Egyptens valg: En vurdering af en kender!

Egyptiske valg: Bekræftes Loring's 1884 vurdering?

Andrew G. Bostom

William Wing Loring (1818-1886) var amerikansk soldat, sagfører og statsrepræsentant for Florida. Hans karriere som professionel soldat omfattede tjeneste i United States hære, for Confederacy (Civil War) og Egypten. 

Loring kæmpede i Krigen mod Mexico, hvor han modtog to udnævnelser for tapperhed -- den ene til oberstløjtnant og den anden til oberst. Født i Syden, fra Wilmington, North Carolina forlod Loring U.S. Army den 13. maj 1861 for at kæmpe for Confederacy, idet han sagde til sine officerskolleger, “Syden er mit hjem og jeg vil frasige mig min kommission, og vil slutte mig til Southern Army og hver af Jer kan gøre som han mener er det bedste.”

 

Loring i Confederacy uniform

Efter Confederacys nederlag i Civil War tjente Loring i ni år hos Ismail Pasha, Khedive (vicekonge) i Egyptens hær. Han sluttede sig dermed til cirka 50 Union og Confederate veteraner som var blevet anbefalet Khediven af General William Tecumseh Sherman. 

I forordet fra april 1884 til Lorings erindringsbog, A Confederate Soldier in Egypt bemærkes: 

[Loring's] bekendtskab i mere end et kvart århundrede med Østens lande og folk, og de ti år med en høj stilling i Egypten, med ubegrænsede muligheder for at studere og observere så at sige alt, kan måske retfærdiggøre skribentens håb om, at de resultater som præsenteres her ikke vil være den almindelige læser uvelkomne.

Fra Lorings enestående informerede perspektiv, tilføjer forordet fra 1884: 

[Han] formåede at give en dybfølt indsigt i emner vedrørende Egyptens historie, de religiøse og sociale forhold, som er blevet bedømt som værende nødvendige for til fulde at forstå det drama der finder sted på landets jord. 

 

Ignaz Goldziher, den eminente islamkender fra sent det 19. og tidligt 20. århundrede og en af de største lærde om Islam som Vesten nogensinde har frembragt, placerede fænomenet Loring der observerede og beskrev forholdene i en større kontekst med reflektioner om den globale tendens i Islam, cirka 1882: 

I den seneste tid er den muhamedanske verden blevet optændt af en magtfuld ide. Dette er ideen om Panislamismen. Den åndelige fusion af politisk urolig Islam til en stor enhed. Den eksterne form af denne enhed er institutionen af det udelelige Kalifat, der er den ældste politiske struktur i Islam..... Med hensyn til Islam er foreningen af de muhamedanske kræfter, og en vækkelse af betydningen af denne enhed og solidaritet under en fælles myndighed noget der anses som det eneste middel mod de farer der lurer i fremtidens skød. Og denne forening kan kun opnås under banneret af det forenede Kalifat af Islam. ..... Forestillingen om Panislamisme er en militant forestilling i deres (muslimernes) øjne, som det var en militant forestilling i tiden med fødslen af det unge Islam. Denne ide hersker over den muhamedanske offentlige opinion, visse steder med en sådan styrke, at repræsentanterne for de europæiske regeringer nu klager over det. 

Men det var Lorings uapologetiske observationer i 1884 af Egyptens islamisk dybt rodfæstede ønske om at gøre sig fri af fremmede magter, der sørgeligt nok synes af have holdt ved til nutiden som det kan ses af vox populi (folkestemningen) og fremkomsten af Det Muslimske Broderskab under landets første række af åbne demokratiske politiske valg -- både til Parlamentet,  og nu til præsidentposten. 

Forskrifterne i Koranen former hans (det vil sige Muslimens) karakter og skaber hans skæbne. Den gennemsyrer enhver detalje i hans dagligliv og hersker over selv hans mest intime hjemlige relationer. Den udgør åget af den allermest knusende despotisme - Guds Vilje. Selv handelslivet og erhvervslivet er under dens kontrol. Den er hovedårsagen til nedgørelsen af kvinder til en stilling af at være et legetøj og slave. Overalt i Egypten, og de tyrkiske besiddelser, er harem fyldt med kvinder, ejendom for en mand der kontrollerer det. ....

... Reformer kan forsøges, og en delvis og midlertidig succes følger bestræbelserne; men der kan aldrig være en varig fremgang i uddannelse, moral eller regering uden en radikal forandring i Østens religion. 

Slaveriet i hjemmene er den samme i dag som den har været i århundreder....Den egyptiske race vil fortsætte med at sygne hen under Islams hæl ....indtil en arabisk Luther vil fremstå og rette anslag mod lænkerne....vil de....befinde sig som fangne i deres betændte uvidenhed overfor enhver form for fremskridt, som værende noget der er mod Allahs bud. 

Deres daglige bøn er, “Oh, Gud hjælp de muslimske styrker ....Oh Gud, gør de vantro og de som tror på mange guder frustrerede, dine fjender, fjenderne af din religion. Oh Gud, tag deres bannere i din besiddelse og ødelæg deres bosteder, og giv dem og deres velstand som krigsbytte til muslimerne!” 

I deres daglige lektion til deres børn (Bemærk: Bekræftelse af det en smule tidligere 19. århundredes beskrivelse af denne bøn i E.W. Lane’s En Beretning om Vaner og Traditioner hos Moderne Egyptere, og analyser af nutidige egyptiske børnelærebøger) så underviser de dem i at sige, “Oh Gud, ødelæg de vantro og polyteisten, dine fjender og fjender af din religion. Oh Gud, gør deres børn forældreløse, og vanhellig deres bygninger, og lad dem falde på deres fødder, og giv dem og deres familier og deres hus og deres kvinder, deres børn og deres ægteskabsrelationer, og deres brødre og deres venner og deres besiddelser og deres velstand og deres race og deres land som krigsbytte til muslimen, Oh Herre over den´hele verden og dens skabninger.” 

Det kan vel næppe undre nogen at disse mennesker er ignoranter og overtroiske og føres af sted af deres religions stolthed, når der bliver undervist i samme barbariske lektion i dag, som førte deres forfædre til voldtægt og plyndring, og det også er doktrinen der implanteres i sindet hos den nulevende generation.

 

Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2012/05/egyptian_elections_confirming_lorings_1884_assessment.html#ixzz1vyHRDdTy