Sydafrikas blodige frihed

Overgangen fra demokratiet som mål for slaveri

Barbara Simpson

Det er sørgeligt. Et engang velstående land, med en økonomi der trivedes er blevet vendt til en gang blodigt rod og er hastigt på vej til en 21. århundredes Tredje Verdens status.

Næ nej, det er ikke Zimbabwe, der efter at være blevet “befriet” har afviklet sig til kaos, sult og økonomisk hjælpeløshed under den valgte diktator, Robert Mugabe.

Det er et ekko af Irak, nu da det er “frit” og afholder “valg”og selvfølgelig er der det nuværende “Arabiske Forår” der af USA og Vesten fremholdes som et skridt mod demokrati og frihed.

Nå så det er det!

Den eneste person jeg har mødt som har den mest krystalklare vision om sandheden om Sydafrika, før og efter apartheid og komplikationerne for USA er skribenten, kommentatoren og jovist, virkelighedens filosof Ilana Mercer.

Hun lægger det klart og tydeligt frem, og fuldstændigt ærligt, med detaljer der skræmmer i sin nye bog, “Into the Cannibal’s Pot – Lessons for America from Post-Apartheid South Africa.”

I Mercers bog kan ses mønsteret på opløsningen af en regering og et land der mente man var på demokratiets vej da dets politikere og magtudøvere omfavnede socialismen/Marxismen. Hun undlader ingen hårde stød og det gælder både når hun skriver om sorte som hvide.

Mercer er fø’dt i Sydafrika og boede der indtil 1960’erne da hendes far Rabbi Ben Isaacson flyttede familien til Israel på grund af forfølgelse af apartheid regeringen. I 80’erne vendte hun tilbage til Sydafrika. Hun giftede sig, fik et barn og udvandrede derpå til Canada. Endelig slog familien sig ned i USA.

Jeg blev særligt interesseret i hendes bog fordi jeg har været i Sydafrika to gange, ikke som turist, men jeg brugte tiden med de folk der bor der, talte med dem, så hvordan de lever, læste de lokale aviser, og efter at have betragtet og oplevet det, ikke gennem rosenrøde briller, men som det virkelig er. Det førte til at jeg også forskede i rædslerne i Zimbabwe. Mønsteret er tydeligt og næsten identisk.

Uheldigvis fortsætter vort lands blindhed, her fornylig med U.S. Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg der rejste til Afrika.  

Hun besøgte Tunesien og især Egypten, hvor hendes mål var “at lytte og lære” mens det land foretager en “forfatningsmæssig forandring mod demokrati.”

Har hun da ikke set optøjerne, ildebrandene og gennembanbkningerne mens det Arabiske Forår “blomstrede?”

Under et interview med Al Hayat Egyptian TV, fremturede Ginsburg med sin mening og råd til egypterne om hvordan deres nye forfatnings kunne udformes.

Denne kvinde, en dommer i United States H’øjesteret, der har edsvoret at “støtte og forsvare United States Forfatningen,” gav råd til Egypten om ikke at lade landets regering efterligne vores.

Ginsburg og Obama

Ginsburg sagde hun “ikke ville se på United States Forfatningen, hvis jeg skulle skrive en forfatningen i året 2012.....”

Hun sagde hun ville benytte Sydafrikas Forfatning som en model.

Idet vi udelader sømmeligheden ved at nedgøre sit eget land, så er det vist ganske tydeligt at hendes sympatier for Sydafrika har gjort hende blind for virkeligheden i det “frie” land.

Har hun mon set statistikkerne over kriminaliteten i Sydafrika? Der er flere end 50 mord om dagen. Man er førende i verden med voldtægter af børn og babyer, for slet ikke at tale om voksenvoldtægter. Antallet af hvide farmers og deres familier, herunder børn der er målgruppen, som brutalt torteres, og på sadistisk vis myrdes på deres egen farme i deres egne huse, cirka 4000 siden apartheid afsluttedes i 1994, gør det at drive landbrug i Sydafrika til det allerfarligste erhverv i verden.

Bortførelser af biler er en daglig hændelse med chauffører der jævnligt bortføres og myrdes. Almindelig er indbrud i hjem og røverier, som tvinger folk til at leve som fanger i hjem der er beskyttet af mure, elektriske hegn, optrænede hunde, ansatte vagter, alarmsystemer, bevægelsessensorer inden- som udenfor, sikre værelser og, om muligt, våben - skønt det er ulovligt. 

Jeg vil aldrig glemme den sydafrikanske avis rapport jeg læste mens jeg var der. Den handlede om en hvid chauffør der blev bortført af sorte, flået ud af bilen og smidt udover en klint, før blien blev stjålet.

Så meget for en moderne forfatning der leder et frit land. Ord på papir betyder inten dersom loven ikke håndhæves. Sydafrika er uanset hvad regeringens pressemeddelelser eller rejsebrochurerne hævder helt klart et farligt land for besøgende, virksomheder og for egne borgere, uanset hudfarve. .

Antallet af ofre i landet siden folket blev “befriet” fra hvidt styre er anslået til at være mere end 300000 og det øges år for år. Der er sort-mod-hvid forbrydelser, sort-mod-sort forbrydelser, og sort-mod- enhver- anden- hudfarve forbrydelser. Det er kriminalitet der ofte udføres med politiets og regeringens stiltiende medviden. Ja tak, for et liv under “frit sort styre.” Korruption er dog korruption.

Det overvældende omfang af hvad der skete i Sydafrika siden Nelson Mandela fik magten efter apartheid kan være chokerende  med dens voild, men det overrasker ikke Illana Mercer. Hun kender historien og ser forvandlingen fra målet med en demokratisk frihed til den form for diktatur og slaveri der nu er tilstede.  

I introduktionen til sin bog kalder Illana Mercer det en “Rambo Nation,” og hun holder sig ikke tilbage fra at give nogle tunge stød:

“Da Sydafrika blev regeret af en racistisk hvid minoritet, blev det skældt ud af og forhånet af Vesten og behandlet som Saddam Hussein blev, med boykots og sanktioner. Nu, da en racistisk sort-flertals-regering kontrollerer landet; nu da det er voldeligt som Irak, Liberia eller Congo, og hurtigt er ved at blive endnu et islam venligt, forfejlet afrikansk stat, så er det Vestens kæledægge.”

Mercers bog viser opløsningen af en regering og et land der formodedes at være på vej  mod demokrati mens dets politikere og aktieejere omfavnede socialismen/Marxismen. Hun ser paralleller med vort land.

Ilana Mercer

Ironisk nok var den 11. februar 22 års dagen for Mandelas løsladelse fra fængsel og begyndelsen til hans ophøjelse som præsident, og nu for tiden - helgenkåring.

Der kan intet negativt skrives om ham, og verdens medier er medvirkende i den massive politisk korrekte skjulen af den gradvise afvikling af landet.

Men Mercer fremlægger det hele. Hvis du kan tåle sandheden, så læs hendes

bog. Hun er dog en tapper kvinde.

 Barbara Simpson
Barbara Simpson, "The Babe in the Bunker," as she's known to her KSFO 560 radio talk-show audience in San Francisco, has a 20-year radio, TV and newspaper career in the Bay Area and Los Angeles.
http://www.wnd.com/2012/02/south-africas-bloody-freedom/

PS: Ilana Mercers bog kan på det kraftigste anbefales dersom du har ‘mod’ på at få smadret dine illusioner.  (synopsis-kommentar)