krigen var ikke en lige geopolitiks kamp mellem fascismen og bolshevismen. Eugene Lyon bemærkede i sin klassiker fra 1941 The Red Decade "Gennem hele den spanske krig hjalp forresten russisk olie, på vegne af Italien med at fylde Francos fly og tanks"[xviii] og Lyons bemærker, at i mindst tre tilfælde ved Guadalajara, Pozoblanco og Aragon, tilbageholdt bolshevikkerne egenrådigt ammunitionen til anti-Franco styrkerne da disse styrker var klar til at fjerne Franco.[xix]

 

Hvad handlede det så om?

Den Spanske Borgerkrig handlede om geopolitisk magt. Hitler troede, (dog forkert) at hvis han støttede Franco, da ville Franco støtte ham i hans konfrontationer med Storbritannien og Frankrig. I en af de ironiske aspekter ved historien, så hvis Folkefrontetn (hvis ikke-Sovjet-ledere ville være blevet systematisk udslettet på Stalins ordre) havde vundet, ville Hitler måske ikke være blevet besejret. Franco nægtede som det er så velkendt, at gå ind i krigen på Hitlers side eller tillade tyske specialstyrker at indtage Gibraltar. Et Sovjetledet Spanien, i juli 1940 var nær allieret med Nazi-Tyskland og ville have tilladt overførsel af sådanne styrker og Nordafrika ville have været en strategisk sejr for Aksemagternes.

Den Spanske Borgerkrig, var også, i særdeleshed, myten om et ideologisk spektrum der binder de af os sammen der foretrækker ideer som frihed, lov, upartisk retfærdighed, repræsentativt demokrati og så videre, der beskriver hvad vi tror (og de som er imod disse overbevisninger). Den ideologiske myte hjemsøger stadig tankegangen hos mennesker der har gode intentioner. Virkeligheden bag Den Spanske Borgerkrig ville afvise den myte for evigt. (Overvej at da Franco døde, erklærede Castro en sørgedag på Cuba.)

Prøv at tale om politik, politiske retninger og regering med en vi ville kalde venstreorienteret uden nogen af os benytter "højrefløj," "Progressiv," "konservativ," eller "socialist." og se så hvor hurtigt samtalen ender i ansigter der gløder røde af raseri. Det var Den Spanske Borgerkrig. Hvem vandt den krig? Et nemmere spørgsmål at besvare er: Hvem tabte Den Spanske Borgerkrig: Spaniens folk.

[i] [i] The March of a Nation, p. 1.
[ii]  The Spanish Arena, p. 61.
[iii] The Spanish Arena, p. 498.
[iv]  Britain and the Dictators, p. 379-381.
[v]  Appeasement's Child, p. 60, footnote 1.
[vi]  Appeasement's Child, pp. 62 -63.
[vii]  Appeasement's Child, p. 51.

[viii]  The March of a Nation, p. 307.

[ix]  Appeasement's Child, p. 97.
[x]  Appeasement's Child, p. 97.
[xi] Appeasement's Child, p. 97.
[xii]  Germany Rampant, p. 159.
[xiii]  Shadow of the Swastika, p. 205.
[xiv]  What Has Happened to Europe, pp. 250 - 254.

[xv] The Revolution is On!, p. 217.
[xvi]  The Revolution is On!, pp. 204 - 206.
[xvii]  Appeasement's Child, p. 21.
[xviii]  The Red Decade, p. 276.
[xix]  The Red Decade, p. 273.

Bruce Walker is the author of Poor Lenin's Almanac: Perverse Leftists Proverbs for Modern Life

http://www.americanthinker.com/2011/07/leftist_mythology_of_the_spanish_civil_war.html