Træffe valg - Uha, Uha!

Hvad sker der når folk pludselig har valgmuligheder?                         

Dr. Laina Farhat-Holzman

Selve det at mennesker har mulighed for at foretage valg i deres liv er så ny, at meget af verden stadig ikke er med på den ide. I årtusinderne efter Homo Sapiens dukkede op, har valgmulighederne været begrænsede. Overlevelse afhang af familierne, stammen, og senere hen kongedømmerne, hvor et individuelt valgt var ikke muligt, undtagen for lederen, om det var en far, en klan chef eller en konge. Dårlige beslutninger ville kunne være en katastrofe for dem alle, og lederen var altid udfordret af andre der ville tage beslutninger. Diktaturer har sin herkomst i denne kultur.

Mens vi har udviklet os fra de mere enkle til mere komplekse samfund, er der kommet flere valgmuligheder. Kendetegnet for det moderne samfund i Vesten er i hvor høj grad friheden (det at kunne træffe valg) er tilstede. I Amerika har vi endog valget at kunne ændre vort navn, religion og undertiden endog køn. Vi tænker sjældent på de valgmuligheder som vore forfædre altså ikke havde:

                                      
                   

• Slaveriet. Slaver - efter institutionens ‘natur’ har ingen valg.

• Kvinder. Med undtagelse af nogle få oldgamle stammer, hvor det var kvinder der bestemte medlemskabet af stammen, har kvinder i det store og hele været slaver med kun meget få valgmuligheder. De havde helt sikker intet at skulle have sagt overfor deres mænd eller om de ville være gravide. De få kvinder, der ved rent held, blev regerende dronninger, blev behandlet som var de surrogatmænd; deres autoritet gik ikke videre til andre kvinder.

• Religion. Indtil det 16. århundrede var det kun prinser eller høvdinge der havde ret til at vælge folkets religion. At ændre det religiøse tilhørsforhold kunne kun ske ved tvungen konversion, eller under en Inkvisitions svøbe eller aldrig ophørende forfølgelse.

• Reformationen. Under magtkampen mellem Den Katolske Kirke og de protestantiske udbrydere, var det kun i England at mennesker kunne tage personlige valg, og det ofte med en stor omkostning til følge. I Tyskland og Skandinavien, sejrede Protestantismen fordi den blev prinsernes valg. I det katolske Europa, blev det at konvertere til Protestantismen voldsomt forfulgt.

• Jøderne. Den jødiske befolkning der boede sammen med kristne europæere, i den muslimske del af Spanien og Nordafrika blev hurtigt formindsket under diasporaens 2000 år. For mange var det lettere at konvertere, end at leve under stadig besvær og ydmygelse. De tilbageværende fromme jøder havde imidlertid aldrig noget valg før den protestantiske Reformation der gav dem lov til også at være frie, hvilket mange derpå valgte, og som slutteligen tillod jøderne at lade sig assimilere i de større befolkninger.

• Politik. Indtil det 16. århundrede havde ingen nogen indflydelse eller valgmulighed på, hvordan deres samfund skulle ledes. Processen med at udbrede denne magt skete kun i Europa og dets ‘afkom’ Amerika, og de britiske kolonier, hvor alle mænd med ejendom kunne stemme. Den magt blev gradvist udvidet til alle mænd, og endelig (dog tøvende) til kvinder.

I dag, mens diktaturer falder, griber mennesker der aldrig har haft en mulighed for at vælge dette med stor ivrighed. Da Sovjetunionen kollapsede, gav det smuldrende autokrati plads til anarki og kriminelle organisationer. De klarer sig bedre i dag, fordi de er moderne og godt uddannede. Imidlertid har russernes kultur altid foretrukket djævelen fremfor anarki, og deres demokrati er ganske skrøbeligt. Med tiden vil det muligvis blive bedre.

Men diktaturernes fald i den muslimske verden giver løfter om valgmuligheder for mennesker der aldrig har haft en sådan mulighed. Deres eneste valgmulighed har været den minoritet som Vesten har støttet ved uddannelser og gennem rejser i Vesten. Det helt store flertal har ingen forståelse for, hvad ægte politiske valg går ud på. Det er mere end blot af afholde valg, det er er system der beskytter minoriteterne og afbalancerer magtens insitutioner.

Flertallet har ingen valgmuligheder under deres familiestruktur, (især kvinder) der er patriarkalsk og undertrykkende; og ingen med deres religion eller ledelse. De politiske valg som disse mennesker tager synes at vende sig mod Islam, som de stadig forestiller sig er gavnlig (betragt Libyen). Selv “moderat” Islam går ikke ind for lighed for kvinder og for ikke-troende. At leve under Sharia Lov er det modsatte af den moderne kultur med frihed til at vælge. For at slippe af med det der der brug for endnu en revolution. Iran valgte en Islamisk Revolution i 1979, og er endnu ikke kommet ud af dens åg.

Vi holder alle af at have valgmuligheder. Men med disse følger ansvaret for at tage gode valg.

Det er lettere sagt end gjort.  

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author of How Do You Know That? She  also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net.