Fædre - om Jeres døtre!

Fædre: Om Jeres døtre

Don Cobb

Fædre er hovedårsagen til at jeg har en sådan utrolig sikkerhed i mit job. Misbrugs- og alkoholcentre over hele landet kan sende Jer amerikanske Fædre overalt en venlig hilsen. Nuvel, til i det mindste halvdelen af Fædrene. 

For ser du ved at have arbejdet med afvænnede stofmisbrugere og alkoholikere i næsten 20 år har jeg opdaget mange fælles træk. Det ene (som sådan set ikke har relation til denne artikel) er at stofmisbrugere og alkoholikere har en intelligens over gennemsnittet. 

Jovist, ved jeg godt, at deres opførsel ikke vidner om det når de drikker eller bruger stoffer. Men helt sikkert er en af grundene til at mænd, og kvinder bliver selvcentrerede, at de 'opdager' at de er mere intelligente end de fleste andre. Derfor har de en tendens til at stole på deres egen forståelse af tingene fremfor at søge råd hos andre. Jeg vil komme mere ind på, hvordan det selvcentrede manifesterer sig hos de som har et afhængighedsproblem, men lad os nu komme tilbage til endnu et fremtrædende træk som de afhængige har: Problemer med Fædrene. 

Skilsmisse betyder typisk at Faderen 'fjernes' fra hjemmet. Børnene bliver oftest hjemme hos Mor, og Far bliver en weekend besøgende - i bedste fald. På grund af Mors desperate behov for en Fars kærlighed vil hun almindeligvis søge efter en der kunne udfylde det hul der er i hendes hjerte som fremkom på grund af hendes egen Far. Derfor, på grund af skilsmissen, forlader Far sine børn for at undslippe sin hustru, og Mor fokuserer på at finde en anden mand der kan udfylde tomrummet, der kun kan udfyldes af hendes Far, og børnene har nu mistet såvel Far som Mor takket været skilsmissen. 

Selv når Mor finder det hun anser som en passende mand der kan overtage Fars plads er børnene dog stadig forladt, når Mor bliver besat af sin nye "kærlighed" (i grunden kun desperation - maskeret begær eller lettelsen der opnås fordi "nogen elsker mig").

Et nyt problem indledes når børn og den "nye Far" for første gang kæmper om førstepladsen i deres Mors hjerte. Det er slemt nok at Far er borte, og Mor, hvis hun er intelligent og intuitiv og medfølende bør anerkende, at hun nu har brug for at at gøre noget særligt for tabet af Fars kærlighed i hjemmet. Logisk set, skal Mor bringe mere kærlighed på 'bordet' nu for at sikre sig, at hendes børn får den kærlighed de har brug for at føle sig sikre og godt tilpas, men den samme selviskhed der oprindeligt afstedkom skilsmissen fortsætter med at ødelægge hendes børns liv yderligere når børnene kan se Mors manglende evne til at klare et sundt forhold. At knytte en 'fremmed' til familien løser ikke altid problemet. 

Skilsmisse er helt sikkert et tegn på følelsesmæssig umodenhed. Det kan være ved at man måske til en begyndelse har opfattet begæret, eller det at man "er forelsket," helt forkert, eller at man er uvillig til at vise troskab over for ens forpligtelser i ægteskabet, så er det dog følelsesmæssig umodenhed der er hovedårsagen til Amerikas høje skilsmisseprocent. At to voksne ikke kan regne ud, hvordan man lever sammen eller, hvordan man bliver forelsket igen siger masser om begge forældre. Det er imidlertid ikke begyndelsen og afslutningen på denne klumme. Næ nej, det er blot toppen af isbjerget. 

At skilsmisseprocenten er oppe ved de 50 for såvel religiøse som ikke-religiøse samfund viser nogle meget åbenbare pointer, som jeg er taknemmelig for, at jeg får lejlighed til at gør opmærksom på i dag. Fordi amerikansk Kristendom er kommet under angreb, udvandet og fortyndet næsten til ukendelighed nu om stunder, er det usandsynligt at selv trofaste kirkegængere faktisk går på den sti Jesus opmuntrede os til at vandre på. Og interessant nok, at kende Jesus det er bare ikke nok til at redde et ægteskab. At kende nogen er ikke nok til at forandre en persons liv. Det er den proaktive handling i et forhold der afslører visdommen, kundskaben og frugten der giver kærlighed, det være sig et venskab, familiemæssigt eller et romantisk kærlighedsforhold. 

Hvad så nu med dig Far: Du vælger at forlade dine børn så de kan vokse op hos en kvinde som du nægter at bo sammen med. Forstår du, hvad jeg netop påpegede? Du valgte at forlade dine egne børn, overlade dem til en kvinde, som du selv ikke ønsker i dit eget liv længere. Jovist du er helt bombesikker på, du vil besøge dine børn i weekenderne, hvis Mor nu giver dig lov, og udover det, var du alligevel ikke opmærksom, aktiv, i deres liv. Derfor skal dine sønner vokse op hos Mor, under indflydelse i det meste af deres liv af en person du nægter at bruge tid på eller endog søge hjælp hos for at løse problemer i dit forhold med hende, og dine drenge bliver opdraget af en kvinde. Hvor er det flot. Eller ikke flot? 

Hvad med dine døtre? Dine døtre har brug for deres Fars kærlighed måske mere end du er klar over, da du indvilligede i skilsmissen, eller værre endnu, udfyldte papirerne for at kunne forlade dine børn og overlade dem til at leve med denne kvinde, du selv ikke ville leve sammen med. Selv når Far er i hjemmet, hvis han ikke deltager aktivt i sin lille piges liv, dukker op ved alle de særlige begivenheder i hendes tilværelse, fødselsdage, sportsbegivenheder, afdansningsballer og koncerter og så videre, så har Far på mest effektive vis forladt sin datter, trods det de bor under samme tag. Hun har brug for at vide at Far elsker hende. Det er en særlig kærlighed, som Mor ikke kan give, denne kærlighed mellem en Far og hans datter. Det er en unik kærlighed der vil berøre pigen resten af hendes liv, denne Fars kærlighed. 

Nægt hende det forhold og hun vil ofte skeje ud i sine teenageår for at udfylde den plads i hendes hjerte som hun nu føler hun bedst kan, og ikke være klar over og på desperat vis søge den unikke kærlighed som kun en Far kan give hende. I denne desperate søgen begynder døtrene imidlertid ubevidst at søge efter accept, og noget der kunne ligne se ud som kærlighed, ved at overlade deres kroppe -- og deres jomfrudom-- til drenge de knap kender. 

De indser ikke, hvorfor de gør sig selv til sexlegetøj for drengene i skolen, og hvis drengen hævder han elsker dem, er det vel helt i orden at komme i seng med dem og give sig selv helt hen -- i fysisk forstand -- til drenge der alt for ofte, ikke er gamle nok til at have et arbejde. Ikke alene er de drenge hun inviterer ind i sit liv uden beskæftigelse, men de er oftest slet ikke interesserede i, eller ikke i stand til at vise den kærlighed din datter faktisk søger. De ønsker blot at nyde din datters krop. Fordi du har forladt din datter, da du forlod ægteskabet, har du nu overladt din lille pige til drengenes for godt befindende, drenge der sandsynligvis blot vil bruge hende til sex. 

Dette er ikke nødvendigvis dårlige drenge. Disse drenge har selv deres problemer at kæmpe med, ved at være vokset op i et dysfunktionelt Amerika, i store træk som din lille pige. Det, og den kendsgerning at naturen lader dem blive mænd på måder som vort samfund har oversat til "Se at få et knald." 

Derfor går mange piger ind på den vej, og det har de forresten gjort lige siden Mor begyndte at gå på arbejde, (i 1960'erne), så det faktisk synes at være normalt nu for piger at være sexobjekter for drenge i de større klasser og på gymnasiet, med forældre der forsvarer deres børns ret til at afprøve seksualiteten og endda godkender at der sættes kondom-automater op i omklædningsrummene. 

Ser du, din eks-kone er ikke i stand til at beskytte din datter fra drengene der opfatter din datter som et 'bytte.' Din eks-kone vil sandsynligvis anse det for normalt at din datter afprøver seksualiteten i hendes teenageår, selvom hun dermed bliver en hore i skolen. Det er normalt for hende og med god grund: Hun havde sandsynligvis heller ikke noget godt forhold til sin Far. Hun kom igennem skolen i søgen efter kærlighed og også på alle de forkerte steder. Det er "normalt" for din eks-hustru at din datter benyttes som et sexlegetøj for drenge der er bedøvende ligeglade med din datters følelser eller om hendes fremtid. 

Det kaldes en "generationsforbandelse." Venstreorienterede og progressive har overgivet sig til denne kedelige opførsel, og det er disse forældre der kræver at der opsættes kondom-automater op i omklædningsrummene på gymnasierne, for at deres døtre ikke skal blive gravide med deres drenge. De er forældrene der ønsker sexuddannelse skal indføre i børnehaveklasserne og at der i den almindelige skole skal undervises i, at homoseksualitet er "normalt" når det helt klart ikke er det. Forstår og indser du nu den dynamik du har sat i værk, Far? 

Ved at forlade din hustru og familie har du forladt dine børn. Du har ladet dem være ubeskyttede af din kærlighed og dit nærvær, og du har overladt dem til den nåde - hvis der er nogen, og det er der sædvanligvis ikke - hos drenge der vokser op for at blive seksuelle 'rovdyr,' fordi, jovist, der er mere - de blev forladt enten fysisk eller psykisk eller følelsesmæssigt af deres Fædre og de søger også, ubevidst, kærligheden på alle de forkerte steder. Den kærlighed som kun kan videreformidles af dig: Far. 

Derfor lad os se på det igen: Ved at nægte at ville lære, hvordan man elsker sin hustru, gøre et studium af hende som Guds ord opfordrer os til, forlader du den kvinde du har forpligtet dit liv til foran Gud og alle dine venner, og du overlader dine børn til at vokse op og/eller i det mindste være underlagt det eventuelle fjols som din "uegnede" hustru bringer ind i deres hjem. Du betror din datter et liv, hvor der er et tomrum i hendes hjerte, et tomrum som du formodedes at skulle udfylde, og du nægter hende den erfaring det er at have en Far der elsker hende mere end nogen andre på planeten nogensinde vil være i stand.  

Også I sønner, I bliver også opfostret af en kvinde der ikke forstår hvad det vil sige at være en mand, derfor har du betroet dem til et liv med i dysfunktionelle forhold med kvinder mens de forsøger at finde hoved og hale på sig selv og hvad det vil sige at være en mand. Og ja, den kvinde du har tvunget dem til at vokse op sammen med er den samme kvinde du nægtede at bo sammen med. Interessant. 

Forekommer det retfærdigt? Ligner det en retskaffen mands handlinger, en der bekymrer sig om sine børn? Har dine børn virkelig fortjent det du har påtvunget dem? Men Hallo, du har jo din FRIHED, ikke sandt? Du kan søge efter din længsel for kærlighed alle de forkerte steder, samle op (rovdyr) nye godtroende kvinder der ikke har nogen som helst ide om at de blot er involveret i 'generationsforbandelse' som du fik overladt af din Far, og de indser ikke, at du faktisk ikke elsker dem overhovedet, men blot ønsker at komme i seng med dem så du kan benytte deres kroppe og lade som om de har omsorg for dem kun, fordi nogen er villige til at være sammen med dig seksuelt. 

Men hvis det virkelig handlede om kærlighed, i dette dit liv Far, ville du ikke snarere være blevet i hjemmet med dine børn og beskyttet dem, ydmyge dig selv, sætte dine egen interesser til side på alle måder for at dine døtre og dine sønner ville kunne få gavn af at have en elskende Far i hjemmet og i deres liv, en som bekymrer sig så meget om dem, og som elskede dem så meget at intet offer var for stort, hvis det var for deres skyld?

Hvis dette drejede sig om at være en retskaffen mand, en mand med integritet ville du da ikke have investeret i så mange rådgivninger eller samlivsseminarer det måske ville have krævet for at du og din (nu eks) hustru kunne skabe en familie sammen, opdrage børnene sammen, få et tættere forhold som ægtepar, og lære, hvordan man overvinder vanskeligheder og hvordan man ser bort fra individuelle selviske interesser? Således at dine børn kunne se, hvordan en mand med integritet og dømmekraft ser ud, og hvordan en Stor Far ser ud sådan helt tæt på, så dine sønner kunne blive ligesom dig -- fordi det var det de ville -- og så dine døtre kunne lede efter en ung mand med integritet for en dag kunne blive hendes ægtemand? 

Javist, jeg er helt sikker på, at var yderst vanskeligt at være sammen med "hende." Jeg ved hvordan "hun" var. Næ, faktisk ikke. Jeg har prøvet det og gennemlevet også det, Far. Jeg taler ikke som en der fordømmer lige nu, selvom det godt kunne virke sådan, mens du læser det, hvis du stadig orker at læse med. Jo, jeg ved at "hun" var vanskelig og ufornuftigt og svær at leve ammen med og undertiden helt umulig. Jeg ved det godt. Jeg ved det fordi jeg har været igennem sådanne faser. Dem alle. Og ved du hvad...?

Det har du også. Men du havde ikke behøvet at forlade din lille pige blot fordi du ikke have modet til at gennemgå nogle problemer i dit ægteskab. Din lille pige burde ikke betale for din "frihed" fra den forpligtelse du kom med på din bryllupsdag overfor Gud og foran dine venner. Hun betaler imidlertid prisen nu. Hun vil højst sandsynligt også blive nøjagtigt som din eks-hustru, sådan i store træk, fordi du ikke er der hver morgen og hver aften for at opdrage hende. Din eks-hustru gjorde det. Din eks der var så helt umulig stod der med dine sønner og døtre og opfostrede dem det bedste hun kunne, og det uanset om du betalte dine børnepenge eller dukkede op i weekenderne eller blot hver anden weekend, for at dog at gøre noget for dem. Derfor er din datter, opfostret af en kvinde der blev forladt af sin Far og nu af sin ægtemand, i en andens hænder nu, ikke dine. 

Men ikke kun det, det er højst sandsynligt at jeg en dag møder din datter eller din søn. Ser du, jeg arbejder med behandling af stofmisbrugere. Langvarig, vedvarende afvænningsbehandling hvor de mest fortabte unge der er vokset op som fortabte voksne dukker op hver dag, og beder om hjælp, og kærlighed og en chance for at få en ny begyndelse på livet´, fordi det liv de fik 'tildelt' ikke indfriede deres behov. De har problemer med vredesudbrud, problemer med at de er blevet forladt, problemer med selvværd, problemer med stoffer, problemer med alkoholisme, problemer med deres egne børn der er blevet fjernet fra dem af systemet der ikke aner hvordan man behandler disse problemer, derfor ender disse unge på min klinik. 

De gode nyheder? Mine ansatte og jeg elsker dem som du ikke gjorde. Vi henviser dem til en anden Far der elsker dem mere end selve livet. Vi lærer dem en ny måde at leve på, til trods for at de er brudt ned, og deres problemer med kvinder og mænd, og deres vrede og uforsonede følelser, og deres domme, og deres manglende evne til at give ord til deres dybfølte tristhed, og deres tomhed over deres forhold eller mangel på forhold til Far. Vi lærer dem, hvordan de kan finde ordene så de kan komme til udtryk, så de kan høre sig selv udtrykke dem, således at mareridtet kan blive virkelighed og de græder de tårer der skal til at form at finde en løsning på livet med eller uden dig, Far. Jo, de gode nyheder er at vi elsker dem som vor Himmelske Fader elsker dem...fordi vi også har været dem, engang. Vi levede næsten på samme måde som de gør. Vi fik viden om vor Far der er i Himmelen, der elsker os ligesom han elsker dine børn. Vi fik vished om hans helbredende kærlighed som kun Han kan tilbyde frit. 

Vi vil også introducere dine børn for Ham, vor Fader, som er i Himmelen. Det er den mest storslåede kærlighed nogen af os nogensinde har erfaret. Men hvor meget mere ville vi ikke alle have kunne drage gavn af hans kærlighed om vi dog skulle møde ham midt i vor nedbrudte tilstand, men i stedet måske fordi vor egen jordisk Far, kunne have introduceret os for Ham således at vi kunne have erfaret al den kærlighed som vor Skaber har sat til side for os fra begyndelsen? 

Overvejer du at lade dig skille lige nu? Gør det venligst ikke. Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil møde din datter eller søn. Helt sikkert. Jeg er velsignet ved enhver person der kommer til os, som ikke tager en overdosis, eller ender i fængsel i meget, meget lang tid. Men før du udfylder skilsmissepapirerne skal du spørge dig selv om det er sådan du ønsker det skal gå. Forlad ikke dine børn i stikken, fordi det er jo det du gør hvis du lader dig skille fra din hustru, du efterlader dem, bliver en deltidsfar, underlagt hvem som helst din hustru møder og bringer hjem, og de slippes løs i skolen som bytte for rovdyr, eller bliver et rovdyr for andre nedbrudte børn som dem. 

Sådan behøver det ikke gå for dig. Nej virkelig ikke. Hvis du har brug for hjælp så ring eller email mig på et tidspunkt. Kontakt en ægteskabsrådgiver og familievejleder og brug den tid der skal til for at samtale med dem. Hvis du ikke kan swinge med dem, så ring til en anden, og endnu en anden, indtil du finder en som du tror kan hjælpe dig med at bevare dit ægteskab. Sandheden er at du blot vil bringe dine problemer ind i det næste forhold, hvis du beslutter dig for skilsmisse nu. Det behøver ikke gå sådan i denne din livsberetning. 

Vær en mand. Søg hjælp. Gør det for dine børn, hvis du ikke vil gøre det for dig selv. Men gør det. Lær hvordan man kan blive en god ægtemand, og hold op med at bekymre dig over hvor dårlig en hustru hun er. Når du har lært at blive en god ægtemand, en retskaffen mand, en god Far og forsørger og partner så vil hun blive en god hustru. 

Det garanterer jeg. 

© Don Cobb


http://www.renewamerica.com/columns/cobb/100719