Ægteskabets opløsning - ren kommunisme

Obama og det Marxistisk/Kommunistiske syn på ægteskab og abort

Paul Kengor

Konservative er ikke spor bange for at sætte spotlys på det de opfatter som Marxistiske/kommunistiske rødder i de forskellige aspekter ved Barack Obamas politik, hans visioner og retorik. Nogle af disse mulige paralleller er måske at strække begreberne; andre er ikke. Mange er blot det almindelige sammenfald vi ofte ser blandt opdelingerne i det bredere spektrum på den politiske venstrefløj. Vi kan debattere og splitte dem fra hinanden, en af gangen; uanset hvad så peger de på een mand -- vor præsident -- der er på venstrefløjen.

Skønt konservative mest har fokus på økonomiske problemer og regeringens voldsomme vækst og indblanden i alt, så overser de muligvis nogle altafgørende aspekter ved Obamas sociale politiske vision, og retorik, der faktisk, uden diskussion er endnu nærmere den Marxist/kommunistiske tradtion. Her følger to slående eksempler: Ægteskab og abort.

Vedrørende ægteskabet, da kom Obama i sidste uge endelig ud af skabet og gik ind for “bøsseægteskab.” Dette betyder at den nuværende præsident for United States har det mest radikale/ikke traditionelle syn på ægteskabet og familien som nogen præsident i mere end 200 års historie for denne republik har haft. (Jo, tænk blot over det).

Denne radikale/ikke traditionalisme er i fuld overensstemmelse med det Marxtisk/kommunistiske syn på verden.

I Det Kommunistiske Manifest, skrev Marx adskillige gang åbent om “opløsningen af familien,” og om kommunismens afvisning af “evige sandheder” og “al religion og al moral.” “Den kommunistiske revolution er den mest omsiggribende omvæltning mod de traditionelle omgivelser,” bekræftede Marx. “Den udvikling omfatter den mest omsiggribende omvæltning af de traditionelle ideer.” Marx vidste, hvor chokerende revolutionær dette var. Han skrev:

"Opløsning af familien! Selv den allermest radikale farer op over for dette berygtede forslag af Kommunisterne.”

Marx praktiserede selv det han selv prædikede. Han var en skrækkelig far, der gav anledning til store vanskeligheder i hans familie. Mens familien nærmest sultede, og mens Marxs lidende hustru var nær sammenbruddet, indledte Marx en affære med familiens unge barnepige, som han gjorde gravid. Da barnet var født, nægtede Marx at anerkende dets eksistens og sit faderskab. Marx praktiserede det han forkyndte.  

Marxs disciple fulgte selvfølgelig med glæde i hans fodspor.

Da Bolsjevikker tog over, ophævede de øjeblikkeligt Den Russiske Ortodokse Kirkes forbud mod skilsmisse. De smed også Gud ud af bryllupsceremonierne, oprettede de såkaldte “Røde bryllupper” -- det er de rene verdslige bryllupsceremonier. Kort tid derefter røg skilsmisseantallet mod himlen som aldrig før set i Ruslands lange historie eller noget andet sted i verden. I løbet af årtier, var russernes skilsmisseantal værre end de værste tal i Amerikas nyere historie. Jeg husker den kvindelige person i John le Carre’s bog “Det Russiske Hus” der bemærkede til sin udenlandske elskers, “Men alle i Moskva er jo skilt!” 

 

En metode til ‘opløsning’ af ægteskabet

Det var bogstaveligt talt det perfekte kommunistiske plot. De havde søgt at fjerne de traditionelle opfattelser af ægteskab og moral, det var lykkedes til overmål.

Det var ikke kun i Rusland. Denne filosofi var som en epidemi for den kommunistiske bevægelse på verdensplan. I Amerika byttede Communist Party USA (CPUSA)medlemmer hustruer, og lod sig skille glade og fro.

De levede meget løsagtigt med deres seksualmoral og ægteskabsforhold, og praktiserede alt der ville gøre selv nutidens kultur skamfuld. De pralede med det; det var noget man var stolt af. Enhver der har studeret amerikansk kommunisme, eller har været involveret i den kommunistiske bevægelse ved det udmærket.

Jovist, så tænkte et medlem af 1930’ernes CPUSA ikke på bøsseægteskaber, og russerne gjorde helt sikkert heller ikke. Ikke desto mindre så undergravede de alle helt bevidst den traditionelle opfattelse af ægteskabet. Det var et af deres mål.

Hvilket bringer mig til abort. Bolsjevikkerne gik ind for abort. Det var noget af det første de lovliggjorde. Tidligt i 1920’erne havde Bolsjevik Rusland den allermest liberale abortpolitik i verden. Og hvad var resultatet? Ligesom skilsmisse, så eksploderede antallet af aborter. Faktisk var omfanget af aborter så voldsomt at det endog chokerede grundlæggeren af Planned Parenthood, Margaret Sanger, under et besøg i Rusland i 1934 (læs om Sanger på synopsis).

Omkring 1970’erne da Amerika var lige ved at lovliggøre abort, havde Sovjetunionen et gennemsnit på 7 millioner aborter om året. Den direkte effekt af dette er den den russiske befolkning antalsmæssigt er gået i stå.

For den gode ordens skyld skal da nævnes at Ruslands rædselsvækkende abortantal er ganske almindeligt i kommunistiske lande, der selv i dag fører an i antallet af aborter.

Efter det jeg ved, så talte Marx ikke om abort -- at tro det, der midt 19. hundrede tallet er urealistisk. Imidlertid har hans disciple i den internationale kommunistiske bevægelse et århundrede senere helt sikkert gjort det -- herunder Amerika. For at citere blot et eksempel, bemærkede Whittaker Chambers hvordan abort “var almindeligt i de højere kredse.” Han skriver helt ærligt, og med smerte, om sin hustrus første graviditet, da hun måtte bønfalde om at deres ufødte barn måtte leve. Den velsignede fødsel af det barn forandrede fuldstændig Chambers, især vedrørende hans syn på Gud. Interessant nok så var udslettelse af et ufødt liv ikke noget mysterium for Chambers nemesis, Alger Hiss. (læs denne på synopsis). Hiss’ hustru Priscilla der hjalp ham med forræderiet fik en abort før hun mødte ham (og tilmed ødelagde aborten hende psykisk).

Med hensyn til præsident Obama, så er han den langt mest radikale støtte af abort der nogensinde er trådt ind i Det Hvide Hus. Hans publikum har ikke brug for bevis på det, fra Obamas påtvungne skat for at betale for abortmidler (uden religiøs undtagelse) til støtten til Planned Parenthood, til støtten til embryoforskning, og så videre.

Selv før alt dette, var dette manden der som U.S. senator havde været med til at støtte Freedom of Choice Act, den meste ekstrem pro-abort lovgivning nogensinde i Amerika, som i en tale i 2007 til Planned Parenthood hyldende Amerikas største abortudøver som et “sikkerhedsnet,” og som statssenator i Illinois gentagne gange nægtede at give sundhedshjælp til babyer der på en eller anden vis overlevede abortprocedurerne. (Disse babyer var tilsyneladende ikke del af Obamas vision for tvungen/universel sundhedshjælp) Dette er kun en kort liste. Klik her for en i sandhed hjerteskærende gennemgang af listen udført af LifeNews.com.

Grundet de uendelig mange enlige mødre blandt sorte, (at være enlig sort mor i USA bliver begunstiget af Staten) er der også mange aborter

I store træk udgør Barack Obamas støtte til bøsseægteskab og abort en undergravende virksomhed af de historiske, grundlæggende forståelser af menneskets familie. Og det er også - i bund og grund - Marxistisk/Kommunistisk. Blandt vore præsidenter er hans holdning hidtil helt og aldeles uigenkendelig -- ligesom den Marxistiske/Kommunistiske holdning var helt og aldeles uigenkendelig. 

Dermed ikke sagt at Obama, sidder i Det Ovale Værelse med et eksemplar af Det Kommunistiske Manifest i skødet og med en tjekliste. Ikke desto mindre, indeholder hans helt klare radikale/ikke traditionelle yderste venstrefløjs sociale holdninger nogle yderst overraskende paralleller til det alleryderste på den yderste venstrefløj. Med endnu en foruroligende sammenligning så falder vor nuværende præsidents holdning sammen med den Marxistisk/kommunistiske.

Paul Kengor is professor of political science and executive director of The Center for Vision & Values at Grove City College.  His books include The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of