torsdag den 31. maj 2012

De bedste politikere er skamløse løgnere

De bedste politikere er skamløse løgnere


Thomas Sowell
                                
Kendsgerningen at så mange succesfulde politiker også er nogle skamløse løgnere er ikke kun en reflektion over dem, det er også en reflektion over os selv. Når folk begærer det umulige, så kan kun løgnere tilfredsstille dem, og kun på kort sigt.

De nuværende tilfælde af optøjer i Europa viser, hvad der sker når sandheden indhenter både politikerne og folket.

Blandt de største løgne om velfærdsstaten på begge sider af Atlanten er den holdning at regeringen kan forsyne folket med de ting de begærer, men ikke har råd til. Da regeringen får sine ressourcer fra folket, og hvis folket som et hele ikke har råd, så magter regeringen heller ikke.

Der er naturligvis den til alle tider gennemførte vildfarelse at regeringen jo blot kan hæve skatterne på “de rige,” og benytte den ekstra ‘indtægt’ til at betale for de ting som de fleste ikke har råd til. Det som er så forbløffende er den underforståede formodning, at “de rige” alle er fuldstændige tåber, så de vil intet gøre for at forhindre at deres penge bortbeskattes. Historien viser noget helt andet.

           


Efter United States Forfatningen fik en tilføjelse der tillod en forbundsindkomstskat i 1913 (læs denne artikel på synopsis) da faldt antallet af mennesker der opgav deres indtægter på 300000 dollars eller mere om året fra over 1000 til færre end 300 i 1921.

Var de rige alle blevet fattigere? Slet ikke. De investerede enorme summer i skatte-fritagne sikkerheder. Beløbet der blev investeret var større en forbundsbudgettet og næsten halvt så stort som den nationale gæld.

Dette var ikke kun enestående i USA eller for den periode. Efter den britiske regering hævede deres indkomstskat på de som tjente mest i 2010 opdagede de at de fik mindre ind i skatteprovenu end før. Andre lande har haft lignende erfaringer. Tilsyneladende er det ikke alle rige der er tåber. .

I dagens globaliserede verdensøkonomi kan den rige blot investere sine penge i lande, hvor skattesatserne er lavere.

Derfor, hvis man nu ikke kan stole på at “de rige” blot vil føje sig, hvad kan man så stole på? LØGNE.

Intet er nemmere for en politiker end at love regeringsgoder - der ikke kan leveres. Pensioner såsom Social´Security er et udmærket eksempel. Løfterne der gives gælder penge der skal betales om mange år fra nu af - og hvor nogen andre vil have magten, og overlades med arbejdet med at regne ud, hvad de nu skal sige og gøre når pengene ikke er der og optøjerne så begynder.

Der er alle mulige metoder til at udsætte denne virkelighedens dag. Regeringen kan nægte at betale hvad det koster at få tingene gjort. Skære ned på, hvad lægerne skal have som betaling for at behandle Medicare patienterne er et oplagt eksempel.

Det fører naturligvis til at nogle læger nægter at tage nye Medicare patienter. Men denne proces tager sin tid før den får sin fulde virkning - og valg afholdes hele tiden.

Dette er endnu et stærkere problem der kan overlades til nogle andre i de kommende år.

Stadig større papirarbejde til lægerne i velfærdsstaterne, med regeringsbetalt lægehjælp, og reduceringer i betalingerne til de læger, for at udsætte ‘fallitdagen’ betyder at lægeprofessionen sandsynligvis vil tiltrække færre af de bedste unge mennesker der har andre professioner de kan vælge - nogle der betaler bedre og har færre hindringer. Men også dette er et problem med lange udsigter - og husk valg afholdes hele tiden. 
 

Med tiden vil alle disse langsigtede problemer indhente de vidunderlige dejlige løgne som er selve livsblodet hos velfærdspolitikerne. Men der kan være rigtig mange valg mellem nu og ‘med tiden’ - og de som er gode til at være politiske løgnere kan vinde en masse af de valg.

Mens ‘virkelighedens dag’ nærmer sig, er der et antal måder, hvorpå man lader som om man klarer krisen. Hvis regeringen løber tør for penge, så kan man jo bare trykke nogle flere. Det gør intet land rigere, men langsomt overføres en del af værdien af de eksisterende penge fra menneskers opsparing og indkomst til regeringen, hvis nytrykte penge er ligeså meget værd som de penge folket arbejdede for og sparede op.

At trykke penge er det samme som inflation - og inflation er en stille løgn, hvormed en regering kan holde sine løfter - på papiret - med med penge der ikke er meget mere værd end de løfter man kom med.

Er det derfor så overraskende at vælgerne med urealistiske forhåbninger vælger politikere der lyver om at de kan opfylde deres forhåbninger?
Thomas Sowell
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution in Stanford, Calif. He is the author of 28 books, including "Dismantling America" and "Basic Economics: A Common Sense Guide to the Economy."
http://www.wnd.com/2012/05/the-best-politicians-are-shameless-liars/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar