Stol aldrig på regeringers talmagi

Stol aldrig på regeringens tal!

John Stossel

Præsident Obama sagde i sin tale til Unionen, “Vi er allerede blevet enige om at skære ned og indføre besparelser for mere end 2 billioner dollars.”

Det var beroligende.

Det nye budget han offentligjorde i denne uge lover 4 billioner dollars i “reduktion af underskuddet” - cirka det halve fra skatteforhøjelser og halvdelen fra nedskæringer. Men som de fleste politikere vildleder Obama.

Cato Institute økonomen Dan Mitchell skærer igennem tågen for at komme ind til sandheden om de 2 billioner dollars i “nedskæringer.”

“Vi har et budget på, hvad, næsten 4 billioner dollars? Derfor hvis vi skærer ned med 2 billioner dollars,” sagde Mitchell, “da skærer vi ned på regeringen med det halve. Det lyder vidunderligt.”

Men det præsidenten talte om er slet ikke at skære ned. Politikerne blev blot enige om at, i løbet af de næste 10 år, da vil de, i stedet for at forøge forbruget med 9,48 billioner dollars, ‘kun’ forøge det med “sølle” 7,3 billioner dollars. At kalde det en nedskæring er sludder.

Mitchell kom med en analogi: “Hvad nu hvis jeg kom til dig og sagde, ‘Jeg har været på diæt i den sidste måned og jeg har taget 5 kg på. Er det ikke flot?’ Så ville du sige: “Hallo, vent lige et øjeblik, hvad er det du siger? Det er jo skørt!’ Og jeg sagde: “Jeg skulle tage 7,5 kg på, men har kun taget 5 kg på; derfor er min diæt et succes’”

Demokraterne benytter dette bedrag når de ønsker mere socialt forbrug. Republikanerne benytter det ved militærets forbrug.

Og pressen køber det råt for usødet. The Washington Post har skrevet om “drakoniske nedskæringer.”

Politikerne kender denne leg,” sagde Mitchell. “Særinteresserne kender denne leg. Alle får et større budget hvert år. ....Og vi ender, før eller senere med at blive som Grækenland.”

Vi er helt sikkert på vej mod fallit.
“Vi kan have, måske 10, 15 års advarsel. Og det som er så frustrerende er at vi ikke benytter denne fordel af at vide, hvad der vil ske, selvom vi ser disse andre lande kollapse til social kaos og uorden.”

Mitchell påpeger at politikerne end ikke behøver at foretage faktiske nedskæringer for at redde fremtiden. Hvis de dog blot forsinkede væksten hos regeringen med cirka 2% om året, da ville U.S. økonomien kunne vækste sig ud af dette rod. Men selv det vil politikerne ikke gøre.

“Idet jeg er fra Cato Institute så ønsker jeg faktisk nedskæring i forbruget. Men hvis det eneste vi gør er at få budgettet til at balancere i løbet af 10 år, hvilket er det som politikerne siger vi som et minimum burde gøre, hvis vil blot begrænser væksten i forbruget med 2% om året, hvilket er cirka den beregnede inflationsrate, så vil vil have en budget i blance i 2022....Men i stedet siger politikerne, ‘Åh, vi får drakoniske og brutale budgetnedskæringer’ ....De ønsker ikke at sætte regeringen på en diæt, selvom den diæt tillader at forbruget vokser med 2% om året.”

De fortsætter konstant med at vildlede os om, hvad deres planer vil koste.  

Præsident Bush sagde krigen i irak ville koste mellem 50 til 60 milliarder dollars. Den koster 800 milliarder dollars. Da Medicare Del A blev skabt sagde regeringen den ville koste 9 milliarder dollars i 1990. Den koster 67 milliarder dollars. De sagde at anskaffelsen af TSA lufthavnssikkerheds screeningsudstyr ville koste 100 millioner dollars. De brugte 700 millioner dollars. Alligevel rapporterer medier estimaterne som realistiske. Igen og igen slipper politiskerne afsted med at undervurdere omkostningen ved deres programmer.

Ofte går prisen op, fordi folk ændrer opførsel for at få del i de ‘gratis’ sager. Et program der skal benyttes for at hjælpe de som har et behov koster et vist beløb. Næste år koster det mere, fordi der nu er flere ‘nødlidende’ der kender til programmet og flere socialarbejdere ved, hvordan det kan udnyttes. Næste år igen, føler de som ikke er ‘nødlidende’ sig som fjolser, fordi de jo ikke får håndsrækningen, og så regner de ud hvordan de kan komme med i legen.

Så påpeger Mitchell, “hvad gør politikerne så næste år? De udvider programmet for at købe sig stemmer. Og året efter, kommer der et nyt gode til. Det er det som skete med Medicare. Det er ikke blot det at de regnede de grundlæggende estimater forkert ud. Det gjorde de virkelig. Men hver ny generation af politikere regner en ny udvidelse, nogle nye goder med ind i programmet.

Og således er vi på samme spor som Grækenland.

Konklusion: Tro ikke på politikernes tal.

John Stossel
John Stossel is a longtime award-winning broadcast journalist who hosts "Stossel" on the Fox Business Network. He's the author of "Give Me a Break" and of "Myth, Lies, and Downright Stupidity."

http://www.wnd.com/2012/02/never-trust-government-numbers/