Her er der ingen drenge!

Hvor der ingen drenge er?

           
Christopher Orlet

Piger kan blive hvad som helst nu om stunder, men hvad med drengene?       
                    

I sidste uge overværede jeg en konference på en skole der uddanner læger her i Midtvesten. 

Overalt var der smart klædte kvindelige studerende. Mange af dem var, naturligvis, af asiatisk oprindelse, dog ikke alle. Af og til mødte jeg en ung mand, der slentrede hen over området, men det blev nærmest mistænkeligt fordi de var så få. Jeg ville derpå kigge ind i nogle få auditoriums. Igen, et hav af unge kvinder.

Nu kunne det måske være at mændene havde en samlet stor pjækkedag, eller det kunne være, som med så mange mænd, at jeg ikke bare så fyrene, men udelukkende de unge piger. (Dog er det usandsynligt, da jeg jo kun har øje for min smukke hustru).

Opgørelser over ansøgere til lægeuddannelserne viser at kvinder udgør halvdelen af alle studerende, og det ser ud til at blivbe flere og flere kvinder der ansøger. Denne ulighed er imidlertid kun mulig grundet bestræbelserne i Herkules størrelse hos de som behandler og godkender ansøgningerne. Disse skoler med højere undervisning er forsigtige med ikke at acceptere for mange kvindelige studerende. Den skole jeg besøgte, som så mange andre, gør meget for at tiltrække mandlige studerende for at undgå en ubalance, hvorved skolen bliver kendt som en “pige” skole, og så vil endnu færre mænd ansøge.

 

Med tiden kunne lægeskolerne beslutte at det ikke længere kan ‘betale’ da der jo er så mange fremragende kvindelige kandidater og så kan man ligeså godt holde op med at bekymre sig om at få mandlige studerende. De vil heller ikke have brug for at bekymre sig over at en hel profession, vil blive betragtet som et erhverv for kvinder. Hvad vil det egentlig betyde, om de fleste, om ikke alle, vore læger og advokater, som næsten alle vore sygeplejere, journalister, dyrlæger mv. er kvinder?

Jeg mener det har stor betydning. Civilisationen har brug for kloge drenge mere end den har brug for kloge piger. Uuddannede, uciviliserede drenge udgør en større fare for samfundet. Civilisation kræver gentlemen, der ved den selvsamme definition “aldrig påfører smerte.”

Dog er der ingen som helst grund til at drenge falder bagud i forhold til piger i hverken højere uddannelser eller i professioner. Ud fra enhver standard er drenge og piger lige kløgtige. (Mens drenge klarer sig bedre i matematik, og piger i sprog, så udligner det hele sig i sidste ende). Hvad kan så forklare denne ulighed?

Der er rigeligt med teorier. Blandt dem at skolerne tilbyder for mange pige-tøse emner (litteratur, grammatik, musik); at drenge meget let bliver distraheret og bliver utålmodige over at blive bænket i lange perioder; at dfrenge får at vide at det at studere og klare sig godt i skoen er for “tøsedrenge”; og at drenge foretrækker at begynde at arbejde og tjene penge så hurtigt som muligt.

Pigerne er mere flittige, og mere ‘beredte’ til jobs “indendøre.” Vigtigst er det at middelklassepiger ikke længere bliver gift og får børn med de er i tyverne, hvilket gør at de nemmere kan studere.

Men jeg formoder at endnu en faktor er i spil. Ulig i forgangne tider, da får pigerne -- i det mindste middelklassens piger -- hele tiden at vide (af forældre, lærere, samfundet) at de kan blive hvad som helst de begærer. Pigerne behøver ikke ‘slå’ sig ned i sådanne beskæftigelser som lærere, sygeplejersker, eller hjemmegående husmødre, de ting som det kun var muligt for piger at beskæftige sig med for 50 år siden. Ydermere, i disse post-feministiske tider, er stigmaet med at blive betragtet som en “klog pige” i det store og hele forsvundet. Pigerne kan virkelig blive alt de ønsker, fra U.S. senatorer til advokater.

 

.

Drengene, der ofte mangler pigernes studieflid, udgør et større problem. Da min ven og hans hustru fik deres lille datter var han lykkelig for at kunne proklamere til verden at hun ville blive læge. Deres næste barn, blev den længe ventede søn og arving. “Se nøje på ham” meddelte min ven med stolthed. “Han kan blive en solid back!” Fra fødslen ‘plejede’ han sin søn til at blive fodboldspiller. Så vidt jeg kunne vurdere var der aldrig i hjemmet tale om at han kunne blive læge eller ingeniør, eller endog advokat. Husk på, at dette var en middelklassefamilie, der boede i en forstad næsten udelukkende bestående af advokater, MBA’er, dyrlæger mv., og ikke et fattigt enlig forældre hjem, hvor forestillingen om at bestå en højere skole nærmest forekom som en umulig drøm, og hvor  millionchancen for at få en professionel sportskontrakt ville forekomme meget flot.

Gang så dette med tusind børn og du får, hvad jeg bevidnede på den lægeskole her forleden.       
Christopher Orlet writes every Thursday from St. Louis.

http://spectator.org/archives/2012/02/23/where-the-boys-arent