Obama skubbede dog kun til den lille pige - siger han
Jack Cashill
Som et underholdende passende svar på Washington Post’s nådesløse åbenbaring af, at Mitt Romney generede en klassekammerat da han gik i high school, skyder John Nolte fra Big Hollywood med skarpt tilbage med “Er WAPO klar over, at Obama skubbede til en lille pige?”
Skoleknægten Mitt Romney
Men gjorde han så også det? Historien, som Nolte citerer, stammer fra Obamas memoir fra 1995, Dreams From My Father, er dog langt mere troværdig end noget andet i det eventyrfyldte værk.
I Dreams
reflekterer Obama over sine første skoledage på hans forskole på
Hawaii, som 10 årig, en overgang der blev kompliceret at
tilstedeværelsen af “Coretta”, den eneste anden sorte elev i klassen.
Da
de andre elever beskyldte Obama for at have en kæreste skubbede han til
Coretta og insisterede på, at hun skulle lade ham være.
Skønt denne “forræderiske handling,” købte ham noget fred for de andre
elever i et stykke tid så forstår Obama at han “er blevet prøvet og
fundet for let.”
Som med næsten alle de andre racemæssige melodramaer i Dreams,
så er denne til overmål noget som der bevidst er fundet på. Som så
mange af dem bobler denne frem fra Bill Ayers fantasi, Obamas muse og
medforfatter, og er ikke mere sand end beretningen om Obamas så berømte
spisen hund.
I sin bog fra 1979, En rar og retfærdig forældre, fortæller Ayers en nyttig lære fra bogen fra 1992, Det Lys som Skinner på Texas
af den sorte forfatter Reginald McKnight. Passagen der er tale om
handler om kontroverserne med Clinton, den første sorte elev i en ny
integrationsskole, der forsøger at distancere sig fra Martin, den eneste
anden sorte dreng i skolen.
Clinton
siger til en hvid elev. “Er han dog ikke helt utrolig den karl?”...”Han
er som en svin eller noget lignende. Han giver mig kvalme.” Efter nogen
betænkningstid når Clinton frem til, “Jeg skammede mig. Skammede mig
over ikke at forsvare Marvin og skammede mig over at Marvin i det hele
taget var der.” Lyder det bekendt?
Disse helt åbenbare paralleller kunne måske have været rene tilfældigheder om ikke David
Remnick, den Obama venlige biografiskribent, fandt den lille pige ved
Punahou -- en ægte pige, ikke noget ‘opfundet’ -- som han identificerer
som “Joella Edwards.” Forskellen, indrømmer Remnick, uden dog at forstå
konsekvenserne er at “Barry aldrig afviste Joella.” Snarere tværtimod,
som Joella rødmende siger, “Han var min ridder i skinnende rustning.”
Sig
hvad du vil om den unge drillepind Mitt Romney dengang, men han er
aldrig gået ind på en kontrakt med en terrorist for at opfinde historier
om sig. Det har han aldrig haft brug for. Det har Washington Post været alt for villige til.
Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2012/05/obama_only_says_he_shoved_a_little_girl.html#ixzz1uY6m5fKA
Ingen kommentarer:
Send en kommentar