Verdens kedeligste mand - Romney!

Den kedeligste mand i verden

Aaron Goldstein
       
Og hvor vi dog har brug for ham.
                

Tænk over hvad Barack Obama sagde efter han blev sværget i ed som den 44. præsident for United States den 20. januar 2009. Den nye præsident fastslog:

Det som nu kræves af os er en ny æra med ansvarlighed -- en anerkendelse hos hver eneste amerikaner af, at vi har pligter for os selv, vor nation og verden; pligter som vi ikke accepterer under jamren, men snarere påtager os med glæde, faste i bevidstheden om at der intet er så tilfredsstillende for ånden, så karaktergivende, som at yde alt i en vanskelig opgave.

Nuvel, det viser sig at Præsident Obamas definition på ansvarlighed er ganske så anderledes end de fleste amerikaneres. Fordi, den eneste pligt han har påtaget sig med glæde i de sidste tre og et kvart år, er at holde alle andre end sig selv ansvarlige for de mangler hans politik har medført. Præsident Obama har beskyldt enhver, fra tidligere præsident George W. Bush og Husets Republikanere, til Det Arabiske Forår, til jordskælvet i Japan og efterfølgende tsunami for at tingene ikke lige er gået som planlagt. 

På nuværende tidspunkt er jeg overrasket over at han endnu ikke har givet skylden til sin hund Bo, men det kommer vel snart. 2012 Obama Kampagnen er undervejs, og det er godt nok en ægte hundeverden derude. Eller burde jeg ikke snarere sige - menneske æder hund verden? Uanset hvad, så forekommer det sådan, at Obama altid har en eller anden at give skylden.

Med fremkomsten af GSA og Secret Service skandalerne for ikke at nævne Fast & Furious skandalen i Justitsministeriet og Solyndra svindelen, så kan præsident Obamas tid i embedet imidlertid karakterisere som en uansvarlighedens æra. 

Her kommer så Mitt Romney. Sig hvad du vil om den tidligere Massachusetts Guvernør.Jovist så har han skiftet mening oftere end John Kerry, er måske ikke så bekymret for den fattige, og holder ligeså meget af at afskedige ansatte som af delegerede. Men i det mindste så ville Mitt passe butikken. Dette er en mand der sætter prikker over i’erne, sætter streg over sine t’er og skriver sine u’er med kursiv ligeså omhyggeligt som han reder sit hår. Uanset hans mangler, da fremstår Romney som en mand der ved, ikke kun hvad han har gang i, men også hvad der er nødvendigt at gøre. 

Det samme kan ikke siges om Obama. Når vi tager os tid til at samle gerningerne af Obama og Romney og stiller dem op overfor hinanden så kunne vi meget vel komme til den konklusion at Obama ville være heldig, dersom han kvalificerede til en underordnet stilling i en af Romneys virksomheder. 

Hvis Amerika skulle vælge at have tiltro til Mitt til november, så ville vi i de næste fire år få at vide, hvordan der kan ryddes op, og laves om, i stedet for at være underlagt endnu fire år med taler fra Obama der docerer os om det rod han ‘arvede’ fra den tidligere administration, og hvor frustreret han er over at han ikke har magt til at fjerne det med et pennestrøg. Vi vil gå fra Obama Oratorikeren til Romney Den Ansvarlige. 

For at låne en frase fra DNV Forkvinden Debbie Wasserman Schultz, så er Romney bogstaveligt og billedligt talt et symbol på ædruelighed, retskaffenhed. Der er nogle spørgsmål man kan stille om det stærkeste Romney drikker er Diæt Coke eller chokolademælk. Jeg ved Bill Maher vil kunne slå mig med dette, men jeg har dog en lidt anderledes opfattelse end den “komiker” der donerede 1 million dollars til en Obama Super Pac.

Lad os derfor sætte flamenco guitarer i venteposition og billederne af en yngre Romney i De Franske Alper med PowerPoint-show.

Han kan få forbundsbudgettet i balance med et knips med fingrene,
Han kan alfabetisere sine skattefradrag i blinde.
Han har vundet guldmedalejer i Olympiske discipliner der endnu ikke eksisterer.
Modefrisører henvender sig sig til ham for at få gode råd.
Han kan fortælle at 2 + 2 = 4.
Han er dog den kedeligste mand i verden

Til hviket Romney, siddende ved et overfyldt bord, men sin hustru Anne, sine fem sønner, deres ægtefæller og seksten børnebørn ville svare, “Jeg drikker ikke altid chokolademælk, men når jeg gør foretrækker jeg Over the Moon. Vær blot tørstige mine venner.”

 

Mitt Romney kan meget vel være den mindst hippe præsidentkandidat siden Nixon optrådte første gang. 

Som sådan ville det være godt om han blev frarådet at spørge “Hvem slap hundene ud?” nogensinde igen (medmindre, selvfølgelig omtalte hunde var på menukortet ved den næste statsmenu i Det Hvide Hus). Mitt burde muligvis også modstå fristelsen til at fortælle folk at han lytter til Jay-Z på sin iPod (idet vi formoder han har en iPod).  

Skønt Romney sandsynligvis ikke er i stand til at være forsanger så lad os huske, at vi stemmer om den næste amerikanske præsidetn ikke den næste American Idol. Så mens Obama synger “Let’s Stay Together” med præsten Al Green, så er det faktisk Romney der er ved at finde en vej så nationen holder samme.

Ikke særlig spændende måske. Men 3 ¼ år med Obama plus de billioner der er blevet føjet til vor gæld er mere end nok drama for et helt liv. Faktisk er fire år med kedsommelighed nøjagtigt det som dette land har brug for. 

     
Aaron Goldstein writes from Boston, Massachusetts.

http://spectator.org/archives/2012/04/24/the-most-boring-man-in-the-world