Ond cirkel - Vesten undskylder - muslimer hævner

Den onde cirkel med Vestens undskyldninger og muslimers vold

Bruce Bawer

En avis i et lille europæisk land udgiver nogle få tegninger af Muhammad, og millioner af muslimer bryder ud i vrede - eller i det som vi er blevet vant til at se beskrevet som vrede. En besynderlig præst i en lillebitte kirke i Florida truer med at ødelægge en Koran og millioner af muslimer går bersærk med samme vrede. Nogle NATO soldater brænder utilsigtet nogle kopier af Koranen og millioner af muslimer bryder, endnu en gang ud, i vrede.

Og øjeblikke senere er masser af mennesker blevet slået ihjel. Vestens ambassader er blevet vandaliseret, uorden og uro af enhver begribelig slags er indtruffet. Og i mellemtiden er luften tyk af undskyldninger

Nej, selvfølgelig ikke undskyldninger fra muslimske ledere over den primitive, brutale og morderiske opførsel af deres medtroende, men undskyldninger af Vestens ledere, fordi nogen, et eller andet sted tegnede noget eller ødelagde en bog.

Det er gennemført absurd. Og dog har utallige politikere i Vesten sammen med journalister, intellektuelle og andre højt placerede klovne for lang tid siden vænnet sig til at diskutere dette sludder på allerhøjeste alvorligste plan. En muslim et eller andet sted på planeten vurderer at det at brænde en Koran, tusinder af kilometer fra, hvor han befinder sig, forårsager ham ubeskrivelig ulidelig personlig smerte. Og i verden der flyder over med autentiske grunde til følelsesmæssig uro, tages denne udtalelse, ikke som en åbenlys løgn, men som et oprigtigt udtryk for lovlig ængstelse man skal være opmærksom på, herunder Præsidenten for United States of America.

           

Kort sagt, Vestens verden - den civiliserede, moderne verden, den verden der er bygget på fornuftens søjler og Oplysningstidens værdier - har i de senere år, i multikulturalismens navn besluttet at reagere med respekt på udtalelser og væremåder som vi ville le ad, som gennemført ikke fornuftige, hvis de stammede fra vor egen civilisation.

Og således, som jeg siger, flyder undskyldningerne som et Niagara - undskyldninger fra alle, fra præsidenten og nedefter: Generaler, ambassadører, ministerembedsmænd. Og des mere inderlige og talrige og overdrevne undskyldningerne vi kommer med for det nuværende “vås” er, des mere “følsomme” bliver de “krænkede,” således at næste gang de kan finde en anledning til at være ‘mopsede’ jo højere vil deres skrig, sammen med formodet opstand være, og des mere voldelige vil deres anti-Vesten handlinger fremstå.

De vil forvente endnu mere inderlige og medfølende undskyldninger, og dem får de så. Således fortsætter det i en tilsyneladende evig cirkel: Men jo mere vi bliver indspundet i at svare dem i overensstemmelse med deres særegne udsøgte “følsomhed,” des mere og mere “følsomme” bliver de, des mere vil vi rent bogstaveligt bukke og skrabe for dem, og så videre.

Det er et uhørt, nedværdigende og et uciviliseret skuespil, og det gør grin med det at kunne give en forsoning (uanset om det er bevidst eller ej, ved ord eller gerning) og at udtrykke en alvorlig anger, og at blive alvorligt fornærmet og at modtage en oprigtig undskyldning.

Dette er ægte og meningsrige og vigtige etiske koncepter. De har at gøre med anerkendelsen af moralske forsømmelser og genskabelsen af anstændige og ordentlige forhold mellem ansvarlige mennesker der lever i frie samfund. De spiller en grundlæggende rolle i det sunde forhold med at give og modtage i civiliserede samfund - hvilket vil sige, samfund der er grundlagt på, ikke trusler, bøllemetoder, vendettaer og despotismen fra religiøse fanatikere, men med grundlag i en fælles hengivenhed for individuel frihed og en fuldgyldig gensidig respektfuld tolerance for forskelle der ikke sætter den frihed i fare.

Men det vi har været vidner til i den senere tid, og det vi faktisk, har bevidnet, med det som synes stadig større hyppighed lige siden fatwaen mod Salman Rushdie har intet som helst at gøre med civiliserede menneskelige relationer. I den ene hændelse efter den anden, er der forekommet en stadig øgende grotesk forvrængning i forholdet med graden af undskyldning og graden af det som er gået forud for undskyldningen. Det er en foruroligende og uværdig udvikling.

Ved at tillade at vi blive draget ud af den vej, har vi også efterladt langt bag os ‘Riget’ af normale, menneskelige, fornuftige handlinger og er gået ned i forsoningens afgrund, til en situation der ikke kun kun drejer sig om ‘fornærmelse ‘ og ‘undskyldning i enhver civiliseret forstand, men snarere  om den barbariske udnyttelse af de disse civiliserede koncepter - en udnyttelse hvis formål er intet andet end manipulation og, med tiden, den rolige tilegnelse af magt. Det er kort sagt en slags Jihad.

Hvad mon bliver det næste? Det minder mig om de “To minutter had” i bogen 1984 - et dagligt ritual, hvor det psykologisk tyranniserede folk i Oceania vises en kort film beregnet på at få dem ophidset til et galsindet rituelt had mod Oceanias fjender, interne som udefrakommende. Hvorfor ikke benytte dette koncept og vende det til så det passer til de faktiske omstændigheder i nutiden - med andre ord, tvinge enhver i Vesten til at se en tominutters film hver dag, der opmuntrer dem til at blive fyldt med skyld og føje sig for selvbebrejdelse over enhver mulig udtalelse eller handling hos nogen vesterlænding, hvorsom helst, som en eller anden muslim hvorsom helst, måske muligvis vil blive fortørnet over?  

En film der ville inspirere seerne til at søge at overgå hinanden i intensitet og den dybfølte grådfyldte anger og i bønfaldelser om tilgivelse, ikke sandt? Med andre ord, en “To minutters kryben i støvet.” Jeg er sikker på der er masse af filmskabere i Hollywood der med glæde vil påtage sig jobbet, og som kunne få noget storslået ud af det.

About Bruce Bawer

Bruce Bawer is a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center and the author of “While Europe Slept” and “Surrender.” His new Harper Collins e-book, "The New Quislings," about the Norwegian Left's exploitation of the July 22 mass murders in Norway, is now available.

http://frontpagemag.com/2012/02/28/the-vicious-cycle-of-western-apologies-and-muslim-violence/2/