Antihelten - Romney

Mitt Romney, Antihelten

Malcolm Unwell

Den sandsynlige præsidentkandidat for Republikanerne, Mitt Romney, synes ved første indtryk at være en fakkel for dem uden entusiasme, en mand der er provokerende uprovokerende. Det er selvfølgelig en medieskabt illusion. Faktisk får Romney de venstreorienterede medier til at ryste i bukserne. Mediernes våben er smørrede grin og hån, latterliggørelse og foragt.


Venstrefløjen ønsker så desperat at nedgøre Romney af frygt for at han vil vise sig at være en endnu mere formidabel politiker. Det forekommer at de vil fremmedgøre ham - gøre ham til det som er kendt i psykologisludderet som “den anden.” Dette er den strategi som Obama kampagnen har besluttet sig til. I stedet passer Romney som en faderlig arketype, på en tid hvor landet virkelig har brug for en fader ved roret.

Tænk Don Draper uden de dystre meninger. Dette er grunden til at Romney er frygtet. Professionelle kritikere synes altid at benytte velovervejede ord. De kan ikke, af hele deres hjerte, blot være for noget eller nogen uden forbehold. Lad os se nærmere på det: Hvorfor ikke acceptere Romney kandidatur uden at være svært kritiske, i stedet for de kedsommelige, misundelige indstillinger? Og nej, jeg foreslår ikke, at vi helt dropper den kritiske analyse, men giv dog slip på noget af kynismen.

Når Romney forklarer at han ikke ønsker at “forvandle Amerika,” som Obama, men snarere at “genskabe Amerika,” så vær forvisset om af Guvernør Romney mener at genskabe vort land i den politiske, økonomiske og endog etniske forstand (skønt han selvfølgelig ikke vil gå i detaljer om det for sit publikum). Denne længsel mod fortiden, og det stålsatte håb for fremtiden udtrykkes på elegant vis. Lad os lære det slogan udenad og ikke glemme, hvad det faktisk indebærer.

Klogeågerne burde ikke opfordre Romney til at “være sig selv,” ud fra den formodning, at han som en fra de øverste klasser, ikke er det. Som mediemanden Mark Simone fremholdt engang i radioen er Amerika måske klar til endnu en patricier præsident. Historikeren og National Review redaktøren Richard Brookhiser identificerede engang WASP (Hvid-anglo-saksisk protestant) kulturen som en der værdsætter en stærk arbejdsmoral, og en der afskyer offentlig sensusalitet. Romney indeholder helt klar disse værdier. Richard Lowry, også fra National Review har bedømt Romney som “den sidste WASP, Mormon udgaven.” At være en WASP, som Brookhiser har påpeget har mindre at gøre med faktisk at være Protestant i vor nutidige historie, og meget mere med klogskab og foretagsomhed. 


De kan ikke undre at Romney synes godt tilpas med at få støtte fra den ligeså patriarkalske George W. Bush. Begge disse mænd har en rolig værdighed, der er meget passende som præsident.


Denne WASP-agtige indstilling kombineret med hans hyperveltalenhed er, hvorfor Romney ikke lige lever op til popkulturens standard for “autencitet.” Romeny passer ikke ind i New Age, baby-boomer (generationen født umiddelbart efter krigen og frem til 1964) praksis med kvalmende selvbevidsthed og skamløst føleri. Og hvorfor skulle vi ikke ønske at han var således? Trods alt er der ikke en konservativ kamp mod baby-boomerne fra “Generation X’s” side, (generationen født efter 1964 -1983) hvoraf jeg regner mig selv?

Vi er en alt for kynisk kultur til at sætte nogen op på en piedestal. Som Paul Simon engang spurgte “hvor drog du hen Joe DiMaggio?” Simon spurgte også, “hvem skal være min rollemodel, nu da min rollemodel er borte.” Hvis disse verselinjer var relevante på den tid, hvor hans musik udkom, så gælder de endnu mere i dag. For hvis vi skulle gøre stads af et individ, hvem ville vi så vælge? De som er blevet gjort nærmest til guder i min generation har enten slået sig selv ihjel eller har vist sig at være børnemishandlere. Jo helt sikkert foretog vi nogle elendige valg for vore ‘guddomme.’

Romney er an anti-helt. Hvor man førhen betegnede en anti-helt som en oprører, såsom Holden Caulfield i 50’erne er en rebel nu en fællesbetegnelse, og faktisk slet ikke “anti” noget. Med hans patriciermanerer og puritanske livsstil, kan Romney forekomme at være en ægte rebel, en oprører mod oprøret, om du vil.

Romney præsenterer sig selv som den arketypiske leder. Dette i en tidsalder, som en klummeskribent Rebecca Bynum fornylig udtrykte det, “alt er beregnet til satire, og intet er helligt.”  

På grund af den ukontrollerede kynisme hos vælgerkorpset har Romney endnu til gode at blive taget alvorligt, som han fortjener det, og man kan håbe på at sejrene i Maryland, D.C. og Wisconsin den 3. april vil ændre på det. Men med inkompetencen hos både Bush- og Obama administrationen er vi et land der stiller os tøvende over for med begejstring at give ham lederskabet.  

Malcolm Unwell is that rare bird, a conservative educator.  He can be contacted at malcolmunwell@yahoo.com.

Read more: http://www.americanthinker.com/2012/04/mitt_romney_antihero.html#ixzz1rFj5HVr5