torsdag den 1. marts 2012

Religiøse krav i sundhedsvæsenet?

Religiøse hospitaler og lægeløftet

Bernie Planck

Det er egenligt ret enkelt. Lad os formode du arbejder for en papirfabrik der tilfældigvis er den største i byen. Lad os nu formode at Jehovas Vidner køber virksomheden, fordi de har brug for papiret til deres traktater. Lad os nu yderligere formode, at de laver om på en sundhedsplan i virksomheden således, at man ikke giver lov til blodtransfusioner, fordi det jo er imod deres religion.

De burde ikke have lov til at dit liv kommer i fare på grund af deres relgiøse tro vel? Det synes jeg ikke. Jeg forventer at nogen vil komme med det forslag, at hvis du ikke kan lide din arbejdsgivers sundhedsordning så kan du altid finde et andet arbejde. Miste din anciennitet og muligvis en del af din pensionsopsparing, flytte til en anden by og håbe at en religiøs organisation ikke køber virksomheden eller bygger et hospital i den nye by.
 

Lad os nu formode at din by kun har plads til et hospital og at der allerede er et katolsk hospital. Som jeg påpegede i min artikel, Muslim Cabbies and Catholic Hospitals, så vil dette gøre det økonomisk umuligt for et ikke tros-baseret hospital at slå sig ned i din by. Hvad galt er der så i det, spørger du? Igen fra min artikel:

Hvis en fattig, ikke-katolsk, kvinde ikke kan få en helikoptertur til et andet hospital og der er virkelig brug for at hun får foretaget en abort, og derfor er ‘låst’ fast til Mother Cabrini’s eller St. Vincents Charity Hospital, ja så vil hun dø. Nu kunne du muligvis indvende hvis der nu ikke var andre hospitaler i nærheden, var det så ikke bedre om hun i det mindste var på et hospital fremfor ikke at være på et hospital? NEJ. Hvis det katolske hospital ikke var åbnet i hendes by  da ville ambulancen have bragt hende til det nærmeste hospital, hvor hun kunne få en chance for at overlev. Og hvis katolske hospitaler blev tvunget ud af ‘branchen’ så ville der i det mindste være en mulighed for at ikke tros-baserede institutioner kunne slå sig ned..

Hvis et katolsk hospital står til rådighed, så må det tilbyde sine services ifølge den nuværende accepterede lægelige praksis, ikke noget voo-doo, magi, overtro, eller nogen anden ikke medicinsk overbevisning.

Hvis et muslimsk hospital står til rådighed, så må det tilbyde services ifølge den nuværende accepterede medicinske praksis, ikke efter Sharia tilpassede edikter fra Ulemaen.

Hvis et Scientology hospital står til rådighed, så må det tilbyde services ifølge den nuværende accepterede medicinske praksis her på Jorden, ikke medicinsk praksis der kunne være benyttet på Planeten Xenu.

Dette gæller alle områder indenfor lægeverdenen. Jeg ønsker ikke en muslimsk farmaceut der nægter mig min medicin fordi den indeholder alkohol - det rager ikke ham. Hvis han har en lægelig grund for ikke at give mig medicinen - så er det i orden.

Jeg er imod at regeringen blander sig i sundhedssystemet eller i nogen anden virksomhed i dette land; imidlertid ønsker jeg helt sikkert at regeringen gør det ulovligt for en virksomhed eller organisationen at være med til snyd. At man lader som om man er et hospital, samtidig med man nægter at behandle patienter med absolut nødvendige kirugisk indgreb udfra religiøse begrundelser -  se det er snyd.

Religion bør ikke have plads i lægeverdenen.

Jeg bliver ikke indlagt på et hospital for at min sjæl skal helbredes, jeg går heller ikke i kirke for at få behandlet et brækket ben. Lad os ikke blande tingene sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar