Kan man lovgive om lykke?

Regeringen kan ikke gøre os lykkelige

Det er frihed, ikke regeringsprogrammer der gøder jorden for livskvalitet.

John Stossel
                                

I Uafhængighedserklæringen kaldte Thomas Jefferson det at stræbe efter lykke en umistelig ret. Det var en radikal holdning. I det meste af historien tænkte de fleste mennesker ikke på at stræbe efter lykke. De havde for travlt med blot at forsøge på at overleve.

Så fulgte den liberale revolution baseret på forestillingen om individuel frihed. Kun da begyndte de at overveje at lykke måske er mulig her på jorden.

Uheldigvis er retten til at stræbe efter lykken blevet perverteret hen ad vejen til en regeringsstøttet rettighed til lykke.

                            

Den britiske premierminister David Cameron siger, “Der er mere i livet end blot penge...Det er på tide vi sætter fokus ikke kun på BNP, men på SKL - Større Kvalitet i Livet.

Livskvalitet lyder rigtig godt. Men er det noget regeringsprogrammer kan fremme?

Philip Booth, en økonom fra London’s Institute of Economic Affairs og redaktør af “… And the Pursuit of Happiness,” siger klart nej. Jeg talte fornylig med Booth og økonomen Christopher Coyne fra George Mason University, der bidrog til den samtale om et stort emne.

Da landet Bhutan fik megen offentlig opmærksomhed ved at benytte en måleenhed man kalder “Brutto National Lykke” i stedet for Brutto National Produktet, og da New York Times siger det er en “ny måleenhed for livskvalitet fra et lykkeligt lille kongedømme,” så spurgte jeg dem om der var noget om snakken?

“Det er ikke en model de fleste samfund i Vesten skulle ønske at kopiere,” sagde Booth.

Det mente jeg heller ikke. I Bhutan kan folk blive låst inde for at kritisere regeringen. USA er placeret som nummer 23 på en liste over ‘lykkelige steder.’alligevel er Bhutan placeret højere på listen.

Det er helt gak, gak, sagde Coyne. Det giver ingen mening at bedømme et lands evne til at gøre sine borgere lykkelige ved at lade det være afhængig af om udlændinge kunne ønske at flytte dertil. Det er jo helt og aldeles tydeligt, at flere mennesker ønsker at flytte til Amerika end til Bhutan. “Den måde man tænker på om dette,” sagde Coyne, “er at kendsgerningen at så mange ønsker at komme til USA indikerer, at de i det mindste anser at dér er muligheden for at stræbe efter det som gør dem lykkelige.”

Hvad gør så mennesker lykkelige? Folk fantaserer om afslapning og luksus, men de bedste data viser at sådanne ting ikke giver vedvarende lykke. Det der skal til for at opnå lykke er at man har et arbejde der tillader at man kan gå frem mod mål man finder meningsfyldte. Med andre ord, det som er vigtigt er ikke kun beskæftigelse, men meningsfyldt beskæftigelse. Derfor gælder det også at have indflydelse på sit arbejdssted. Chrysler fandt ud af, at hvis arbejderne havde mere indflydelse på samlebåndslinjen blev de lykkeligere, og bedre arbejdere. Denne frihed til at bestemme egne mål er livsnødvendig.

Andre omstændigheder der gør mennesker lykkelige er religion, at have en familie og venner man holder af, det at give til andre (ansigt til ansigt eller gennem velgørenhed) og penge.

 

Faktisk giver penge lykke, hvis man er gennemført fattig. Men når man så engang har et vist beløb - måske nok til at du ikke længere behøver bekymre dig om din families behov - så gør det at have endnu flere penge ikke megen forskel. Lottovindere rapporterer, at et år efter deres store held, er de ikke meget lykkeligere end før.

Det går imod vor umiddelbare opfattelse. Instinktet fortæller os, at velstand giver lykke. Det er en af grundene til at nogle misunder de rige og, hvorfor mangel på indkomstudjævning giver så megen frustration i dag, En journalist fra venstrefløjen skriver, “Alle modeller viser, at de mest ulige samfund er de mindst lykkelige.”

“Der er absolut intet bevis på at det er sandt,” sagde Coyne. “Selv de mest ihærdige fortalere for regerings intervention for at øge lykken indrømmer at der ikke er nogen sammenhæng.”

Det får man ikke at vide ved at læse New York Times.

De førende medier hævder, at den metode der skal til for at gøre folk lykkelige er at der en regering der beskytter dem mod uheldige omstændigheder, og som giver dem ting og sager. Forskning viser ikke det,  siger Booth.

“Faktisk, jo større regeringer er, des mindre lykkelige kan det se ud til samfundet er. Der er en direkte sammenhæng, der udelukker alt andet, mellem det at regeringen giver folk lov til at have mere frihed og og så en forøgelse af ‘livskvaliteten.’”

Alligevel går politikerne i en anden retning. Den socialist,som måske bliver Frankrigs næste præsident ønsker at sænke pensionsalderen fra 62 til 60 og indføre en “maximums-arbejdslov.”

Hvornår mon de lærer at man ikke gør folket lykkeligere ved at fjerne de muligheder de har?

John Stossel is a longtime award-winning broadcast journalist who hosts "Stossel" on the Fox Business Network. He's the author of "Give Me a Break" and of "Myth, Lies, and Downright Stupidity." To find out more about John Stossel, visit the Creators Syndicate webpage.

http://www.wnd.com/2012/02/government-cant-make-us-happy/