Ungdom - eller omstændigheder?

Ungdom eller konsekvenser           

Christopher Orlet

Nutidens forældre giver altid først samfundet skylden       

Det er sandsynligvis ikke det Dr. Martin Luther ´King mente da han talte om “endelig at være fri.”

I sidste uge løslod en dommer i St. Louis syv mellemskole elever efter at hovedvidnet ikke dukkede op til en afhøring. De unge var anklaget for at banke en lokal mand næsten til døde. Hvad havde den stakkels mand dog gjort for at gøre sig fortjent til en sådan behandling? Ingenting! Han var blot på vej hjem fra supermarkedet. Det viste sig at angrebet var del af en poplær dille hos de lokale unge - ved navn ‘knockout spillet´skønt det absolut ikke er en leg. En ældre mand er allerede død som følge af et lignende overgreb.

Efter afvisningen af sagen fejrede de unge det i Retsbygningen med ‘high-fives’ til hinanden.

Politiet havde arresteret de unge bøller efter de havde pralet med gennembankningen på en Facebook side. Åbenbart troede teenagerne, at samfundet ikke kunne gøre dem noget, selvom de offentligt mæskede sig i deres forehavende. Det viste sig de tog fejl. 

   
       

En af de unge indvilligede i at vidne. Imidlertid fik vidnet, 13 årig pige, meget hurtigt andre tanker, uden tvivl efter hun blev truet på livet. Nyhederne synes at forstærke den holdning (der allerede er fremherskende blandt unge ude på landet) at St. Louis er kun et skridt fra Helvedet, regionens mest voldelige, en udgave af “Escape fra New York,” science-fiction filmen, hvor byen er forvandlet til et gigantisk sikkerhedsfængsel uden vagter. (Ironisk nok, blev John Carpenters film ikke optaget i New York, men netop St. Louis,)

Det er velkendt, at de som er ved at blive voksne kan have en agressiv opførsel, en mangel på empati, og deres manglende evne til at overskue de langtrækkende konsekvenser. Sådan har det altid været. Det er derfor forældrenes disciplin er så betydningsfuld. Kendsgerningen at overfaldspersonerne fik lov til af fejre i Retssalen efter de med succes havde intimideret et vidne (normalt en klasse C forbrydelse) illustrerer at de er uden ansvarlige voksne i deres liv.

Jeg formoder de fleste læsere, ikke er i stand til at forestille sig at leve i en verden, hvori handlinger ikke har konsekvenser. Hvis jeg i min ungdom havde begået en sådan barbarisk handling -- hvilket ville have været usandsynligt, i det mindste af frygt for mine forældres reaktion -- da ville min far have fået mig til at undskylde overfor ofret, derpå slæbt mig hjem ved øret, hvor jeg ville have fået besked på selv at vælge kæppen. Hvis jeg endog havde formastet mig til at true et vidne, ville jeg være blevet beordret til at forsvinde til en militæruddannelse.

Tilbage dengang var voksne langt mere vante til at stole på de såkaldte myndigheder. Hvis en en elev fik dårlige karakterer i skolen, gav forældrene meget sjældent skylden på lærerne. Hvis et barn blev samlet op af politiet for butikstyveri, skammede barnets forældre sig inderligt over sig selv og deres barn, de lod ikke skammen, vreden gå ud over myndighederne. (Denne blind tillid til myndighed er årsagen til at de forskellige gejstlige misbrugsskandaler kunne fortsætte så længe).  

I dag er samfundet faldet i en helt anden grøft. Det er myndighederne der opfattes som utroværdige. I forstæderne lægger forældre med stor sandsynlighed skylden på lærerne hvis deres lille ‘pus’ har en elendig akademisk præstation. I den indre by beskylder forældre politiet for at være racistiske.

En mor til en mistænkt teenager sagde: “De tog mit barn ud af skolen i håndjern. De låste mit barn inde .....Hun måtte undvære Halloween, Thanksgiving, Jul, fødselsdag og Nyt år. Jeg måtte se på mit barn græde hver gang jeg kom derned ....man kan ikke lade et uskyldigt barn være et sådant eksempel.”

Samtidig har befolkningen i Missouri svaret på disse hændelser ved at bevæbne sig. Statens lovgivere vedtog en tilføjelseslov i 2003, om skjul - og bær våben. Nu når udenbyskommende besøger byen til et bådshow eller en sportsbegivenhed ankommer de ofte med et ladt våben skjult under forsædet. Hvordan har det så virket? Det har vist sig at være en godtepose for kriminelle der sværmer rundt på P-pladserne under sportsbegivenheder, smadrer bilernes ruder og får sig dermed et mindre våbenarsenal. Borgmesteren i St. Louis har svaret igen ved en større tilstedeværelse af politi under større koncerter og sportsbegivenheder. Næste skridt, må man formode er en erklæring om undtagelsestilstand.

Det 52 årige offer fortalte en lokalavis at nogle få dage efter de mistænkte var blevet løsladt mødte han to af dem (han genkendte dem fra Retssalen) udenfor det samme supermarked. Den ene af gik dem hen til ham og lod som om ha ville slå ham i ansigtet. De gik da bort derfra storgrinende

Deres mødre ville have været stolte. .

                    
                
     
Christopher Orlet writes from St. Louis and is a frequent contributor to The American Spectator

http://spectator.org/archives/2012/01/19/youth-or-consequences