Dødsstraf for og imod!

Bro over Dødsstraf splittelsen

Dennis Prager

Jeg vil gerne komme med et enkelt forslag, der hvis det indføres kunne genere en ret så stor del af den allermest værdifulde ressource: Moralsk Klarhed.

Det drejer sig om Dødsstraf.

Modstandere af den ultimative straf for mordere argumenterer med, at Staten ingen ret har til at tage en morders liv. Tilsyneladende er der en kendsgerning som frasigerne glemmer eller overse, og det er at Staten handler på vegne af den myrdede person og den myrdede persons familie, ikke på vegne af samfundet.

For at gøre dette så klart som muligt, følger her mit forslag:

Amerikanerne bør være i stand til at erklære, hvad de ønsker Staten kan gøre på deres vegne, hvis de bliver myrdet. De som ønsker Staten holder morderen i live i alle vedkommendes leveår skal bære, lad os sige et grønt armbånd eller en grøn mærkat på deres førerbevis eller nummerplade.  De som ønsker deres dømte morder skal lide dødsstraf kan have et rødt armbånd og/eller en rød mærkat på deres førerbevis eller nummerplade.

Ligesom jeg har en lyserød “donor” cirkel på mit førerbevis der signalerer at i tilfælde af min død ønsker jeg at videregive mine organer for at hjælpe nogen der kunne have brug for dem for at vedkommende kan fortsætte livet, så ønsker jeg at gøre det kendt, at hvis jeg bliver myrdet så ønsker jeg ikke nogen morder holdes en dag længere i live end loven nødvendiggør.

Der er et antal grunde til at anbefale en sådan politik.

For det første, som bemærket, så er det afklarende for individet. Det er langt lettere at have en holdning til det abstrakte, end når det rammer en selv. Det er en ting at være imod dødstraf, når andre slås ihjel, men hvis du skal beslutte, hvad der sker, hvis det er dig der myrdes, da fokuserer sindet med større klarhed.

Før du beslutter, hvilken farve du vælger så lad os forestille os du er en kvinde der er blevet voldtaget knivstukket og  - død. Og lad os yderligere forestille, at hvis dette skete for hende, så har hun nu noget at skulle have sagt i beslutningen om hvad der sker med den person der gjorde det mod hende. Hun er ikke længere et tavst lig. Hendes stemme vil blive hørt, måske endog være afgørende for hendes drabspersons skæbne.

På samme måde vil kvinden der virkelig er imod død for nogen morder, uanset hvor rædselsvækkende og sadistisk hans handling er, nu også have en evne til at kunne tale fra graven. Uanset hvor meget hendes familie søger at få en dødsstraf for morderen, da vil familiemedlemmerne ingen indflydelse have. Enhver kvinde - eller mand - der med stor lidenskab er imod dødsstraf under enhver tænkelig omstændighed kan nu hjælpe med at sikre, at i det mindste i hendes eller hans tilfælde da vil en morders liv, der måske kunne være taget, blive bevaret. Der er ingen mere direkte metode til at give modstandere af dødsstraf retten til at skulle have noget at bestemme over en morders skæbne.

For det andet, giver et sådant valg individet stor indflydelse. Modstandere der liver i Teaxs, som er for dødsstraf, for eksempel, kan nu have indflydelse på en sag af stor moralsk betydning. .

Og de som går ind for dødsstraf i stater der enten har lovligt eller de facto afskaffet dødsstraffen får igen en følelse af indflydelse over deres liv (eller død, for at være præcis).

Hele det amerikanske eksperiment har været forudbestemt til at give enkeltindividerne så meget kontrol over deres eget liv som muligt. Men dette er blevet undermineret i de sidste 50 år, mens Staten er blevet mere og mere magtfuld. At give mordofrene indflydelse på deres morderes skæbner ville være et lille, men symbolsk betydeligt skridt hos amerikanerne i at få genskabt individets betydning. Det er svært at forestille sig en mere passende arena end at bestemme hvad der skal ske med den person der myrdede dig.

Lige så dystre tankerne om din morder kan være, så tænker vi alle over det. Og jeg tror ikke jeg taler udelukkende på egne vegne når jeg siger, at jeg ville hvile en smule mere roligt og bedre vidende at hvis jeg blev myrdet, da ville min morder ikke få lov til at se TV, læse bøger, dyrke motion, udvikle venskaber med mennesker inden- som udenfor fængslet, surfe på internettet, synge, lytte til musik, få sine sygdomsproblemer behandlet, og få besøg af elskede mens jeg ligger i min grav.

Med hensyn til de som er imod dødsstraf så vil de også være i stand til at hvile i mere harmoni. De vil være forsikrede om at selv mænd der kom til deres hjem, voldtog alle kvinderne i deres familie og derpå satte ild på huset med familien indenfor - som det skete i Connecticut for nogle få år siden -- aldrig vil blive slået ihjel af Staten.

For det tredje ville det være interessant at se om disse farvede kodearmbånd, førerbeviser havde nogen indvirkning på, hvem der bliver myrdet. Helt klart, når mordet er en forbrydelse begået i jalousi, så er det vanskeligt at forestille sig at en potentiel morder ville være hæmmet i at dræbe nogen når vedkommende ser det røde armbånd eller en rød prik på nummerpaden. Men forbrydelser af den art straffes sjældent med døden. På den anden side, i mord der ville være overlagte forbrydelser, er det muligt (ikke nødvendigvis sandsynligt, men muligt) at en morder (eller endnu mere sandsynligt, hans medgerningsmand, hvis der er en) muligvis ville genoverveje at myrde ofret.

For det fjerde, det at vælge en farve på armbåndet eller mærket på nummerpladen eller førerbeviset det tvinger ikke kun mennesker til at tage stilling til deres samvittighed, men det vil uden for al tvivl igangsætte dybdeborende diskussioner med andre.

For at nævne et eksempel, så kan det helt sikkert hjælpe singler der går på date. Hvis du er imod dødstraf, og din date kommer kørende med et rødt armbånd og/eller det røde mærke på nummerpladen så vil du have, enten en langt mere omhyggelig diskussion, end du ellers ville have der ved måltidet, eller du vil kunne spare dig tiden og udgiften ved daten som sandsynligvis alligevel intet ville føre til.

Dette er nogle af argumenterne for planen. Jeg kan ikke komme i tanke om et godt argument imod den -- medmindre du er en modstander der er bange for at se rødt.

http://frontpagemag.com/2012/02/22/bridging-the-death-penalty-divide/2/