TV-shows giver fedmeepidemi

Oprah og fedme-epedimien

Neil Snyder

Data frigivet sidste uge fra Center for Sygdoms Kontrol og Forebyggelse (CDC) indeholder gode som dårlige nyheder. Fedmeraten for USA er jævnet ud, med  35.7 % af vor voksne befolkning der kan benævnes som fede. Det svarer til cirka 78,000,000 amerikanere.

Da jeg gik på college var der fede mennesker på University of Georgia hvor jeg kom, men de var undtagelsen. Kvinder på college, især, bekymrede sig om deres figur, og man så ikke mange overvægtige kvinder. Det var sent i 1960’erne tidligt 1970’erne. I dag når man går rundt på hvilket som helst college, finder man at kvinder der er overvægtige ikke skiller sig ud. Der er sket noget dramatisk.

Ved at bruge terminologien, som Malcolm Gladwell introducerede i sin bog The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference, da gik det at være overvægtig på et tidspunkt fra at noget ‘smitsomt’  til en epidemi. Jeg aner ikke, hvornår det præcis skete, men på University of Virginia ved jeg det skete da kvinderne i min ledergruppe ganske regelmæssigt ønskede at lave projekter om Oprah Winfrey. Der er ingen tvivl om at Oprah har stor indflydelse på masser af mennesker -- i særlig grad, unge kvinder - og den måde hun berører deres liv er vanskelig for de fleste mænd at kunne begribe.

Jeg plejer at fortælle mine elever at kvinder er vort samfunds klokkefår. Hvis deres holdninger ændrer sig da følger mændenes hurtigt efter. Oprah er en slags kulthelt, fordi hun synes at have alt. Hun er rig. Du ved det måske, men Oprah nettoværdi er mere end en milliard dollars.

Hun er i spidsen for sin egen virksomhed, og The Oprah Winfrey Show der kørte fra 1986 til 2011 var blot en af mange programmer og produkter som denne virksomhed har fremvist. Alle kvinderne i min klasse havde intimt kendskab, i detaljer, til Oprahs liv, fordi de så The Oprah Winfrey Show hver dag kl. 16.00, og Oprah delte den information med sit publikum.

At skemalægge klasser for kvinder i vor skole kl. 16.00 var vanskeligt da mange af dem ønskede at slappe af med Oprah fra 16.00 til 17.00. Det var en en intim kaffeklub, og Oprah var gruppens leder. Hendes indflydelse på mine kvindelige elever var enorm. Jeg må have set mindst to dusin præsentationer af Oprah Winfrey i årenes løb, og hver gang jeg så en af dem, kommenterede de medvirkende kvinder Oprahs “problem med overvægt,” men de talte ikke om det som et problem.

Oprah svæver mellem det at være overvægtig og direkte fed, fordi hendes vægt farer op og ned som en yoyo. Hun delte sine besværligheder og trængsler med vægtkontrol med publikum/venner ganske regelmæssigt, og da hendes publikum hovedsageligt var kvinder inviterede hun gæster til sit show der kunne berøre kvinders hjerter. Kvinder især unge kvinder er bevidste og følsomme for kommentarer om deres vægt. Oprah og gæster fik dem til at føle sig godt tilpas med sig selv trods deres stadig større “vægtproblem.”

Det var tydeligt at de unge kvinder i mine klasser var bekymrede over om de blev accepteret for hvem de var -- overvægt og det hele. De anså de ekstra kilo som en vigtig ‘udvidelse’ af sig selv som mennesker, ikke et problem der skulle klares. Det er derfor jeg mener man kan komme med det argument at The Oprah Winfrey Show var det som fik fedmeproblemet vendt på hovedet for kvinder, især unge kvinder - fordi Oprah gjorde det at være fed til noget ‘helt i orden’ for kæmpeantal af dem. Da kvinder er anførerne da gik det at være overvægtig eller direkte fed fra en smitte til en epidemi hos kvinderne, blev det også acceptabelt for mænd at lægge sig nogle ekstra kilo på. Jeg mener at Oprah gjorde “Det Sejt at Være Fed.”

I 1990’erne gjorde chefkirurgen for USA, Dr. C. Everett Koop, fedme til et nationalt problem. Da han gjorde det begyndte fyrværkeriet. Dr. Koops præsenterede tonsvis af data der viste at fedmeproblemet er gigantisk. Han beviste endog at det lægerne kalder “normalvægt” er for højt. Med andre ord er “normalvægt” ikke normalt.

Da Dr. Koop igangsatte sin kampagne var cirka 50% af borgerne i USA overvægtige, og 25% af dem var fede når man brugte “normalvægts” tabellerne, som vi ved er forkerte. 

Lægeverdenen svarede øjeblikkeligt med at argumentere for at de patienter der var på “diæter” uden succes kæmpede for at tabe tilstrækkelig vægt så de kunne få en “normalvægt” og at ved at justere på vægttabellerne, så disse kunne afspejle en mere præcis information, da kunne man sende mange af dem ind i depression.

Da debatten ebbede ud, modificeredes “normalvægts” tabellerne en smule, men til i dag skjuler de til dels alvoren bag vor nations fedmeproblem. Den overvægtige og fede befolkning i vort land har tilstrækkeligt med politiske muskler, eller fedt, til at hindre sundhedseksperter i at gøre det som de ved er rigtigt.

Hvis du ser TV, læser aviser eller lytter til radio bliver du oversvømmet med beretninger, reklamer, ‘Oplysning til Borgerne om Samfundet’ og taleshows om “fedmeproblemet.” Det Dr. Koop ikke kunne opnå fra sin position i regeringen på grund af et massivt politisk pres for at opretholde status quo, forsøger samme kræfter nu at opnå ved at gå ind for, promovere sunde spisevaner.

De forsøger at flytte vort samfund mod endnu et vendepunkt -- et der får vendt det uønskede og usunde mønster. Vil det lykkes? Det kan kun tiden vise, men at komme ned på et punkt, hvorfra den kan gå den anden vej er ikke en venden tilbage. Fedme blandt børn er i stadig øgning, og des ældre de bliver, kunne vort overvægts- og fedmeproblem bliver værre og værre.

En 2010 rapport om fedme i USA forberedt af Trust for America's Health (TFAH) åbenbarede resultater der faktisk er identiske med CDC resultaterne (se øverst i artiklen) der blev frigivet sidste uge:

• Voksenfedme raterne er steget i 28 stater i det sidste år.

• Flere end to tredjedele af staterne (38) har voksenfedmerater over 25%.
• 10 ud af 11 stater med de højeste fedmerater var i Syden - med Mississippi der ligger ‘tungest’ med de højeste rater for alle voksne (33,8%) seks år i træk.
• Voksenfedmeraterne for sorte topper med 40% i ni stater, 35% i 35 stater, og 30% i 43 stater og D.C.
• Raterne for voksenfedme blandt latinoer var over 35% i to stater (North Dakota og Tennessee) og 30% og over i 19 stater.
• Ti af de 11 stater med den højeste rate af diabetes ligger i Syden, ligesom de 10 stater med de højeste rater af forhøjet blodtryk.
• Ingen stat havde voksen fedmerater over 35% for hvide. Kun en stat West Virginia havde en voksenfedmerate for hvide højere end 30%
• Antallet af stater, hvor fedmeraterne overstiger 30% er forbdoblet i de senere år, fra fire til otte - Alabama, Arkansa, Kentucky, Lousianna, Missisippi, Oklahoma, Tennessee og West Virginia.
• Nordøstlige og Vestlige stater havde den lasveste fedmerate blandt voksne; Colorado med den laveste på 19,1%.

Ifølge Dr. Jeffrey Levi, øverste chef for TFAH, "Fedme er en af de største offentlige sundhedsudfordringer landet nogensinde har stået i, og bekymrende forskelle kan ses i race, etnicitet, region og indkomst.” Han har ret, og du behøver ikke læse hele rapporten for at vide, og se, vi har et yderst alvorligt problem. Det behøver blot gå til indkøbscentret eller Golden Corral. Flere end en tredjedel af amerikanerne kan se i spejlet at de har et problem.

I 2008, var omkostningerne i USA der har direkte tilknytning til fedme $147 milliarder, men vi står overfor en mangfoldighed af andre problemer der er et direkte resultat af fedme, herunder lavere lønninger, færre arbejdstimer, højere lufttrafikomkostninger, og mere forbrug af brændstof. Når vi skærer helt ind til benet da kan overvægt og fedmeomkostningerne true med at få vor nation til at gå fallit, hvis vi ikke løser problemer.

Neil Snyder is a chaired professor emeritus at the University of Virginia.  His blog, SnyderTalk.com, is posted daily, and he is the author of What Will You Do with the Rest of Your Life?

Read more: http://www.americanthinker.com/2012/01/oprah_and_the_obesity_epidemic.html#ixzz1k7HUhg52