Sælge trældom til EU-masserne

Om at sælge EU-trældom til masserne       

Bruce Bawer             
                             

Jeg har ikke kigget i Newsweek siden dets forkastelige nummer der mindedes 10 års dagen for 9/11, men i en lufthavn her forleden så jeg nummeret fra 12. december, hvor forsiden annoncerede en artikel med titlen, “Hvorfor vi har brug for Europa,” af Simon Schama, og jeg kunne ikke modstå artiklen.

Schama - den britisk fødte, Cambridge uddannede historiker, der nu bor i U.S. og det siden 1980, og som nu underviser på Columbia - viste sig at have skrevet et glødende forsvar for EU. 

 

Nuvel, jeg er ikke EU fan og jeg ser med glæde på den kendsgerning EU synes at have den ene fod i graven og den anden på en bananskræl. Det første jeg kommer i tanke om når jeg tænker på EU er en sætning jeg har set adskillige gange på en plakat i Copenhagen Airport:

“Den Europæiske Union har skabt et sæt rettigheder for at sikre at passagererne behandles ordentligt.”

Første gang jeg så den sætning, mens jeg hastede forbi plakaten, måtte jeg standse og gå tilbage for at sikre mig jeg havde læst det helt rigtigt. Jeps, det havde jeg. “Den Europæiske Union har skabt et sæt rettigheder for at sikre at passagererne behandles ordentligt.”

Det ord der nærmest fik mig til at snuble var selvfølgelig -skabt. Hele forestillingen om at EU “skaber” rettigheder syntes - nuvel på en måde helt forkert og mere end blot lidt urovækkende. Som amerikaner er jeg vokset op med en anderledes indstilling til rettigheder, for eksempel:

“Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til Liv, Frihed og stræben efter Lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke.....”

“Umistelige rettigheder” - medfødte rettigheder, naturlige rettigheder, rettigheder der ikke kan være skabt eller ikke-skabt af nogen mand eller kvinde. Den adskillelse mellem Thomas Jefferson og EU’s måde at tænke rettigheder på kan synes at være en adskillelse uden nogen forskel, men forskellen er ægte og har betydning. Det handler om den måde, hvorpå mennesker opfatter deres relation til de som leder dem og vice-versa. Efter den amerikanske opfattelse, så eksisterer regeringer ikke for at skabe rettigheder, men for at sikre dem.  

Jeg mener ikke det er uden betydning at mens åbnings- og aflsutningspassagerne af Uafhængighedserklæringen vokser til et poetisk niveau, så er de mange anderledes, og ganske lange, dokumenter der ligger bag EU fra begyndelsen til slutningen eksemplariske prøver på teknokratisk prosa.

Overvej, for eksempel, den første sætning i EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder ”De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.”

Av da. Men vær ikke bekymret. Se på dette fra en nyhedshistorie der fandt sted sidste år, men en som jeg først blev bekendt med forleden dag.

“Den Europæiske Unions Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) ønsker at EU’s menneskerettighedscharter skal sendes som et 80 minutters langt episk digt, akkompagneret af musik, dans og “multi-medie elementer.””

“FRA har til hensigt at igangsætte en forhandlet procedure for skabelsen og implementeringen af et kunstnerisk koncept for præsentationen af EU Charteret med Fundamentale Rettigheder i Digte,” kan man læse på agenturets tilbud i denne måned.

Er en invitation til at skrive et digt nogensinde blevet skrevet på så upoetisk prosa? Aha, der viste sig faktisk at være en EU embedsmand der faktisk indså at disse planer var “et frivolt tidsspild og pengespild,” og fik sat en stopper for hele dette latterlige foretagende.

Men medlemmerne hos FRA var hverken de første eller de sidste til at tro at EU havde brug for poesi - eller noget - der hjælper masserne til at bive lokket til at blive lune på EU, hvilket vel ikke er nødvendigt at fremhæve, ikke er et projekt “af folket, ved folket og for folket,” men en Skabning ved de politiske og kulturelle elitære.

Den britiske historiker Timothy Garton Ash har for eksempel udtrykt ønske om en enkelt EU hymne og andre lignende tegn på europæisk tilhøresforhold, med det mål at lirke masserne til at tænke på sig selv, ikke som spaniere eller tyskere eller hollændere,  men som europæere.

Den nu aføde Tony Judt, artikulerede i sin bog fra 2005, Postwar, om Europas historie siden 2. Verdenskrig, det samme håb om at europæerne ville udvikle en slags patriotisme for EU - selvom, som jeg skrev i min boganmeldelse, “i betragtning af, hvordan EU arbejder, med nøglepositioner der ikke tages af EU Parlamentet, men af uvalgte teknokrater, da ville den patriotisme han længes efter skulle være grundlagt på, ikke (som amerikansk patriotisme) på en hengivenhed til frihed, men på en ærbødighed som ikke vil være ulig den en træl har overfor sin feudalherre.”

Judt indrømmede virkelig, at “hvis et klart artikuleret ‘Europæisk Projekt’ der beskriver målet og Unionens institutioner som de senere har udviklet sig, nogensinde var blevet sat foran de forskellige vælgere i Vesteuropa, da ville de helt sikkert være blevet forkastet.” For Judt er læren af dette, at ved denne meget udemokratiske facon har EU teknokraterne gradvist  overført mere magt til sig selv, hvilket tidligere var blevet betroet borgerne i medlemslandene, og at ja det var egentlig ganske udmærket.

                             

Hvilket bringer os tilbage til Simon Schama, hvis Newsweek artikel viste sig at være endnu en bestræbelse på et intellektuelt plan at forklare ‘pøblen’ hvorfor de burde holde op med at være bekymret og bare elske EU - og forsøge at frelse det før det er for sent.

Schama’s artikel var i al væsentlighed en gennemgang af de store forfattere, filosoffer og statsmænd, der gennem tidsaldrene har drømt om et forenet Europa (Erasmus, Kant, Victor Hugo) og her på det seneste den mænd som har gjort denne drøm til virkelighed: Count Richard Coudenhove-Kalergi, Aristide Briande, Gustav Stresemann, Norman Angell.

Schama var blot ude på at kyse de uvaskede masser med denne litani af store navne - se i århundreder har de bedste blandt jer ønsket dette; hvordan kan I da være imod det? Han afviste den patriotisme der afholder mange europæere fra at blive varme på EU og omtalte den som et “stammeinstinkt,” et sæt “fetishregler fra et oldgammelt samfund,” der førte til “krigeriske diktaturer” i det tyvende århundrede og som “stadig udøver et næsten mystisk greb om mennesker der ønsker at lægge skylden på foragtede fremmede, eller den invaderende indvandrer for alle deres fortrædeligheder.”

Endnu engang er en hyklerisk akademiker ude med riven, en der er priviligeret nok til ikke hver dag at skulle leve med de meget virkelige, og med de ofte frygtelige konsekvenser af den forfejlede europæisk immigrationspolitik hos almindelige borgere der netop erfarer disse konsekvenser - og som aldrig er blevet spurgt af deres regeringer, hvad de mente om den politik.

Schama slutter af ved at henvende sig til sine læsere som var de skolebørn ved at forklare dem bedrevidende at “vi er alle - udover oceanerne og kontinenterne - vævet ind i en fælles skæbne,” og han citerer endog “ingen mand er en ø,” stykket af John Donne. Intet sted i hele hans artikel, der er fuldt af ‘luftig’ retorik om den Europæiske Enheds glorværdige triumf over “race, blod, jord, følelse af eksklusivitet,” var der en passende anerkendelse af at EU i bund og grund er udemokratisk, ingen omtale af, hvordan EU embedsfolk (i gennemført foragt for vælgernes ønsker) på effektiv vis annullerede den franske og hollandske afstemning mod EU Forfatningen, eller nogen anerkendelse af, at måske - blot måske - er en af grundene til, hvorfor så mange europæere glæder sig til et post-EU Europa er at de er dødtrætte af at blive belært af bedrevidende, nedladende overherretyper der betragter sig selv, i bogstavelig dem,(vælgerne) på samme måde som Middelalderens herremænd så på deres livegne.

Bruce Bawer

Bruce Bawer is a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center and the author of “While Europe Slept” and “Surrender.” His e-book, "The New Quislings", about the Norwegian Left's exploitation of the July 22 mass murders in Norway, will be published in early January by Harper Collins.
http://frontpagemag.com/2011/12/16/selling-eu-serfdom-to-the-masses/2/