Hvem er forfatteren Obama eller en anden?

Tiden til at udstille Obamas bogbedrag

Jack Cashill
                                

Hvis Newt’s koner, Hermans kvinder og Mitt’s W-2 skal være emner for mediernes granskning da burde Barry’s bøger også være det.

Glædeligvis mener Daily Caller chefredaktør Tucker Carlson også det. Forleden søndag dukkede Carlson med følge op i Chicago til en lille intellektuel komsammen omkring et middagsbord med terroristerne der er blevet socialiserede - Bill Ayers og Bernardine Dohrn. 

 

Carlson havde sikret sig en plads gennem en velgørenhedsauktion hvor han var højest bydende. Han fik dog ikke det han betalte for da de to berømtheder, og værter, kun sporadisk var tilstede ved bordet for at samtale, og når de var der forekom de fraværende.                                         

Alligevel, før de drog af sted fik en fra Carlsons hold stillet dagens sprøgsmål: Hjalp Ayers Obama med at skrive hans roste 1995 memoir, “Dreams From My Father?”               

For de Obama troende, de som mener manden er et geni, den bedste forfatter i Det Hvide Hus siden Lincoln, er dette spørgsmål et der rammer  direkte i solar plexus på den ubehagelige måde.

Hvis Ayers var det virkelige geni bag “Dreams,” så, der tilbage i 2008, da Obama fortalte en forsamlng af lærere i Virginia, “Jeg har skrevet to bøger, og jeg skrev dem faktisk selv,” ja så var han blot en løgner.

Obama ville også have løjet da han så berømt afviste Ayers i en primærvalgsdebat i 2008 på ABC som en “fyr der bor i mit kvarter.”

Ayers er klar over den magt han har over præsidenten. Da han blev spurgt om han hjalp med til at skrive “Dreams” gjorde Ayers det han altid gør: Benytter en dobbeltportion ironi mod spørgeren.

“Ayers svarede, at selvfølgelig skrev han den - med et kæmpesmil,” skriver Daily Caller redaktør Jamie Weinstein.

På dette tidspunkt fangede Daily Calller holdet Ayers på det forkerte ben, hvilket han ikke forventede: Hvad mente han om den kensgerning at den “ikke-partitilhørende forfatter” Christopher Anderson, efter at have interviewet Obams venner i Chicago rapporterede at “Ayers bidrog i betragtelig grad til Obamas bog.”

Ifølge Weinstein blev Ayers “ophidset” over spørgsmålet og kaldte journalisten et “røvhul.” Min mistanke er at Ayers var en af Andersons kilder, hvilket kan forklare hans ophidselse. Sådan af afsløre Obamas dække er at miste de fleste af hans venner. 

 

Jeg havde samtalet med Weinstein før besøget og sendt ham noget materiale. Med baggrund i tidligere optrædender kunne jeg helt korrekt forudsige Ayers reaktion.

Som læserne af denne klumme ved, afslørede jeg historien om Ayers medvirkende skrivefinger i “Dreams” på disse sider i september 2008, og fulgte det op med bogen “Deconstructing Obama” i 2011.

Ros til Carlson og hold for endelig at lade dette emne komme i æteren i et etableret konservativt medie. Hvor svært det end kan forekomme at tro, så er de de første der gør det på seriøst plan.

Andersen havde forsøgt at gøre det samme, skal siges til hans ros. En etableret journalist med cirka 13 New York Times bestsælgende biografier fra sin pen, erfarede Andersen ikke, hvordan medierne i virkeligehede arbejdede indtil han udgav “Barack and Michelle: Portrait of an American Marriage” i September 2009.

Skønt enhver større nyhedsmedie anmeldte Andersens bog - – CBS News, USA Today, Atlanta Journal-Constitution, Chicago Tribune, Telegraph of London, etc. – da nævnte ikke en eneste anmelder kontroversen om “Dreams” det mest nyhedsværdige emne i bogen og som Andersen har brugt seks sider på at afklæde.

Den spontane ensformighed ved denne gruppetænkning overraskede endog mig. Det må have fået Andersen i knæ. Skønt Andersens portræt af Obamaerne var smigrende, da kunne hans indbefatten af dette ene sprængfarlige emne, der kunne eksplodere, hvis der blev pillet mere ved det, være noget der bare må have skadet salget af hans bog. .

For de konservative udgivere der har råd til litterære redaktører – Weekly Standard, National Review, American Spectator, Human Events, Washington Times – da vil det at røre ved denne kæmpeoverraskelse kun kunne hjælpe med til at sælge godt.

Hvad Ayers kan eller ikke kan sige, eller endog hvad Anderson har rapporteret afgør kun lidt. Det ægte bevis kan findes i teksten i Obamas værk - og Ayers. .

Obamas tidligere skriverier afgør sagen. Udover hans to bøger da er alle Obamas litterære anstrengelser som at læse B-papirer fra en nyankommen i forberedelsesklassen.

Skønt meget bedre skrevet end hans essays er Obamas anden bog “Audacity of Hope” et godt stykke fra “Dreams.” Ayers har faktisk helt korrekt forkastet den som en “politisk kedelig bog.” Han skrev den nemlig ikke. Det gjorde Obama heller ikke.

Helt sikkert da vil ni ud af ti af hans vælgere tro på Obama om han påstod han har skrevet Det Gamle Testamente, og de ville blive hos ham selvom de fik bevis på det modsatte.

For den ene af de 10 Obama vælgere da vil afsløringen som Obama har opbygget sin genimyte om havde betydning. Cirka 10% er entusiastiske som Chris Matthews. En afsløring af bedraget vil kortslutte fremtidige bevægelser.

Carlson har åbnet døren for sine læsere i de etablerede medier. De kan downloade “Deconstructing Obama” på deres Kindles på under et minut for 11,99 dollars og begynde deres egen dekonstruktion. De vil se beviserne er overvældende og ikke mulige at argumentere imod.

 

Den bog blev krydsforsket, men ikke Obamas bøger, hvorfor mon?

AP tilknyttede 11 journalister for at krydsundersøge Sarah Palins memoir, “Going Rogue.” Hvor ville jeg dog blive glad om en eller to af de fyre vendte deres opmærksomhed mod “Dreams.”

Og hvis de har en undskyldning for ikke at gøre det, nej, hvor vil jeg gerne høre den.
  Jack Cashil
Jack Cashill is an Emmy-award winning independent writer and producer with a Ph.D. in American Studies from Purdue. His latest book is the blockbuster "Deconstructing Obama."More ↓

Obama's New World Order?A Frightening 150 Page Report on Obama's New World Order. See Now! www.AntichristIdentity.com

http://www.wnd.com/2012/02/time-to-expose-obama-book-fraud/