Sandheden om Den Største Generation

Sandheden om Den Største Generation

Kathy Shaidle  

Jeg så biografien om Ted Williams, baseballspilleren. Denne fyr gik fra at være nøglebarn til at blive hyret af Boston Red Sox, og derpå den største hitter i baseballhistorien. På karrierens højdepunkt meldte han sig til 2. Verdenskrig, blev de mest dekorerede jagerpilot i krigen, og så tilbage til baseball. Han meldte sig til Koreakrigen og fik 4 medaljer yderligere. 

Her slutter festen så, og jeg ser på hylden over mit TV. Der er et billede af mig i 5. klasse der holder en tre tommers klumpfisk.  
                                   

 Tom Brokaw

I 1998, benyttede mediemanden Tom Brokaw udtrykket “Den Største Generation” som beskrivelse af de amerikanske mænd og kvinder der i det store og hele blev født i årene mellem 1901-1924, “som voksede op i USA under Den Store Depressions trængsler, og derpå kæmpede i 2. Verdenskrig, ligesom det gælder de, hvis produktivitet på krigshjemmefronten gav det afgørende materielle bidrag til krigsindsatsen.”

“Det er, tror jeg, den største generation noget samfund nogensinde har skabt,” skrev Brokaw, fordi de kæmpede, “ikke for berømmelse og anerkendelse, men fordi det var det rigtige af gøre.” Årtier tidligere havde JFK i sin indsættelsestale (selv en dekoreret veteran fra 2. Verdenskrig) præsenteret en mindeværdig kortfattet beskrivelsen af sin egen enhed:

‘Faklen er blevet overdraget til en ny generation af amerikanere - født i dette århundrede, hærdet af krig, disciplineret ved en barks og bitter fred, stolte af vor fortid.’

Senere gav Ronald Reagan og Peggy Noonan som nybegyndt taleskriver) en uforglemmelig hyldest til “drengene fra Pointe du Hoc” - alle de gråhårede bedstefædre da præsidenten hilste, og hyldede dem i Normandiet, fyrre år efter de havde kæmpet sig op på stranden:

“Disse er mændene der indtog klitterne. Disse er de mestre der hjalp med til at befri et kontinent. Og disse er de helte der hjalp med til at afslutte en krig......

Du var ung den dag I indtog de klinter; nogle af Jer var vel knap nok mere end knægte, med de største glæder i livet foran. Alligevel risikerede I alt her. Hvorfor? Hvorfor gjorde I det? Hvad tvang dig til at sætte dit selvopretholdelsesinstinkt til side og risikere dit liv for at indtage de klinter? Hvad inspirerede alle de mænd i hærene der mødtes her? Vi ser på Jer, og på forunderlig vis kender vi svaret. Det var tro og viden. Det var loyalitet og kærlighed.”

http://www.youtube.com/watch?v=eEIqdcHbc8I&feature=player_embedded

Og dog var det Brokaw langt længere fremme i tiden der udtrykte det med en enkel præcis frase - “Den Største Generation” -  og den synes nu at have eksisteret altid, i stedet for blot 14 år.

Og hvis en anden Bog (1. Mosebog) er nogen indikation så har vi mennesker altid søgt hen mod at tro, at nogen eller noget ikke har nogen værdi, ikke er ægte, før det har fået et navn.

Således inspirerede Brokaws non-fiktion bestsælgende bog, med den geniale titel, en hoben bøger der efterlignede den og film og miniserier der aldrig er overgået. Hvis du tvivler på det så besøg blot din nærmeste Costco, eller gå på History Channel.

Veteraner fra 2. Verdenskrig er berømt for at være fåmælte om deres oplevelser der i udlandet - en tavshed deres idiotiske afkom har forhånet som “indeklemt” og anser som ligegyldighed. Ironisk nok, siden Brokaw, er deres historier blevet fortalt hele tiden, og har fået stor anerkendelse. (Hvis min mand kunne bestemme da ville en 24/7 Saving Private Ryan kanal blive en stor succes.)

http://www.youtube.com/watch?v=pMWFhplFSEQ&feature=player_embedded


Helt uundgåeligt begyndte et mindre tilbageslag at indtræffe omkring år 2000, under ganske forudsigelig ledelse af den ikonoklastiske hipster Venstrefløj (som fyren på Salon.com der ganske uironisk klagede over at Brokaw’s bog i “det store og hele var uironisk” - således svarede man dengang...)

Men kritikken fængede aldrig rigtig an, delvis fordi Brokaw altid insisterede på (gentagne gange og med rette) at han havde været omhyggelig med at skildre fejlfyldte helte, ikke helgener med superkræfter. Og også fordi selv selvanalyserende skriblere ved Vice eller Gawker ved han ikke ville overleve fem minutter uden sokker i sneen ved Bastogne.

Endelig - fortælling eller fortælling - da er koffeinfyldt ironi bare ikke noget man kan stille op overfor synet af utilslørede tanks der ruller af sted akkompagneret af følelsesladet musik og en dyster fortælling.

Hvor om alting er da købte flere mennesker af alle aldre deluxe box settet Band of Brothers (også min mand) end de købte premium abbonnementer til Salon.com

Sagaen om Den Største Generation appellerer til en befolkningsgruppe i særlig grad. Som den katolske blogger Mark Shea observerer:

'En af de ting der har gjort mest indtryk på mig ved den nuværende generation er den måde, hvorpå så mange har søgt at se hen over hovederne på Generation Narcissus og søger at forbinde sig med 2. Verdenskrigs generationen som modeller for, hvordan man er voksen. Fra den nærmest elektrificerende forbindelse unge mennesker havde med Johannes Paul II til fascinationen (frustrerende for Woodstock ‘præsterne’) som både Pave Benedikt og Extraordinary Form har for unge katolikker, til populariteten ved serier som Mad Men eller Band of Brothers. Det som er yderst kendetegnende er fornemmelsen af, at den nuværende generation længes efter det voksne og modne, hos dens voksne og hos sig selv.'

http://www.youtube.com/watch?v=bJPHrd3mjeg&feature=player_embedded

Det blev efterhånden de patrotiske, pro-militære konservative som Dennis Prager og Walter Williams forsøg på at forsøge at besvare det som var blevet et presserende spørgsmål:

Hvordan kunne Den Største Generation” dog skabe sådant skrækkeligt afkom - Baby Boomers?  

De og andre fremsatte teorier om at til trods for (eller på grund af) de forbløffende præstationer, da havde Den Største Generation fejlet på et stort område:

Ved et rent uheld eller ved ubevidsthed havde de ikke overdrager deres værdier til deres Boomer børn, hvis selviske, utopiske “progressive” sociale aktiviteter og “idealisme” lagde verden i ruiner.

http://www.youtube.com/watch?v=XNUc8nuo7HI&feature=player_embedded

Havde Den Største Generation (i særlig grad mændene) været så traumatiserede af deres oplevelser under 2. Verdenskrig, at de var begyndt at stille spørgsmål ved værdier, som patriotisme og selvopofrelse?

Spørgsmålet er slet ikke så ‘friskt’ som det kunne lyde. Den fremragende filmklassiker The Best Years of Our Lives udkom knap et år efter D-dag, og er stadig et chokerende oprigtigt drama om tre militærfolk der forsøger at komme tilbage til det civile liv, i et land der havde sendt dem i en krig, og som på drastisk vis var blevet forandret i deres fravær.  

(Det er alså ikke falske kroge, forresten; HAROLD RUSSELL mistede begge hænder i 1944)

http://www.youtube.com/watch?v=ktkna_ofOQg&feature=player_embedded

Catch-22 (1961) (Punkt-22) — undertiden kaldt den ultimative antikrigsroman - er en gennemført satirisk (mildt sagt) skildring af Joseph Hellers egen tid i tjenesten.

Selv  en lækkerbisken af eskapistisk overflade som den originale Oceans Eleven (1960) er tynget af mismod: Banden der samles til det store kup er gamle 82nd Airborne kammerater der er blevet amoralske og kyniske af deres krigserfaringer.   

(Jeg spekulerer på om Sinatra og selskab var inspireret af de ægte Hell’s Angels, der - som legenden lyder - voksede frem af post-krigs veteranernes motorcykelklubber, såsom The Pissed Off Bastards of Bloomington.)

Alt dette for at spørge: Var konceptet med ‘Den Største Generation’ mere skadelig end gavnlig?

Har den ære vi er blevet oplært til at give Den Største Generation afholdt os fra at have smertelige, men påtrængende samtaler om rettigheder som Medicare og Social Security?

Helt åbenbart var der mange veteraner der bare var for beskedne til at tale om deres tapperhed, selv efter Tom Brokaw gjorde det acceptabelt.

Men andre igen var skrammede i sjælen af de ubegribelige syner på Omaha Beach og Auschwitz.

Andre var flove over at erkende det som de opfattede som deres egne moralske svagheder når de forsøgte at overleve i surrealistiske kamphandlinger langt væk hjemme fra. Har tilnavnet “Den Største Generation” mon blot lagt ekstra på deres byrde?

Lad os være helt ærlige: Ikke alt i den generation var “Størst.”

Snart skal vi se på de værste af de “største.”


http://pjmedia.com/lifestyle/2011/09/22/the-truth-about-the-greatest-generation/?singlepage=true