Alex Cockburn: Et liv i bitterhed
David Horowitz
Alex
Cockburn er død af cancer i en alder af 71. Alex var en indflydelsesrig
stemme i en generation af venstreorienterede som udførte en gigantisk
‘mistjeneste’ for dette land og verden som hele ved at videreføre en
politisk tradition og fremme en politisk sag der slog 100 millioner
mennesker ihjel i det 20. århundrede - i fredstid - og sørgede for at
mere end 1 milliard andre led under umålelig og unøvendig fattigdom,
endog hunger, ved at lade dem være underlagt kugleskøre socialistiske
planer fra Karl Marx og hans vildledte disciple.
Alex’s
far, Claud, var også en kendt skribent og de begge var agenter for, og
propagandister for Stalins blodige regime. Med sin person udstillede
Alex mange af de værste træk fra Stalinismen. Han var personligt
ondskabsfuld i sine politiske angreb på modstandere, og endog venner,
såsom Christopher Hitchens, om hvem han skrev en af de mest frastødende
klummer jeg nogen sinde har læst - skønt det i retfærdighedens navn skal
siges af Christopher selv var en mester i denne særegne form for
litterære krænkelser.
På den anden side havde Alex en værdsat form for humor, som selv et ‘mål’ som jeg kunne værdsætte, og han var en habil skribent, skønt inferiør som stilist i sammenligning med Christopher som han misundte og ‘betalte’ tilbage med fornærmelser. Det kunne siges om Alex at han også var et modigt individ, der som Christopher, lejlighedsvis viste han kunne tænke uafhængigt - en sjælden egenskab blandt venstreorienterede der normalt ikke er i stand til at udfordre den progressive flok.
Alex’s mest berømte afvigelse fra det ortodokse var hans nægten at støtte den ide at mennesker er ansvarlige for klimaforandring, en kardinallære for den progressive tro, Dette foranledigede at nekrologen i Los Angeles Times, der som de fleste af vore byaviser er blevet venstrefløjens talerør, skrev om ham at “hans tanker om global opvarmning satte ham på samme linje som den yderste højrefløj” - som om videnskabsemner burde være underlagt et politisk partis linje.
Det er vel unødvendigt at nævne at Times nekrologen ikke nævnte den kendsgerning at Alex og hans far var kommunisternes lokkeduer, eller at Alex var anti-amerikansk, og anti-semit og en ivrig fortaler for Hizbollah islamo-fascisterne, for Hamas, og for Det Muslimske Broderskab, der er forhippet på at smadre os.
Trods den uheldige genkomst i vor tid af de onde ideologier fra 1930’erne og 1960’erne, som Alex forpligtede sit liv til, så var Alex ved livets afslutning en bitter og spydig mand. Dette var den forudsigelige høst af et liv brugt elendigt på vrede og modbeskyldninger.
På den anden side havde Alex en værdsat form for humor, som selv et ‘mål’ som jeg kunne værdsætte, og han var en habil skribent, skønt inferiør som stilist i sammenligning med Christopher som han misundte og ‘betalte’ tilbage med fornærmelser. Det kunne siges om Alex at han også var et modigt individ, der som Christopher, lejlighedsvis viste han kunne tænke uafhængigt - en sjælden egenskab blandt venstreorienterede der normalt ikke er i stand til at udfordre den progressive flok.
Alex’s mest berømte afvigelse fra det ortodokse var hans nægten at støtte den ide at mennesker er ansvarlige for klimaforandring, en kardinallære for den progressive tro, Dette foranledigede at nekrologen i Los Angeles Times, der som de fleste af vore byaviser er blevet venstrefløjens talerør, skrev om ham at “hans tanker om global opvarmning satte ham på samme linje som den yderste højrefløj” - som om videnskabsemner burde være underlagt et politisk partis linje.
Det er vel unødvendigt at nævne at Times nekrologen ikke nævnte den kendsgerning at Alex og hans far var kommunisternes lokkeduer, eller at Alex var anti-amerikansk, og anti-semit og en ivrig fortaler for Hizbollah islamo-fascisterne, for Hamas, og for Det Muslimske Broderskab, der er forhippet på at smadre os.
Trods den uheldige genkomst i vor tid af de onde ideologier fra 1930’erne og 1960’erne, som Alex forpligtede sit liv til, så var Alex ved livets afslutning en bitter og spydig mand. Dette var den forudsigelige høst af et liv brugt elendigt på vrede og modbeskyldninger.
Note
http://www.latimes.com/features/books/jacketcopy/la-jc-alexander-cockburn-has-died-rip-20120721,0,3038441.story
Ingen kommentarer:
Send en kommentar